Styring og strategi

Fire begreber i arbejdstøjet

Denne artikel tester fire institutionelle begrebers brugbarhed i analysen af policy-processer. De fire institutionelle begreber er henholdsvis isomorfisme, dekobling, organisatoriske modefænomer og virus. Casen er røgfri arbejdstid. I artiklen diskuterer vi resultaterne fra et sammenlignende studie af to kommuner, hvor der har været taget stilling til røgfri arbejdstid som et indsatsområde. Vi tester de fire institutionelle begrebers forklaringsstyrke og bidrag til at forklare de to kommuners forskellige implementering. Som en del af analysen identificerer vi forhold, der har været centrale for kommunernes beslutninger om enten at indføre røgfri arbejdstid, eller beslutte ikke at indføre røgfri arbejdstid. Som alternativ til mere traditionelle implementeringstilgange gør de institutionelle begreber det muligt at fokusere dels på omgivelserne som vigtig forklaringsvariabel for interne valg i de to kommuner, dels på værdier og ledelsesmæssig bevågenhed som afgørende parametre. Udover at afdække de to kommuners forskellige forholden sig til en reformdagsorden, så er artiklen et tilbud til studerende og andre, som ønsker inspiration til at lave institutionel analyse.

Når lyserøde drømme spredes

"Lyserøde drømme": Forfatterne undersøger, hvordan forhåbninger om ’flere piger i STEM-fag’ influerer (kønnede) distribuerede uddannelsesvejledningstiltag. Analysen afdækker først en politisk drøm om at få flere unge til at interessere sig for STEM. Derefter viser analysen, hvordan pigen som kønnet figur konstrueres diskursivt som både problem og løsning.

Kan 4 dages arbejdsuge bane vej for et frisættende arbejdsliv

Forfatterne undersøger på, hvilke måder 4 dags arbejdsuge er frisættende fra og i arbejdet, og viser de medfølgende ledelses- og arbejdslivsmuligheder, dilemmaer og udfordringer, og viser behovet for en tillidsbaseret ledelse med mere individuel forventningsafstemning mellem ledere og medarbejdere, og en opmærksomhed på at fritid og arbejdslivs skal balanceres på nye måder.

Frisættelsesdiskurs som grundlag for ledelse

Forfatterne undersøger, hvordan ledelsen i en række folkeskoler i Esbjerg og Holbæk tolker og oversætter den frisættelse fra de statslige og kommunale regler, der fulgte med velfærdsaftalerne fra 2021. Frisættelsen ses ude i skolerne som frihed til at gentænke skolens tilbud på visionære måder, og opgaven er at ramme den rette balance mellem at sætte medarbejderne fri og at sætte retning for frisættelsen.

Frisættelse til fællesskabet?

Forfatteren undersøger, hvad frisættelse betyder for samarbejdet mellem forvaltningen og skoleledelsen, og viser det kræver en anden form for styring, hvor skolen selv kan definere hvilke indsatser, der skal til for at skabe en god skole. Forvaltningens rolle bliver at følge op på, hvorledes, og i hvilken udstrækning, lokale mål realiseres. Forfatteren kommer med forslag til rammesætning af samarbejdet.

Strategisk ledelse af professionalisering i et neo-institutionelt perspektiv

Professionalisering forbindes typisk med en række positive konnotationer. På den baggrund er professionalisering ofte noget, som alle kan blive enige om at støtte, men af forskellige grunde. Med andre ord kan der være forskellige opfattelser af, hvad professionalisering indebærer og bidrager til. Professionsforskning har betonet, at forskellige perspektiver på professionalisering ofte udspringer af, hvorvidt professionalisering anskues fra de fagprofessionelles perspektiv, dvs. ”indefra”, eller fra andre, eksempelvis overordnede, dvs. ”udefra”.

Med udgangspunkt i empiriske data fra et strategisk udviklingsprojekt om samskabelse ved uddannelsesbiblioteker i Danmark, som havde til hensigt at styrke og professionalisere arbejdet på dette område, vil jeg i denne artikel vise hvordan et neo-institutionelt perspektiv kan nuancere denne modstilling mellem forskellige positioner ved at sætte fokus på de legitimeringssystemer og -former, som kan motivere og fremme men også kan udøve modstand og hæmme strategiske udviklingstiltag med henblik på at styrke og professionalisere arbejdet med samskabelse på bibliotekerne.

Hvordan kan decentrale ledere sikre den nødvendige arbejdskraft til velfærdssamfundets institutioner?

Mangel på blandt andet social- og sundhedsuddannede, sygeplejersker og pædagoger bliver en af velfærdssamfundets allerstørste udfordringer i de kommende år. De decentrale, offentlige ledere kan ikke løse denne udfordring på egen hånd, men de bliver nødt til at håndtere situationen på bedste vis, da intet tyder på, at udfordringerne bliver mindre i de kommende år. Artiklen forsøger at skabe overblik over forskningslitteraturens bud på, hvordan decentrale, offentlige ledere kan fastholde og rekruttere kvalificerede medarbejdere på et arbejdsmarked med mangel på arbejdskraft. Selvom situationen er vanskelig, demonstrerer artiklen, at decentrale ledere faktisk har en række forskellige handlemuligheder, der kan være med til at afbøde konsekvenserne af manglen på arbejdskraft ved at skabe attraktive, rummelige og innovative arbejdspladser.

Kommunale Covid 19-strategier

Artiklen diskuterer på baggrund af en kvalitativ undersøgelse i seks kommuner forvaltningernes erfaringer og strategier i forbindelse med Covid-19-krisen. Artiklen er en del af et større AP Møller-støttet projekt om, hvad man kan lære af krisens håndtering. Analysen er baseret på et omfattende interviewmateriale med skolechefer, forvaltningskonsulenter og skoleledere, og den viser, at der til trods for en overordnet, national styring kan identificeres forskellige lokale, praktiserede strategier.

Datastrategi i fagprofessionel praksis

Digitalisering og nye teknologier forandrer den fagprofessionel praksis i den offentlige sektor. Krav om ”mere og bedre velfærd gennem bredere anvendelse af ny teknologi” (Regeringen 2022) medvirker til at understrege behovet for digitale kompetencer og teknologiforståelse blandt medarbejdere såvel som ledere.
Hvor medarbejderne oftest står med anvendelsesorienterede opgaver og -udfordringer, har lederne også en ekstra opgave i at sikre, at den (nye?) viden, som digitale fagsystemer, datawarehouses og fælles offentlige statistikdatabaser indsamler, også bringes i spil til gavn for udviklingen af den fagprofessionelle praksis. Denne digitalt indsamlede viden kalder vi data.

Fra data som ledelsesinformation til datainformeret ledelse

Der er i disse år en stigende interesse for at datainformere velfærdsarbejdet i den offentlige sektor. Mens data i årtier er blevet anvendt som ledelsesinformation, er fokus nu på, at data skal anvendes til at understøtte og udvikle det borgernære driftsniveau, og at ledere skal bedrive fagligt lederskab med data som omdrejningspunkt. På det praktiske plan fremstår ambitionerne imidlertid ganske ukonkrete, og på trods ambitioner om at datainformere velfærdsopgaven, er det fortsat uklart, hvordan data kan skal understøtte den professionelle opgaveløsning. Formålet med artiklen er at undersøge, hvordan professionelle anvender data i praksis, og hvilke former for data, som professionelle efterspørger i mødet med borgeren. Til dette formål undersøger vi arbejdet med diabetesrehabilitering i et kommunalt sundhedscenter. Casen er baseret på interview med ledere og medarbejdere om anvendelse og forestillinger om data i kontakten med diabetespatienter. Vi finder i analysen, at arbejdet med diabetesrehabilitering bygger på en tæt relation til borgeren, hvor data om resultat og effekt ikke umiddelbart er understøttende for opgaveløsningen. Derimod finder medarbejderne andre veje til at indsamle og bearbejde data til at understøtte arbejdet på det borgernære driftsniveau. Casestudiet bidrager til at konkretisere den nuværende diskussion om datainformeret ledelse med indsigter fra arbejdet med data på det borgernære driftsniveau.