- inspiration til livet som leder
Lederliv- inspiration til livet som leder
"When a girl": Forfatteren diskuterer med udgangspunkt i to specifikke Barbi-universer, hvordan glitter og glitrende objekter indgår i strategier rettet mod piger og unge kvinder. Barbie-universernes stereotype præsentation af piger i naturvidenskabelige miljøer udfordrer en diversitets-orienteret inklusion af piger i STEM.
Denne artikel tegner konturerne af en alternativ måde at aspirere på, der lader fremtiden stå hen. Dette peger i retning af en ny, mere bæredygtig og kollektiv forståelse af aspirationer.
Frederik Boris Hylstrup Olsen bidrager med et essay, der kredser om folkeskolens måder at italesætte fremtiden for børn og unge. Essayet foreslår at give rum for at fare vild i tid og sted – og opgive idealer om mål og retning i børn og unges uddannelsesveje. Essayet taler i stedet for at fremskrive en vildskabens ontologi i uddannelsesvejledningen, hvor der er mere plads til tingenes uorden, rum for vildskab og faren vild.
Forfatterne undersøger, hvordan selvledelse skaber et spændingsfelt mellem medarbejderes frihed og kontrolmekanismer i arbejdet og de paradoksale ledelsessituationer, der opstår, bl.a. kan medarbejdere stå i et valg mellem at ”følge reglerne” eller vælge ”at følge lederen”. Ledelsesbehovet opstår bl.a. der hvor ansvarstagen udebliver eller fejlfortolkes.
Tommy Kjær Lassen har sidste år udgivet bogen ”Filosofi for ledere. Fordybelse, nærvær og mening i det daglige lederskab” (2020) på forlaget Samfundslitteratur.
Karsten Mellon har interviewet Tommy Kjær Lassen om formålet med bogen og en række af de centrale begreber.
Ledere lever livet farligt. For at lede legitimt må de påberåbe sig at repræsentere et højere standpunkt, som giver mandat til at lede. Men mandater er flertydige og usikre og ledere er begrænsede og fejlbarlige. Mandater bryder sammen og ledere spræller. Ledelse udøves i et risikabelt vekselspil mellem idealisering og skuffelse. Det kunne være en trist historie, hvis ikke netop dette vekselspil kan bane vej for fornyelse af fællesskab og kultur. Dette er temaet for en af vores kulturs vigtigste myter om, hvordan Moses lærte et løst forbund af stammer at blive et folk.
At være en rationel og målrettet leder indebærer en konflikt mellem at være fokuseret og tro mod specifikke mål og samtidig åben og undersøgende i forhold til alt det, det ellers kunne være værd at stræbe efter. I dette essay bruges Herman Melvilles roman Moby Dick fra 1851 til at få indsigt i netop denne konflikt. Romanen omfatter en målorienteret og lineær fortælling om kaptajn Ahabs jagt på den hvide hval, som imidlertid indlejres i en udforskende og alt andet end lineær fortælling fremført af sømanden Ishmael. På den måde frembyder romanen en kompleks form, der giver indblik i det dynamiske forhold mellem fokus og udforskning.
Bogen tilbyder en lang række ’tænketeknologiske’ begreber, som kan bruges til at bedrive refleksivt lederskab, ligesom bogen involverer en række praksiseksempler, der kan give (selv)kritisk stof til eftertanke. Dens invitation til kritisk refleksivitet i forhold til egne og andres selvfølgeliggjorte forståelser af lederskab og dets praktiske implikationer er tiltrængt og hilses velkomment. Selvom bogen ikke evner at tage egen medicin og således selv forholde sig refleksivt til sin egen anmodning om konstant at forholde sig refleksivt – så er den bestemt anbefalelsesværdig som et bidrag til at fremme en refleksiv tilgang til ledelse og lederskab i teori såvel som praksis.
Igennem årene har udviklingen i offentlige organisationer og offentlig ledelse haft så massivt et fokus på økonomi, målbarhed, evidens, effektivisering, KPI’er mm. så det efterhånden er blevet næsten usynligt (og glemt), at det faktisk handler om mennesker. Den offentlige sektor handler om de borgere, der skal hjælpes, serviceres og støttes af de offentlige ydelser og services. Og det handler om, at de mange ansatte skal havde rammer, vilkår, styring og ledelse som gør det muligt at levere til borgerne. Resultatet af det ’skæve’ fokus er en stille og snigende dehumanisering af såvel borgere som ansatte. Men der er måske et opgør på vej. Hvis vi tør tage de nødvendige skridt.
Artiklen tager afsæt i et citat med kerneordene ”pligtsludder” og ”forbudte sandheder”. Dermed adresserer den misforholdet mellem det, der tænkes, siges og gøres i en organisa-tion på den ene side og den organisatoriske virkelighed på den anden. Artiklen baserer sig på en række kvalitative interviews blandt ledere i og omkring den offentlige sektor og den udfolder og kategoriserer på den baggrund de tale- og tie-former, de praktiserer. Desuden behandler den især de årsager, ledere angiver til at pligtsludre og fortie samt skitserer nog-le væsentlige konsekvenser heraf. Endelig berører artiklen forholdet mellem pligtsludder og fortielser på den ene side og mod på den anden (det sker løbende, men især ud fra en af-sluttende perspektivering ud fra den sene Foucault). Der argumenteres for, at pligtsludder og fortielser bl.a. praktiseres for at undgå de risikofyldte situationer, hvor der er behov for mod.