Artiklen analyserer den udvikling, der har fundet sted i det ministerielle tilsyn med gymnasierne siden 1990 med vægten lagt på de sidste to årtier og den virkning, det kan have på sektoren at tilsynet her er skiftet fra et tilsyn som en form for fagfællebaseret evaluering af praksis på udvalgte gymnasier til en praksis, hvor samtlige landets gymnasier screenes på baggrund af et antal indikatorer, og hvor kun de dårligst præsterende udtages til nærmere tilsyn. På baggrund af interview med rektorer angående deres erfaring hermed og informeret af evalueringsforskning analyseres og diskuteres udviklingen: Har tilsynet den ønskede effekt eller risikerede det at virke kontraproduktivt? Hvordan positionerer tilsynet ledelse og med hvilke risici?

Med øget professionalisering og forventninger om vidensbasering bliver det mere almindeligt, at offentlige organisationer indfører et lag af videnspersoner, vejledere eller ressourcepersoner. Det er også tilfældet på skoleområdet, hvor læsevejledere, matematikvejledere og inklusionsvejledere er blevet en fast bestanddel af medarbejdergruppen. Håbet er, at disse medarbejdere kan bidrage til den faglige ledelse og understøtte højere og mere ensartet faglig kvalitet. Men i praksis kan den ambition være svær at indfri, da medarbejderne står med en række forskellige roller, som de forventes at påtage sig. I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan vejlederne på skoler i Frederiksberg Kommune oplever deres roller, og vi diskuterer, hvad det betyder for deres mulighed for at bidrage til faglig ledelse. Vi peger også på, hvordan ledelse og vejledere kan arbejde med rolleforståelsen for at sikre højere grad af afstemthed.

Abstrakt:

Der er i disse år en stigende interesse for at datainformere velfærdsarbejdet i den offentlige sektor. Mens data i årtier er blevet anvendt som ledelsesinformation, er fokus nu på, at data skal anvendes til at understøtte og udvikle det borgernære driftsniveau, og at ledere skal bedrive fagligt lederskab med data som omdrejningspunkt. På det praktiske plan fremstår ambitionerne imidlertid ganske ukonkrete, og på trods ambitioner om at datainformere velfærdsopgaven, er det fortsat uklart, hvordan data kan skal understøtte den professionelle opgaveløsning. Formålet med artiklen er at undersøge, hvordan professionelle anvender data i praksis, og hvilke former for data, som professionelle efterspørger i mødet med borgeren. Til dette formål undersøger vi arbejdet med diabetesrehabilitering i et kommunalt sundhedscenter. Casen er baseret på interview med ledere og medarbejdere om anvendelse og forestillinger om data i kontakten med diabetespatienter. Vi finder i analysen, at arbejdet med diabetesrehabilitering bygger på en tæt relation til borgeren, hvor data om resultat og effekt ikke umiddelbart er understøttende for opgaveløsningen. Derimod finder medarbejderne andre veje til at indsamle og bearbejde data til at understøtte arbejdet på det borgernære driftsniveau. Casestudiet bidrager til at konkretisere den nuværende diskussion om datainformeret ledelse med indsigter fra arbejdet med data på det borgernære driftsniveau.

Implementering i offentlige organisationer og lederuddannelse er begge områder, som er tidskrævende at gennemføre. I en tid hvor det offentlige område er presset på økonomi, personaleressourcer og pandamitrusler må der skabes stærkere forbindelser mellem ledere, medarbejdere, organisationer og uddannelser. Teksten viser, hvordan ledere kan arbejde med implementering, som er forbundet med at tage og/eller bruge lederuddannelse. Pointen er, at stærkere forbindelser skabes, når den pragmatiske filosofi flytter ind i ledelse og i lederuddannelse.
Baggrunden for teksten er et følgeforskningsprojekt, som fulgte implementeringen af en velfærdsteknologi, Carendo, på et plejehjem i ¾ år.

I denne artikel introducerer vi et nyt begreb, som vi kalder etisk datasans (Staunæs, Bjerg, Juelskjær, Olesen 2021). Ambitionen med begrebet er at arbejde med et tillæg og alternativ til især amerikanske forståelser af dataliteracy, men også som et indspil i den uddannelsesledelse, der drives af alene begejstring eller modløshed, når data bliver et vilkår. I dag er alting data, som poeten Lone Hørslev i sin digtsamling Alt er data har udtrykt det, og vi tager det meste op som data og skaber dermed nye måder at arbejde på, nye former for samtaler og nye organiseringer af skolen – med datas hjælp. Udover begrebet etisk datasans, introducerer vi måder at tænke og praktisere etisk datasans gennem tænketeknologier og prototyper. Disse begreber er kvalificeret i en dansk uddannelseskontekst og i et tæt samarbejde mellem praktikere, konsulenter og forskere. Det har sin pointe. Der findes litteratur om data og dataledelse, internationalt set, men det meste er udviklet og afprøvet i langt mere hierarkiske kontekster og ikke holdt hen til en nordisk sammenhæng med de traditioner for samarbejde, demokrati og ledelse af selvledelse, der fungerer i danske uddannelsesinstitutioner...

I denne artikel præsenterer vi resultater fra en gennemgang af studier af faglig ledelse på dagtilbudsområdet fra de sidste 10 år.

Med afsæt i eksisterende ledelsesteori og i den fremsøgte litteratur identificerer vi tre centrale temaer og syv kerneelementer under faglig ledelse.

Casen giver et eksempel på et implementeringsforløb på en skole, der arbejder med at omsætte kravet om anvendelse af digital læringsplatform. Ledelsen vil gerne arbejde vidensbaseret i denne proces og det beskrives, hvorledes både medarbejdere og en ekstern forsker inddrages i denne proces. Processen rammesættes af en tænketeknologi og casen beskriver erfaringerne med at anvende denne teknologis perspektiver: skal, kan, vil og ved.

Rigshospitalet har siden 2012 anvendt et webbaseret oplysningsskema, som gravide kvinder besvarer hjemmefra nogle uger inden graviditetens første jordemoderkonsultation. Digitaliseringen har således flyttet et stort tastearbejde fra konsultationen og hjem til kvinden, og tiden i konsultationen kan nu tage afsæt i kvindens selvrapporterede oplysninger. Løsningen lægger op til at begge parter har mulighed for at forberede sig inden den første konsultation. Målet er at skabe udgangspunkt for en mere relevant og fokuseret samtale, men nye dilemmaer opstår, når teknologien og data bruges i konsultationen: Jordemoderkonsultationen forandres, der er nye kategoriseringer og forventninger på spil med både intenderede og uforudsete konsekvenser for relationen mellem gravid og jordemoder, borger og stat.
Casen retter sig mod undervisning i forandringsledelse, men vil også kunne bruges i undervisning af velfærdsprofessionelle med fokus på nye roller og rutiner ved indførelse af ny teknologi.
Det empiriske materiale baserer sig på observationer og udpluk af data fra interviews i og omkring praksis i jordemoderkonsultationer på Rigshospitalet i 2015.

Casen tager afsæt i to pædagogers frustrationer over, at der ikke er indlagt forberedelsestid i deres arbejdstid og deres beslutning om at tage problemstillingen op til drøftelse med den faglige leder samt resten af personalegruppen. Både i et medarbejder- og lederperspektiv gives anledning til at identificere og drøfte etiske dilemmaer, der kan opstå i et krydspres mellem ’ydre’ vilkår for det pædagogiske arbejde og de professionelles idealer om kvalitet.