Det handler om sensemaking. Vi må lede til meningsskabelse. Organisationen må skabe mening!

Den besnærende begrebsliggørelse af meningsfænomenet i organisationer synes dog ikke at være tilsvarende enkel at omsætte til ledelse, og udfordringen viser sig at være både begrebslig og empirisk. 

Artiklen undersøger, hvordan skoleledere forstår og praktiserer pædagogisk ledelse i folkeskolen. Med afsæt i systemteori og kvalitative interviews afdækkes spændinger mellem faglig ledelse og emotionel støtte. Den viser, at pædagogisk ledelse kræver balance, strategisk tænkning og fokus på skolens kerneopgave.

Artiklen udfolder, hvordan håbefuld skoleledelse kan praktiseres i mødet med udfordringer og kriser. Med udgangspunkt i "Håbdiamanten" præsenteres otte perspektiver på håb, der anvendes analytisk til at belyse, hvordan skoleledelse kan kommunikere håb med fokus på elevinddragelse i undervisningen som et eksempel.

Artiklen undersøger nuværende folkeskolelæreres overvejelser om at blive i eller forlade folkeskolen, og hvilke ledelsesmuligheder ledere griber til for at forsøge at holde på dem. Gennem en metaforanalyse præsenterer artiklen tre typer af overvejelser hos lærerne og tre tilhørende ledelsesmetaforer, der kan inspirere ledere i folkeskolen til at skabe arbejdspladser, lærere ønsker at forblive på.

Artiklen analyserer, hvordan en skoleledelsesgruppe over tre år udvikler sig som praksisfællesskab og håndterer spændingen mellem reformkrav og skolens hverdagsliv. Med afsæt i praksisteori og fænomenologi vises, hvordan gruppens refleksive praksis skaber grundlag for bæredygtig forandring og styrket forbindelse til lærerkollegiet.

Artiklen viser, hvordan en satsning på praksisnær faglig ledelse kan knytte an til ledernes aktuelle dagligdag. Med artiklens post-humane tilgang tilbydes en anderledes forståelse af, hvordan faglig ledelse kan udfolde sig i det daglige skoleliv og blive til på mangfoldige måder. Artiklen peger på, at dette blik kan bidrage til udvikling af en faglig ledelsespraksis, der kommer tæt på elevernes læring.

Artiklen tager afsæt i en case, hvor ledelsen identificerer et behov for et grundlæggende forandringsarbejde. Artiklen tilbyder begreber som affektivt attunement, praksisarrangement og intra- aktion for analytisk at kunne udfolde og forstå det subtile, sanseorienterede, affektive, relationelle og konstant bevægelige ledelsesarbejde, som forandringsprocesser i en kompleks skolepraksis kalder på.

Artiklen analyserer, hvordan uddannelse bliver italesat, når fremtiden anskues som radikalt åben og usikker, og børn og unge forventes at udvikle sig som formbare subjekter med ansvar for egne fremtidsmuligheder, der konstant skal holde sig selv åbne i bevægelse. Artiklen diskuterer konsekvenserne for børn og unges trivsel og dannelse samt for ledelsesopgaven i uddannelsesinstitutioner.

Tillid, professionel dømmekraft og evnen til at oversætte systemkrav til pædagogisk praksis er nøgleord for ledelse i skolen. Skoleledelse er ikke bare en funktion. Det er en praksis, der skal give mening for dem, der står midt i undervisningen hver dag. Artiklen kan inspirere til refleksion og samtale om, hvad ledelse i skolen egentlig er – og hvad den bør være.

Artiklen viser, hvordan ledelse i dagtilbud har udviklet sig i spændingsfeltet mellem styring, faglighed og kultur. Forfatterne betoner betydningen af at fastholde pædagogik og pædagogisk arbejde som det centrale genstandsfelt for ledelse i et dagtilbud. I artiklen argumenterer forfatterne for et særligt perspektiv på ledelse i dagtilbud: som ledelse i og af et uenighedsfællesskab.