Det handler om sensemaking. Vi må lede til meningsskabelse. Organisationen må skabe mening!

Den besnærende begrebsliggørelse af meningsfænomenet i organisationer synes dog ikke at være tilsvarende enkel at omsætte til ledelse, og udfordringen viser sig at være både begrebslig og empirisk. 

Denne artikel tester fire institutionelle begrebers brugbarhed i analysen af policy-processer. De fire institutionelle begreber er henholdsvis isomorfisme, dekobling, organisatoriske modefænomer og virus. Casen er røgfri arbejdstid. I artiklen diskuterer vi resultaterne fra et sammenlignende studie af to kommuner, hvor der har været taget stilling til røgfri arbejdstid som et indsatsområde. Vi tester de fire institutionelle begrebers forklaringsstyrke og bidrag til at forklare de to kommuners forskellige implementering. Som en del af analysen identificerer vi forhold, der har været centrale for kommunernes beslutninger om enten at indføre røgfri arbejdstid, eller beslutte ikke at indføre røgfri arbejdstid. Som alternativ til mere traditionelle implementeringstilgange gør de institutionelle begreber det muligt at fokusere dels på omgivelserne som vigtig forklaringsvariabel for interne valg i de to kommuner, dels på værdier og ledelsesmæssig bevågenhed som afgørende parametre. Udover at afdække de to kommuners forskellige forholden sig til en reformdagsorden, så er artiklen et tilbud til studerende og andre, som ønsker inspiration til at lave institutionel analyse.

Med afsæt i fund fra forskningsprojektet Approaching Inclusion (AppIn) peger artiklen på ledelse og organisering af det tværprofessionelle samarbejde om inkluderende skoleudvikling som en afgørende faktor for at skabe en inkluderende praksis i skolen. Artiklen argumenterer for, at ledelsesarbejdet især handler om at lede en til en forebyggende indsats i det tværprofessionelle samarbejde.

Artiklen analyserer, hvordan en skoleledelsesgruppe over tre år udvikler sig som praksisfællesskab og håndterer spændingen mellem reformkrav og skolens hverdagsliv. Med afsæt i praksisteori og fænomenologi vises, hvordan gruppens refleksive praksis skaber grundlag for bæredygtig forandring og styrket forbindelse til lærerkollegiet.

Artiklen tager afsæt i en case, hvor ledelsen identificerer et behov for et grundlæggende forandringsarbejde. Artiklen tilbyder begreber som affektivt attunement, praksisarrangement og intra- aktion for analytisk at kunne udfolde og forstå det subtile, sanseorienterede, affektive, relationelle og konstant bevægelige ledelsesarbejde, som forandringsprocesser i en kompleks skolepraksis kalder på.

I artiklen analyseres lederes erfaringer og praksis fra et skoleudviklingsprojekt om indføring af problem- og projektbaseret læring (PBL), og artiklen argumenterer analytisk for, at pædagogisk ledelse ikke kan adskilles fra den pædagogik, der praktiseres. Analysen identificerer fem centrale ledelseshandlinger i sammenhængen og peger på, at ledelse af pædagogisk forandring kræver en balanceret tilgang.

Artiklen går helt tæt på de aktuelle ledelsesudfordringer for ledelse i dagtilbud i spændet mellem den politiske styrings forventninger til pædagogisk kvalitet og den organisatoriske realitet: Ledere skal fx gennem evalueringer håndtere børnenes læringsmiljø, lærerplanen som dynamisk redskab og en systematisk pædagogisk udvikling - i en tid med høj personaleomsætning. Forfatteren foreslår, at ledelse som et pragmatisk modtræk må satse på at opbygge den nødvendige kapacitet i det enkelte dagtilbuds konkrete kontekst.

Forfatterne viser hvordan ledere i virksomheder har svært ved at undgå ’greenwashing’. Lovgivningen sætter strammere regler for kommunikation om bæredygtige produkter, og der er høje forventninger til at virksomheder er ambitiøse og sætter høje mål for bæredygtighed. Der vises eksempler hvor virksomheder er blevet kritiseret for ’greenwashing’, og sætter jura i ft. til kommunikationsteori om ’aspirational talk’.

Forfatteren diskuterer et redskab til lederudvikling kaldet ’Lederskabskraft-oktogonen’. Hun viser, redskabet i brug på en lederuddannelse og sætter redskabet i forhold til teorier om indre bæredygtighed og mindfulness.

Forfatterne gennemfører et scoping review af litteraturen om projektledelse og bæredygtighed og undersøger: 1. Hvordan defineres bæredygtig projektledelse i litteraturen? 2. Hvilke anvisninger til, hvordan man som projektleder arbejder med bæredygtighed i praksis, findes i litteraturen? Der argumenteres for at hidtidige definitioner er mangelfulde og foreslår en ny definition af bæredygtig projektledelse.