Formidlingsartikel
Publiceret den: 30. marts 2021.
Af: Tine Murphy
Pointe: Jo mere I mødes på tværs af professioner, desto bedre chancer har I formodentligt for at udvikle stærke, tvær-professionelle samarbejder.

Artiklen er en undervisnings- og praktisk anvendelses-version af forskningsartikelen ’At leve med’ tværgående samarbejde (Murphy, Aakjær, Pallesen og Rosenberg 2021) [1]. Denne tekst er blevet til igennem et større videnskredsløb mellem CLO-ledelsesteam på Professionshøjskolen Absalon, fængslet i Norge, studerende på Diplom i Ledelse og dialog om tværgående samarbejde ved konference for forebyggelse af selvmord. Med afsæt i forskningsartiklen har vi anvendt en version af teksten til undervisning i modul 3 og har fået den kvalificeret af både med-undervisere Maria Hamilton og Heidi Graff, men også af de studerende, særligt Heidi Teichert, jobcenter Lejre, har bidraget med indsigt i danske rehabiliteringsteams. Den er løbende blevet kvalificeret ved drøftelser i teamets faglige værksteder både med hensyn til forskningskvalitet og praktisk anvendelighed. Særligt Mie Wulff Hemmingsen har bidraget til formidlingen af artiklens pointer i praksis.

Formidlingsartikel
– tre understøttende praksisser
Publiceret den: 30. marts 2021.
Af: Eva Pallesen, Marie Kirstejn Aakjær, Tine Murphy, Charlotte Rosenberg
Illustration af forholdet mellem de tre praksistyper, der støtter den tværprofessionelle praksis.

Tværgående samarbejde (både tværsektorielt, tværorganisatorisk og tværprofessionelt) er blevet mere og mere udbredt i velfærdssamfundet. Det skyldes et udbredt ønske om at integrere forskellige professionelle indsatser omkring ønskede effekter på de enkelte borgeres liv og velfærd. På rehabiliteringsområdet er ambitionen om tværgående samarbejde særligt udtalt. Denne artikel forsøger at skabe indsigt ud fra et casestudie af organisering af forvarings- og rehabiliteringsindsatsen i et åbent fængsel i Norge. Rehabiliteringen er organiseret efter ’importmodellen’ (Fridhov & Langelid, 2017). Den norske importmodel indebærer, at en række medarbejdere fra forskellige offentlige instanser mødes i fælles daglig praksis, hvor de hver især er ansvarlige for at levere velfærdsydelser ind i fængslerne. At medarbejderne er ansat i en række forskellige organisationer og institutionelle felter betyder, at de potentielt har modstridende antagelser og tilgange til de indsattes rehabilitering og forvaring. De empiriske data er skabt i regi af COLAB-projektet . Ved at trække på sensemaking-teori (Weick, 1995; Murphy, 2015) og gå i kritisk dialog med neoinstitutionel teori (DiMaggio & Powell, 1991), undersøger vi et eksempel på, hvordan den lokale udfoldelse af den norske importmodel sætter aktører i stand til at skabe mening med deres arbejde på en måde, som gør, at de kan ’leve med’ modsætninger i praksis. Artiklen identificerer tre afgørende praksisser, som særligt understøtter samarbejde på tværs af sektorer, organisationer og professioner. Disse tre praksisser er narrative praksisser, praksisser knyttet til brug af fælles redskaber og interaktionsmønstre.

Forskningsartikel

– fire perspektiver på et moderne ledelsesimperativ
Af: Rasmus Bergmann, No Emil Kampmann, Henrik Rander, Eva Schimmell Raakjær
Interview
-interview med Tommy Kjær Lassen
Af: Tommy Kjær Lassen, Karsten Mellon
Forskningsartikel
En case-informeret prototype for samarbejde og samskabelse
Af: Tina Wilchen Christensen
Essay
-om en ødelagt plastikbakke, pomodoro-sessioner og armbøjninger efter toiletbesøg
Af: Michael Pedersen
Forskningsartikel
- ledelsessubjektivitet på kanten af det individuelle
Af: Justine Grønbæk Pors
Single
- bevæggrunde, begreber & basiselementer
Af: Betina W. Rennison, Frode Boye Andersen