Læring og kompetenceudvikling

BOG: LEDERENS SAMTALER

De fleste ledere taler med mange mennesker hver dag. Forskellige mennesker, forskellige samta-ler, forskellige kontekster, positioneringer, hensyn, interesser og ledelsesmæssige mål. Når man som leder skal have en samtale, handler det som udgangspunkt om ledelsesopgaven og resultat-skabelsen. I bogen sætter vi fokus på hvordan man som leder kan varetage sin ledelsesopgave og bruge samtalen til at styrke sig selv som leder, og samtidig understøtte etablering og styrkelse af relationerne til medarbejdere og mellemledere.

Bogen tager både afsæt i en ledelsestænkning, hvor den primære ledelsesmæssige opgave er at skabe resultater igennem andre, og styrke organisationens evne til og mulighed for også at skabe resultater på længere sigt – og derigennem styrke organisationens fundament. Men den tager også afsæt i en tænkning om, at alle medlemmer af organisationen er mennesker, der hver især har kompetencer, som kan bidrage til resultatskabelsen og organisationens fortsatte liv.

I den sidste og længste del af bogen er der sat fokus på en lang række typiske ledersamtaler. Her kobles de forskellige udgangspunkter, perspektiver og tænkninger i indspark til en række konkrete samtaler og samtalekoncepter.

Ledelse af fælled-skabelse

Hvordan leder vi forholdet mellem vores byer, organisationer og borgere? Denne artikel argumenterer for, at der er behov for strategier, der kan muliggøre, at både borgere, fag-professionelle, politikere og frivillige kommer endnu tættere på jorden, således at vi genopdager, at vi ikke har magt over jorden, men at vi må interagere med den, hvis vi vil skabe bæredygtig ledelse af vores byer. Der er med andre ord brug for fælled-skabelse, hvor vi sammen gøder og fremmer selve Livet ved at komme endnu tættere på jorden i al dens heterogenitet af støv, mudder, stemninger, planteliv, levet liv mm. Artiklen tager afsæt i et aktionslæringsprojekt med fem kommuner, hvis sigte er at afprøve det såkaldte Place Standard Tool, med henblik på at skabe lokale fællesskaber på konkrete steder. Vi tages med ud på gåture i byens rum og inviteres til at komme endnu længere ned på jorden, mærke og sanse – ikke blot det aktuelle liv ’mellem husene’, men alt det potentielle, der kan spire og gro, når borgere og fagprofessionelle sammen kreativt deltager i genopdagelsen og gentænkningen af stedet. Artiklen viser også hvordan processen skaber disorientering.

Anmeldelse: Dialogisk aktionsforskning - i et praksisnært perspektiv

Boganmeldelse illustration

I antologien ”Dialogisk aktionsforskning” (red. Alrø og Thorbjørn Hansen) er der rig mulighed for ny inspiration til ledelsesforskning, men også direkte inspiration til ledelsespraksis og måske især nye input til forandringsskabende dialog i organisationer. Birger Søndergård anmelder bogen og anbefaler den til ikke blot til forskeren, men også til den reflekterende praktiker, til hvem der gives flere praksisnære guldkorn.

Vil du ændre din praksis som leder? Så skal du handle før du tænker!

Artiklen tager afsæt i en kritisk tilgang til en udbredt antagelse, der ofte ligger mere eller mindre eksplicit til grund for lederuddannelser, nemlig at ledere bedst opnår viden om den kontekst de leder i og hvordan de kan skabe forandringer heri gennem en refleksiv distance, dvs. den antagelse at lederen først former mentale forestillinger og først derpå handler på dem: Tænk før du taler. Uden at vende ’gamle ledelsesteknologier’ ryggen, sigter artiklen med baggrund i tre begreber – affektiv læring, æstetisk performance og transformativ læring – at udvikle en anderledes tilgang til lederes læring, der vender denne præmis om: Handl før du tænker. Aktivér ikke blot den kognive kapacitet, men også den kreative krop – få ledernes sanser i spil og i relationelt samspil. Dét at handle med kroppe og sanser er ikke at miste hovedet, men at tænke på nye måder. Herved muligøres indsigtsfuld læring og forandring i praksis.

Case om vidensbasering af implementeringsprocesser

Casen giver et eksempel på et implementeringsforløb på en skole, der arbejder med at omsætte kravet om anvendelse af digital læringsplatform. Ledelsen vil gerne arbejde vidensbaseret i denne proces og det beskrives, hvorledes både medarbejdere og en ekstern forsker inddrages i denne proces. Processen rammesættes af en tænketeknologi og casen beskriver erfaringerne med at anvende denne teknologis perspektiver: skal, kan, vil og ved.

Case om borgernær digitalisering i velfærdspraksis

Rigshospitalet har siden 2012 anvendt et webbaseret oplysningsskema, som gravide kvinder besvarer hjemmefra nogle uger inden graviditetens første jordemoderkonsultation. Digitaliseringen har således flyttet et stort tastearbejde fra konsultationen og hjem til kvinden, og tiden i konsultationen kan nu tage afsæt i kvindens selvrapporterede oplysninger. Løsningen lægger op til at begge parter har mulighed for at forberede sig inden den første konsultation. Målet er at skabe udgangspunkt for en mere relevant og fokuseret samtale, men nye dilemmaer opstår, når teknologien og data bruges i konsultationen: Jordemoderkonsultationen forandres, der er nye kategoriseringer og forventninger på spil med både intenderede og uforudsete konsekvenser for relationen mellem gravid og jordemoder, borger og stat.
Casen retter sig mod undervisning i forandringsledelse, men vil også kunne bruges i undervisning af velfærdsprofessionelle med fokus på nye roller og rutiner ved indførelse af ny teknologi.
Det empiriske materiale baserer sig på observationer og udpluk af data fra interviews i og omkring praksis i jordemoderkonsultationer på Rigshospitalet i 2015.

Case om faglig ledelse af kvalitet i dagtilbud

Casen tager afsæt i to pædagogers frustrationer over, at der ikke er indlagt forberedelsestid i deres arbejdstid og deres beslutning om at tage problemstillingen op til drøftelse med den faglige leder samt resten af personalegruppen. Både i et medarbejder- og lederperspektiv gives anledning til at identificere og drøfte etiske dilemmaer, der kan opstå i et krydspres mellem ’ydre’ vilkår for det pædagogiske arbejde og de professionelles idealer om kvalitet.

”Der er brug for at udvikle nye metoder til at bevæge ledelse”

Interview illustration af Bum til Børn

Poula Helth har netop forsvaret sin ph.d.- afhandling ”Learning in practice”, hvor hun gennem sin forskning har fundet metoder til, hvordan ledere og ikke mindst deres organisationer forstærker det fælles fokus på ledelse gennem udvikling i daglige ledergrupper, teams og netværksgrupper. Helth viser, hvordan potentialet i at udvikle lederskab gennem fællesskaber er langt større, end det er gennem den enkelte leder, hvor udviklingen ofte sker afsondret fra den kontekst ledelse foregår i. Karsten Mellon fra LEDERLIV har interviewet Poula Helth omkring forskningsresultaterne. Læs interviewet her.

Samskabelse som læringsbaseret forandringspraksis

samskabelse_citat_illustration

Artiklen bidrager med et redskab til konsulenters, chefers og lederes arbejde med at designe for læringsbaserede forandringer i organisationer gennem samskabelse mellem offentlige og civile aktører. Redskabet er en analyseramme for, hvorvidt de samskabende praksisser anlægger et lærings- og/eller udelukkende et styringsperspektiv. Fire begrebspar præsenteres, diskuteres og eksemplificeres i forhold til, om samskabelse mellem de offentlige og civile aktører fremstår som en proces: 1) for fælles udforskning og/eller deltagelse, 2) mellem gensidigt afhængige og/eller adskilte aktører, 3) der har sagen og praksis i centrum og/eller er en metode, 4) der er i kontinuitet med og/eller er afgrænset fra praksis.

Læringsfællesskabelse

Denne artikel tager afsæt i, hvordan nationale og kommunale politikker i de senere år har forandret børne- og ungeområdet temmelig dramatisk med et fokus på læring på tværs af tidligere organisatoriske og professionelle grænser. Med afsæt i et toårigt forskningsprojekt diskuterer forfatterne hvilke roller fritids- og ungdomspædagogiske organisationer kan spille i disse forandringer. Artiklen stiller skarpt på spørgsmålet: Hvis læring og uddannelsesparathed bliver et mere og mere dominerende imperativ i dele af børn og unges hverdagsliv, hvordan vil ledere og pædagoger så forholde sig strategisk og politisk til det? Artiklen er et af bidragene fra en nyligt udkommet antologi med titlen Er du på tværs? Om at lede og krydse grænser i nye pædagogiske landskaber, redigeret af Jesper Larsen og udgivet af Ungdomsringen marts 2018.