Forandringer i feltet for uddannelsesvejledning løber ad flere spor. Der er sket sproglige forandringer, børn og unge involveres på nye måder, og samtidig er midler blevet fjernet fra vejledningsopgaven, og vejledningsarbejdet er blevet omorganiseret.
Artiklerne i dette nummer af Lederliv kigger med hvert deres blik på ledelse og styring af børn og unges valg af veje i uddannelse og de betingelser for ledelse og professionelt arbejde med dannelse, uddannelse og uddannelsesvalg.
- inspiration til livet som leder
Lederliv- inspiration til livet som leder
Mie Plotnikof
Mie Plotnikof
Mie Plotnikof, ph.d., er lektor i uddannelsesstyring og -organisation på Afdeling for Uddannelsesvidenskab, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Hun forsker i uddannelsespolitik og styringsdiskurser, magt- og modstandsdynamikker, ligestilling og diversitet i forskellige uddannelseskontekster – fra vuggestue til arbejdsplads. Hun undersøger sådanne forhold som meningsforhandlinger og tilblivelsesprocesser i spændet mellem politik og hverdagsliv, og ser på hvordan dette former, organiserer, leder og (u)ligestiller aktører og praksisbetingelser. Hun har udgivet en lang række forskningsartikler om disse emner i både internationale og nationale tidsskrifter og bøger, og hun er redaktør på tidsskriftet Gender, Work & Organization.
Artikler på lederliv.dk:
Publiceret den 4. marts 2024.
Publiceret den 4. marts 2024.
"Lyserøde drømme": Forfatterne undersøger, hvordan forhåbninger om ’flere piger i STEM-fag’ influerer (kønnede) distribuerede uddannelsesvejledningstiltag. Analysen afdækker først en politisk drøm om at få flere unge til at interessere sig for STEM. Derefter viser analysen, hvordan pigen som kønnet figur konstrueres diskursivt som både problem og løsning.
Publiceret den 4. marts 2024.
I casen “Bliv STEMt af (kønnede) atmosfærer, materialer og drømme!” beskriver Jette Sandager og Mie Plotnikof en tværgående indsats, der søger at tiltrække piger og kvinder til STEM uddannelser. Casen viser, hvordan sådanne indsatser udspiller sig og synliggør hvordan forskellige interesser vikles sammen. Casen rejser et sæt af kritiske refleksive spørgsmål til ledere og interessenter, samt studerende involveret i STEM-feltet.
Publiceret den 21. december 2018.
Bogen tilbyder en lang række ’tænketeknologiske’ begreber, som kan bruges til at bedrive refleksivt lederskab, ligesom bogen involverer en række praksiseksempler, der kan give (selv)kritisk stof til eftertanke. Dens invitation til kritisk refleksivitet i forhold til egne og andres selvfølgeliggjorte forståelser af lederskab og dets praktiske implikationer er tiltrængt og hilses velkomment. Selvom bogen ikke evner at tage egen medicin og således selv forholde sig refleksivt til sin egen anmodning om konstant at forholde sig refleksivt – så er den bestemt anbefalelsesværdig som et bidrag til at fremme en refleksiv tilgang til ledelse og lederskab i teori såvel som praksis.
Publiceret den 3. december 2018.
Samskabelse er i disse år et centralt fokusområde på kommunernes politiske dagsorden. Denne case handler om, hvad der sættes på spil, når kommunal velfærd organiseres på tværs af faglige og sektorielle grænser. I casen følger vi planlægningen og gennemførelsen af et kommunalt innovationsprojekt med fokus på at udvikle nye tværgående samarbejdsformer på børne- og ungeområdet med inddragelse af lokale kultur- og fritidstilbud m.fl. Formålet med casen er at illustrere og diskutere, hvordan samskabelsesinitiativer afføder en kompleks strategisk situation for de involverede medarbejdere og ledere. Casen henvender sig til velfærdsprofessionelle og velfærdsledere med interesse for samskabelsesprocesser, samt til kursister og undervisere på efter-/videreuddannelse med fokus på samskabelse indenfor velfærdsprofessionerne, fx på PD-moduler eller på DIL, DOL, MPA, MLU.
Publiceret den 3. december 2018.
Denne case handler om, hvordan pædagogisk praksis og ledelse kan arbejde med udfordringer ved rørende (u)lige deltagelsesmuligheder for børn. Casen indfører først læseren i baggrunden for at gøre ligestilling til et særligt fokus i pædagogisk arbejde og ledelse, samt hvorledes en normkritisk tilgang kan understøtte dette. Endvidere illustrerer casen et konkret eksempel på sådan en indsats indenfor dagtilbudsområdet, samt stiller læseren forskellige spørgsmål til refleksion – alt efter om man ønsker at diskutere ud fra et pædagog-, studerende- eller lederperspektiv.
Ph.d., cand.mag.pæd., lektor, DPU
E: mp@edu.au.dk