Volumes

I dette temanummer interesserer vi os for Ledelse og bæredygtighed og for de forskellige måder, vi kan forstå ledelse og bæredygtighed på. Temaet er bredt og den indledende artikel foreslår udbredte forståelser af bæredygtighed, som definerer og afgrænser bæredygtighed. Temanummerets artikler belyser på forskelligvis forfatternes tilgange til ledelse og bæredygtighed og kommer rundt om centrale begreber som aspirational talk og greenwashing, klimaengagement og grøn omstilling, bæredygtig projektledelse, regenerativ ledelse og forbundne arter, aktionsforskning og resonans, negativ formåen og ledelse af velfærd, social bæredygtighed og diversitet, inklusion og ikke-diskrimination.

I dette temanummer interesserer vi os for uddannelseslandskabet og for de måder, hvorpå børn og unge ledes på vej. I temanummeret undersøger vi den forandring feltet undergår i disse og - ikke mindst i uddannelsesvejledningen.
Temanummerets forskellige bidrag belyser, hvordan bestræbelserne på at lede børn og unges uddannelsesdrømme og aspirationer ikke kun strømmer fra politikere og uddannelsesinstitutioner, men fra et væld af aktører. Virksomheder, kulturinstitutioner, private fonde og NGO’er byder ind med oplevelser, kampagner og materialer, der skal mobilisere interesser, motivere og skabe ruter mod fremtidens uddannelse og arbejde.

Frisættelse praktiseres i dag gennem bl.a. radikal selvorganisering uden ledere, 4 dages arbejdsuge og frikommuneforsøgene. Disse former for frisættelse rummer et brud med traditionelle måder at bedrive ledelse, organisering og styring på i Danmark.

I dette temanummer præsenteres seks forskningsartikler, der er optagede af de betingelser, muligheder og udfordringer for frisættelse, der opstår i praksis, og hvad de betyder for ledelse og organisering tæt på praksis. Vi kommer rundt om frisættelsen af folkeskoler, den hollandske hjemmeplejevirksomhed Buurtzorg, selvledelse i Posten og 70´ernes kollektive ledelse.

Det professionelle og det organisatoriske er i et klassisk spændingsforhold, som det typisk er overladt til ledelse at forløse.

Dette temanummer viser med sine artikler, hvordan ledelse af professioner og professionalitet i en organisatorisk kontekst er betinget af, hvorledes de professionelle kobles til den organisatoriske agenda. Med afsæt i forskellige empiriske nedslag drøfter artiklerne ledelsesudfordringerne, når der skal læres, udvikles og rekrutteres blandt de professionelle.

Digitaliseringen skyller ind over organisationerne og skaber store forandringer. Dette temanummer handler om, hvordan digital forandring udfordrer beslutningsprocesser og professionel dømmekraft, og kræver en gentænkning eller tilpasning af kerneydelserne i alle typer fagprofessionel praksis. Med afsæt i empiriske undersøgelser fra rehabilitering, skole og unge-vejledning diskuterer artiklerne de fælles udfordringer for ledere af digital forandring.

Samskabelse har de seneste årtier været udpeget som et centralt omdrejningspunkt i bestræbelsen på at reformere og effektivisere velfærden i en tid med ressourceknaphed og pres på offentlige budgetter Det har imidlertid givet mange udfordringer at finde gode former for samskabelse i praksis, og ledelse har vist sig at have en afgørende betydning for, i hvilken udstrækning samskabelse lykkes. Spørgsmålet er, hvordan ledelse finder sine ben i spændet mellem ikke altid ekspliciterede hensyn til henholdsvis involvering, kvalitet og effektivitet?

Faglig ledelse er blevet aktuel i den offentlige og faglige samtale om ledelse og ikke mindst i samtalerne på danske offentlige arbejdspladser. Til trods for mange diskussioner og perspektiver på faglig ledelse, er der dog stadig ikke et klart billede af, hvorfor der er brug for faglig ledelse i praksis, hvad faglig ledelse er, hvordan faglig ledelse bedrives, og hvem der skal tage, bør tage eller skal holde sig væk fra faglig ledelse?’