Formidlingsformer

I LEDERLIV formidler vi viden om organisering, styring, strategi og ledelse på mangfoldig vis. Vi er optaget af at publicere via forskellige former for formidling – såvel i deres rene form som i diverse blandingsformer. LEDERLIV giver således mulighed for en formidlingsrigdom af ligestillede genrer.

Eksempler på formidlingsformer er:

Forskningsartikel (se uddybet kravsspecifikation).
Afkortede forskningsartikler, der på baggrund af en allerede udgivet videnskabelig artikel (evt. i en international/fremmedsproget journal) kondenserer indhold og pointer i afkortet form (ca. 15.000 tegn).
Populærvidenskabelig artikel, dvs. en journalistisk tekst, der formidler videnskabelig viden til ikke-fagfolk for at udbrede indsigten i en given tematik. Format: Max 40.000 tegn (med mellemrum).
Formidlingsartikel: Artikler, der formidler indsigter og resultater fra projekter og/eller undervisningsaktiviteter.
Single, dvs. en længere journalistisk formidlet tekst i elektronisk minibog-format (max. 50 normalsider).
Bøger.
Kronik, dvs. en tekst om et (i de fleste tilfælde) aktuelt emne (en aflæsning af ’hvad der er oppe i tiden’) med et oplysende eller ræsonnerende indhold, hvor fakta og synspunkter fremstilles klart og forståeligt i kort form – og ofte skrevet med en debatterende eller personlig vinkel. Som professor Johannes Sløk har sagt om kronik-formatet: ”I kronikken kan der digtes, prædikes, snakkes, polemiseres, agiteres; man kan kaste sig ud i litterære analyser, i filosofiske overvejelser, i politiske påstande, i uprætentiøse erindringer og i alvorlige formaninger…” (Sløk citeret i Berlingske 29.02.08). En kronikør er kreativ. Formatmæssigt må kronikker i LEDERLIV fylde fra 5.000 til 10.000 tegn (med mellemrum).
Essay, dvs. en undersøgende tekst, der går i dybden med et emne/problem ofte ved at se det fra flere (overraskende) vinkler – og illustreret ved konkrete eksempler, refleksioner heraf samt afledte abstraktioner/generaliseringer. Teksten er en skønsom blandingsform af noget personligt og alment; noget abstrakt og konkret samt et (fakta)oplysende indhold formidlet gennem skønlitterære virkemidler (fx billedsprog/metaforer/sansebeskrivelser). Formen er åben, søgende og spørgende – med en ambition om at dele tanker og stille spørgsmål der ikke præcist besvares, men inviterer til fælles undren og yderligere refleksion om det undersøgte. Format: 10.000-30.000 tegn (med mellemrum).
Vignet, er som genre en kort impressionistisk scenisk fremstilling, en illustration eller en beskrivende passage, et kort essay, der er enten fiktivt eller faktuelt. Vignetten fokuserer på et særligt moment og tema, udfolder en ide, en tanke, en problemstilling i en særlig koncentreret og poetiseret form. Vignetten kan indgå i et længere essay eller stå som en kort tekst i kraft af sig selv. Vignetten vækker til eftertanke og refleksion gennem sin billedlighed.
Anmeldelse, hvor skribenten på klassisk vis anmelder fx en bog (monografi/antologi), en artikel, en skriftsserie eller et special issue. Anmeldelsen indeholder 1) en loyal beskrivelse af det anmeldte (et kort og klart referat), 2) giver en fair bedømmelse af det, 3) en pålidelig begrundelse for bedømmelsen og 4) en samlet vurdering på den baggrund, typisk ud fra en mere kritisk og subjektiv anmelderposition. Til anmeldelsen tilføjes den respektive forfatters replik, hvor vedkommende har mulighed for at kommentere på anmeldelsen. Anmeldelsen holder læseren orienteret om nye publikationer, så denne kan erhverve ny viden, stifte bekendtskab med nye synspunkter og beslutte om publikationen bør erhverves og læses i sin helhed. Anmeldelsens manchet skal indeholde de faktuelle oplysninger om publikationen: Forfatter(e)/redaktører. Titel. Forlag og trykkested, Årstal, Antal sider. ISBN nummer. En anmeldelse kan have et format af 3000- 10.000 tegn (med mellemrum). Hvis bogens forfatter(e) ønsker det, suppleres boganmeldelsen med en forfatterreplik, hvor forfatteren/forfatterne får lejlighed til at kommentere på og reflektere over anmeldelsen. En replik omfatter maks 2400 anslag m. mellemrum.
Literature review, hvor skribenten redegør for hvad der hidtil er offentliggjort og/eller videnskabeligt skrevet om et emne, for derved at formidle til læseren hvilken etableret viden, der er på feltet og hvad dens styrker og svagheder er. Et literature-review er ikke blot en beskrivelse eller et resumé af andres tekster, men bør have form af en kritisk diskussion, vise indsigt og en bevidsthed om forskellige argumenter, teorier og tilgange. Et godt literature-review er kritisk over for, hvad der er blevet skrevet, identificerer kontroverser, rejser spørgsmål og identificerer områder, der kræver yderligere udforskning. Grundlæggende er et review en gennemgang af den eksisterende litteratur indenfor et emne eller problem. Reviews er baseret på litteratur-søgninger, der er lavet med en klar systematik eller metode. Den valgte metode skal være relevant i forhold til den erkendelsesinteresse, som ligger bag. Hvis ambitionen er at lave en hurtig søgning på en begrænset geografi eller problematik kræver det for eksempel en mindre omfattende søgning end det review, der har som ambition at finde frem til al forskning i hele verden om et bestemt emne. Reviews kan som regel ikke behandle al den litteratur, som findes og derfor er det vigtigt, at forfatteren viser hvordan vedkommende har valgt ud – og begrunder hvorfor udvalget af materiale er tilstrækkeligt og relevant. Lederliv.dk søger at bidrage til at udvikle og styrke vidensgrundlaget for ledelse i professionerne og formidler derfor meget gerne store såvel som mindre reviews. Det kan være selvstændige projekter eller reviews som er blevet til som en del af grundlaget for et bestemt forskningsprojekt, men som kan bidrage også til andre gode formål. Format: Max 50.000 tegn.
Eksperimentel ’tekst’, fx billedcollager, lyrik, film, video, lyd, der fremstår som visuelle/auditionelle illustrationer af organisatoriske/ledelsesmæssige tematikker.
Praksisfortælling, hvor praktikere og/eller observatører beretter om indsigtsfulde oplevelser og erfaringer, leverer cases og illustrative eksempler til gavn og inspiration for andre.
Case. LEDERLIV inviterer til indsendelse af cases af forskelligartet karakter til undervisnings- og refleksionsbrug. Se kravspecifikation. Læs caseserien.
Talepapirer, forelæsnings- og foredragsmanuskripter samt indsættelsestaler af en sammenhængende tekstmæssig karakter.

Forskningsartikel

En forskningsartikel er en artikel, der på systematisk vis og med grobund i teori/empiri fremlægger analyser og diskussioner af et fagligt relevant problem.

Forskningsartiklen skal præsentere ny viden og udgøre produktet af en forskningsindsats, der lever op til faglige og videnskabelige kvalitetskrav (se retningslinjer), der genkendes som forskning af fagfæller samt bidrager til udviklingen af forskningsfeltet. Artiklen skal levere en substans, der efterlever Frascati-manualens definition af forskning, som foreskriver, at ”forskning består af kreativt og systematisk arbejde udført for at forøge omfanget af viden – herunder viden om menneskeheden, kultur og samfund – og for at finde nye anvendelsesmuligheder for eksisterende viden.” (OECD 2015, citeret i Uddannelses- og Forskningsministeriet 2017; Retningslinjer for forskningsregistrering til Den Bibliometriske Forskningsindikator).

Forskningsartiklen bør så vidt muligt struktureres så der svares på følgende fem spørgsmål;

Hvad undersøges? (problematik & forskningsspørgsmål)
Hvorfor undersøges? (motivation & ambition)
Hvorfra undersøges? (videnskabsteoretisk/teoretisk position)
Hvordan undersøges? (analysestrategi & metode)
Hvilket bidrag? (resultat og stafet til videre udforskning)

Vedrørende artiklens konkrete opbygning er det op til forfatteren (og reviewer) at vurdere den bedst egnede strukturering af det aktuelle tekstmæssige indhold. Således kan den følge en:

a. Lineær struktur med flg. klassiske opbygning;

1. Indledning, der præsenterer feltet/problematikken, leder op til analysen og præsenterer artiklens opbygning.

2. Videnskabsteoretisk/teoretisk position, der opridser det paradigmatiske ståsted og præsenterer de teoretiske begreber.

3. Analysestrategi & metode, der ekspliciterer den metodiske fremgangsmåde.

4. Analyse, hvorunder de analytiske resultater fremlægges under tematiske overskrifter.

5. Diskussion, der på forskellig vis diskuterer/vurderer de analytiske resultater.

6. Konklusion, der opsummerer artiklens;

a. pointer

b.empiriske/teoretiske/metodiske fundament

c. udsigelseskraft

d. stafet til videre udforskning/praksis

7. Perspektivering, der løfter blikket og peger på alternative vinkler, afledte konsekvenser, andre kontekster etc.

b. Cirkulær struktur med en integrativ struktur begyndende med en indledning, der overordnet præsenterer teori og metode, hvorefter analysen, der udgør artiklens hovedbestand, udfoldes i en samtidig bevægelse mellem empiriske data, teoretiske begrebsudfoldelser/diskussioner og metodiske refleksioner – der så afsluttes i en konklusion suppleret med (selv)kritiske

refleksioner og perspektiverende betragtninger. Strukturen er således af mindre opdelt og mere sammenkoblet karakter.

Uanset om der vælges en lineær eller cirkulær struktur kan LEDERLIVs forskningsartikler lade sig lede af følgende argumentationslogik:

… (1) man siger hvad man vil undersøge (emnebeskrivelse og problemformulering), dernæst (2) siger man hvorfor man vil undersøge det og med hvilke(n) metode(r). Så (3) siger man hvad andre har sagt om emnet, og hvilke indvendinger der evt. kan rejses mod det. Så (4) siger man hvor man stiller sig i sin egen undersøgelse, som man så (5) gennemfører. Så (6) konkluderer

man og giver svaret på ens problemformulering: Hvad man kan se af ens egen undersøgelse mht. den genstand og de teorier og modeller man har brugt til at undersøge genstanden med, og (7) hvordan ens egen metode [teori] har begrænsninger og perspektiver. Til sidst (8) trækker man interessante fund, deres implikationer, begrænsninger og perspektiver op. (Rienecker & Jørgensen 2014: 257).

Med disse råd in mente notér samtidig, at vigtigst for artikler i LEDERLIV er den indholdsmæssige substans, der kan følges ad med de kronologiske formkrav til akademisk skrivning, men også nås på alternativ formidlingsfacon. Længden af forskningsartikelen kan ligeledes variere afhængig af forfatters og redaktørs vurdering, men normen er typisk max 50.000 tegn (med mellemrum).

Case

Hvad er en case?
Cases er et velkendt format i lederuddannelse. Både internationalt og herhjemme bygger ledelsesundervisning og –udvikling ofte på levede erfaringer fra praksis. Undervisere bruger de studerendes egne erfaringer, i mundtlig eller skriftlig form, eller cases som forskere eller konsulenter har skrevet.

Nogle cases er korte og har karakter af eksempler eller illustrationer af et problem, begreb eller faglig udfordring. Andre er længere, komplekse beretninger om virkelige dilemmaer og problemer, som studerende/ledere kan ”grave i” for at finde inspiration til egen praksis.

Fælles for alle typer cases er, at de formidler empirisk praksisviden på en fængende og inspirerende måde.

Den gode case bygger på virkelige begivenheder, dokumenteret med en grad af systematik. Den kan rumme et element af kreativ rekonstruktion, det vil sige at forfatteren kan forsimple eller skærpe de vigtigste pointer af didaktiske eller formidlingsmæssige grunde. Det er dog god case-etik at holde sig til virkeligheden (og evt. lade dem, som casen handler om, kommentere eller endog godkende casen inden den bliver trykt).

En undervisnings-case forstås typisk som en detaljeret beskrivelse af et virkeligt, illustrativt eksempel på en mere generel problematik, emne eller idé. Casen beskrives ofte, men ikke altid, som en fortælling, der øger bestemte elevers eller studerendes engagement ved at give mulighed for identifikation mellem læseren og de personer, der optræder i casen.

En undervisnings-case kan imidlertid også være en mere omfattende ressource af empirisk materiale, som beskriver en virkelig begivenhed eller kæde af begivenheder, som det er op til læseren at analysere og problematisere. Denne type cases har karakter af en vidensressource, en samling materialer, som gør det muligt at belyse en situation eller bestemt proces fra flere perspektiver og dermed giver mulighed for mere end én forståelse af problematik og afledte handlemuligheder.

Der kan være mange forskellige didaktiske og pædagogiske formål med at bruge cases i undervisning. Én type case-metode har fokus på at udvikle beslutnings-kompetence, en anden øget teoretisk kompetence, mens andre metoder har som formål at udvikle kompetence til undersøgelse af praksis – hvad end det gælder andres eller egen professionelle praksis.

LEDERLIVs caseserie er åben for alle former for cases og formål.

Hvad handler lederlivs casene om?

LEDERLIVs case-serie handler om ledelse og/eller organisatoriske forhold. Der er ingen indholdsmæssige eller tematiske rammer eller begrænsninger – det kan fx handle om kultur, strategi, forandring, personligt lederskab, faglig ledelse, organisatoriske processer, videndeling, samarbejde, selvledelse, dokumentation, professionel læring eller noget helt andet, som forfatteren finder relevant at videreformidle.

Hvordan er casene opbygget?

LEDERLIV er åben over for formidlingen og den strukturelle opbygning af casen. Dog appellerer vi til at følgende indholdselementer dækkes:

1. Abstract; 5-7 linjer, der opsummerer casens indhold og hovedpointer (evt. læringspointer).

2. Caseintroduktion, der introducerer til casen, dens formål og evt. metodiske refleksioner bag.

3. Casepræsentation, hvor selve casen beskrives (det er naturligvis den mest omfangsrige del).

4. Casespørgsmål, der oplister diverse arbejdsspørgsmål til videre refleksion og diskussion.

5. Caseafrunding, en afsluttende tekst til konkluderende bemærkninger og evt. gode råd.

6. Litteratur, her oplistes de publikationer og det tekstmateriale, der ligger til grund for casen.

7. Inspiration til anden litteratur, her oplistes forslag til supplerende litteratur i tilknytning til casens tematik (hvis det findes relevant af case-forfatteren).

Hvem kan bidrage om case-forfattere?
Redaktionen ønsker bidrag fra alle! Det gælder undervisere, forskere og studerende indenfor organisation og ledelsesområdet – samt ledere og medarbejdere, der opsamler case-erfaringer i praksis.

Hvordan bidrage?
Du tilkendegiver din interesse for at indsende et case-bidrag ved at meddele dette til LEDERLIV-redaktør Kristian Gylling Olesen (krgy@kp.dk). Måske har du allerede forfattet en case, har en liggende i skuffen eller måske du blot har en ide til en case. Uanset hvad, så kontakt redaktionen.

Vi kommenterer på alle ideer og på dine skitser til hvordan du vil producere casen – hvis du ønsker det. Ved færdiggørelsen videresender vi casen til tidsskriftets reviewere, hvorfra du modtager feedback. Herefter reviderer du casebeskrivelsen og indsender det færdige produkt til LEDERLIV redaktør Kristian Gylling Olesen. Din case publiceres sammen med de øvrige i LEDERLIVS case-samling og er herved åben tilgængelig online.