Det handler om sensemaking. Vi må lede til meningsskabelse. Organisationen må skabe mening!

Den besnærende begrebsliggørelse af meningsfænomenet i organisationer synes dog ikke at være tilsvarende enkel at omsætte til ledelse, og udfordringen viser sig at være både begrebslig og empirisk. 

Teorier om sensemaking i organisationer er begrebsligt besnærende, men ofte udfordrende at formidle og at omsætte til konkret praksis. 

Karl E. Weick har gennem mange år vist os potentialet i sensemaking som perspektiv på ledelse og organisering, men har også overladt os et videre arbejde med både begreber og handling:

Abstract

Artiklen undersøger, hvordan skoleledere forstår og praktiserer pædagogisk ledelse i folkeskolen. Med afsæt i systemteori og kvalitative interviews afdækkes spændinger mellem faglig ledelse og emotionel støtte. Den viser, at pædagogisk ledelse kræver balance, strategisk tænkning og fokus på skolens kerneopgave.

Artiklen udfolder, hvordan håbefuld skoleledelse kan praktiseres i mødet med udfordringer og kriser. Med udgangspunkt i "Håbdiamanten" præsenteres otte perspektiver på håb, der anvendes analytisk til at belyse, hvordan skoleledelse kan kommunikere håb med fokus på elevinddragelse i undervisningen som et eksempel.

Artiklen undersøger nuværende folkeskolelæreres overvejelser om at blive i eller forlade folkeskolen, og hvilke ledelsesmuligheder ledere griber til for at forsøge at holde på dem. Gennem en metaforanalyse præsenterer artiklen tre typer af overvejelser hos lærerne og tre tilhørende ledelsesmetaforer, der kan inspirere ledere i folkeskolen til at skabe arbejdspladser, lærere ønsker at forblive på.

Artiklen undersøger dels lokalaftalegrundlaget i en række kommuner, dels praksisoplevelser hos lærere og ledere i en udvalgt kommune. Undersøgelsen viser store forskelle i de kommunale rammesætninger og peger på et uforløst potentiale i at prioritere lærerstartsordninger strategisk som mere end en individualiseret onboarding – men i stedet som en del af skolens organisatoriske læring og udvikling.

Med afsæt i fund fra forskningsprojektet Approaching Inclusion (AppIn) peger artiklen på ledelse og organisering af det tværprofessionelle samarbejde om inkluderende skoleudvikling som en afgørende faktor for at skabe en inkluderende praksis i skolen. Artiklen argumenterer for, at ledelsesarbejdet især handler om at lede en til en forebyggende indsats i det tværprofessionelle samarbejde.

Artiklen analyserer, hvordan en skoleledelsesgruppe over tre år udvikler sig som praksisfællesskab og håndterer spændingen mellem reformkrav og skolens hverdagsliv. Med afsæt i praksisteori og fænomenologi vises, hvordan gruppens refleksive praksis skaber grundlag for bæredygtig forandring og styrket forbindelse til lærerkollegiet.

Artiklen viser, hvordan en satsning på praksisnær faglig ledelse kan knytte an til ledernes aktuelle dagligdag. Med artiklens post-humane tilgang tilbydes en anderledes forståelse af, hvordan faglig ledelse kan udfolde sig i det daglige skoleliv og blive til på mangfoldige måder. Artiklen peger på, at dette blik kan bidrage til udvikling af en faglig ledelsespraksis, der kommer tæt på elevernes læring.