Artiklen undersøger nuværende folkeskolelæreres overvejelser om at blive i eller forlade folkeskolen, og hvilke ledelsesmuligheder ledere griber til for at forsøge at holde på dem. Gennem en metaforanalyse præsenterer artiklen tre typer af overvejelser hos lærerne og tre tilhørende ledelsesmetaforer, der kan inspirere ledere i folkeskolen til at skabe arbejdspladser, lærere ønsker at forblive på.

Artiklen undersøger dels lokalaftalegrundlaget i en række kommuner, dels praksisoplevelser hos lærere og ledere i en udvalgt kommune. Undersøgelsen viser store forskelle i de kommunale rammesætninger og peger på et uforløst potentiale i at prioritere lærerstartsordninger strategisk som mere end en individualiseret onboarding – men i stedet som en del af skolens organisatoriske læring og udvikling.

Artiklen viser, hvordan en satsning på praksisnær faglig ledelse kan knytte an til ledernes aktuelle dagligdag. Med artiklens post-humane tilgang tilbydes en anderledes forståelse af, hvordan faglig ledelse kan udfolde sig i det daglige skoleliv og blive til på mangfoldige måder. Artiklen peger på, at dette blik kan bidrage til udvikling af en faglig ledelsespraksis, der kommer tæt på elevernes læring.

Artiklen tager afsæt i en case, hvor ledelsen identificerer et behov for et grundlæggende forandringsarbejde. Artiklen tilbyder begreber som affektivt attunement, praksisarrangement og intra- aktion for analytisk at kunne udfolde og forstå det subtile, sanseorienterede, affektive, relationelle og konstant bevægelige ledelsesarbejde, som forandringsprocesser i en kompleks skolepraksis kalder på.

Artiklen analyserer, hvordan uddannelse bliver italesat, når fremtiden anskues som radikalt åben og usikker, og børn og unge forventes at udvikle sig som formbare subjekter med ansvar for egne fremtidsmuligheder, der konstant skal holde sig selv åbne i bevægelse. Artiklen diskuterer konsekvenserne for børn og unges trivsel og dannelse samt for ledelsesopgaven i uddannelsesinstitutioner.

Tillid, professionel dømmekraft og evnen til at oversætte systemkrav til pædagogisk praksis er nøgleord for ledelse i skolen. Skoleledelse er ikke bare en funktion. Det er en praksis, der skal give mening for dem, der står midt i undervisningen hver dag. Artiklen kan inspirere til refleksion og samtale om, hvad ledelse i skolen egentlig er – og hvad den bør være.

I dansk sammenhæng er selvledelse blevet diskuteret flittigt de sidste 20 år, senest i debatter om frigørende ledelse, medledelse og den selvledende organisation. Ledelsesopgaven og dens udvikling i forhold til selvledelse har imidlertid ændret sig markant over samme periode. Spørgsmålet er derfor, hvad der i dag forventes af lederen, når organisationer bevæger sig mod mere selvledelse. Formålet med dette essay er at forstå de skift, der har været i forventningerne til ledelse af selvledelse.

Artiklens to forfattere viser, hvordan en gruppe lederes interaktion med heste danner grundlag for forbundethed og værens dygtighed. Perspektivet er regenerativt og kobler desuden ledelse til begreber fra nyere feministisk teori.

Denne artikel tegner konturerne af en alternativ måde at aspirere på, der lader fremtiden stå hen. Dette peger i retning af en ny, mere bæredygtig og kollektiv forståelse af aspirationer.

Forfatteren undersøger, hvad frisættelse betyder for samarbejdet mellem forvaltningen og skoleledelsen, og viser det kræver en anden form for styring, hvor skolen selv kan definere hvilke indsatser, der skal til for at skabe en god skole. Forvaltningens rolle bliver at følge op på, hvorledes, og i hvilken udstrækning, lokale mål realiseres. Forfatteren kommer med forslag til rammesætning af samarbejdet.