Casen tager afsæt i en konkret problemstilling, hvor en jobcenterleder, som følge af organisationsændringer, øgede krav og et større ledelsesansvar, ønskede sig mere tid til at lede. En opgave på Diplom i ledelse igangsatte en proces, hvor målet blev at finde plads til at lede på nye måder og hvor andre kollegers viden og kunnen blev bragt i spil. Ønsket var, at ansvaret for de faglige spørgsmål kunne uddelegeres til en faglig specialist. Casen handler om lederens overvejelser i processen med at iværksætte distribueret ledelse og hvilke tiltag, der kan iværksættes for at give ledelsesopgaven mere plads, samt erfaringer med at planlægge og gennemføre forandringer ift at skabe ledelsesrum.

Artiklen undersøger dels lokalaftalegrundlaget i en række kommuner, dels praksisoplevelser hos lærere og ledere i en udvalgt kommune. Undersøgelsen viser store forskelle i de kommunale rammesætninger og peger på et uforløst potentiale i at prioritere lærerstartsordninger strategisk som mere end en individualiseret onboarding – men i stedet som en del af skolens organisatoriske læring og udvikling.

Med afsæt i fund fra forskningsprojektet Approaching Inclusion (AppIn) peger artiklen på ledelse og organisering af det tværprofessionelle samarbejde om inkluderende skoleudvikling som en afgørende faktor for at skabe en inkluderende praksis i skolen. Artiklen argumenterer for, at ledelsesarbejdet især handler om at lede en til en forebyggende indsats i det tværprofessionelle samarbejde.

I artiklen analyseres lederes erfaringer og praksis fra et skoleudviklingsprojekt om indføring af problem- og projektbaseret læring (PBL), og artiklen argumenterer analytisk for, at pædagogisk ledelse ikke kan adskilles fra den pædagogik, der praktiseres. Analysen identificerer fem centrale ledelseshandlinger i sammenhængen og peger på, at ledelse af pædagogisk forandring kræver en balanceret tilgang.

Tillid, professionel dømmekraft og evnen til at oversætte systemkrav til pædagogisk praksis er nøgleord for ledelse i skolen. Skoleledelse er ikke bare en funktion. Det er en praksis, der skal give mening for dem, der står midt i undervisningen hver dag. Artiklen kan inspirere til refleksion og samtale om, hvad ledelse i skolen egentlig er – og hvad den bør være.

Forfatteren diskuterer et redskab til lederudvikling kaldet ’Lederskabskraft-oktogonen’. Hun viser, redskabet i brug på en lederuddannelse og sætter redskabet i forhold til teorier om indre bæredygtighed og mindfulness.

Forfatterne undersøger hvordan kommunale ledere og medarbejdere kan understøtte fælles klimaengagement med rammesættende og faciliterende ledelse? Artiklen indeholder teoretiske perspektiver samt to cases inden for klima og biodiversitet fra to danske kommuner, hvor medarbejdere og ledere eksperimenterer med at indtage en rolle som facilitator af engagement og klimahandling hos lokale aktører.

Forfatteren viser hvordan regenerativ ledelse kan indgå i lederudvikling. Med afsæt i aktionsforskning og Hartmut Rosa’s begreb om resonans, præsenteres et gennemført udviklingsprojekt i finanssektoren. Forskning i regenerativ ledelse er endnu af begrænset omfang, og artiklen er dermed et bidrag til en udforskning og afprøvning af teoriens potentiale i praksis.

Forfatterne undersøger hvordan social bæredygtighed i velfærdssektoren kan analyseres ved regenerativ ledelse og Hartmut Rosa’s begreb om resonans. Gennem en række interview med ledere vises hvordan lederes forståelse af det relationelles betydning (som social bæredygtighed) er afgørende for at skabe tillid på arbejdspladsen. Indre bæredygtighed (væredygtighed) er et væsentligt og frugtbart lederperspektiv.

Forfatteren tager temaet diskrimination på arbejdspladsen op i forhold til menneskerettigheder. Nye udviklinger og den stigende opmærksomhed omkring diversitet, lighed og inklusion (DEI) stiller øgede krav til ledere om at kunne håndtere svære situationer hvor medarbejdere udsættes for diskrimination. Menneskerettigheder giver her vejledning og en ramme for arbejdet med at fremme social bæredygtighed i organisationer.