Læring og kompetenceudvikling

Professionsrettet teknologiforståelse

Digitale løsninger bliver en stadig større del af arbejdslivet, derfor er det vigtigt at fagprofessionelle oparbejder en teknologiforståelse. Vi vil i denne artikel introducere ledere for en tilgang til arbejdet med en professionsrettet teknologiforståelse og belyse vigtigheden af medarbejdernes teknologiforståelse.
Som leder er det vigtigt at påtage sig et ansvar for den digitale fremdrift i organisationen og understøtte medarbejderne i at opnå teknologiforståelse, som rækker ud over den konkrete daglige brug. Som leder bør du invitere til refleksion (skabe rum til at medarbejderne reflekterer over teknologiens indvirkning på deres profession og professionsidentitet) og handling (at give mulighed for at medarbejderne erfarer og vurderer brugen af teknologien i kontekst) i forhold til medarbejdernes konkrete anvendelse af digitale teknologier i deres daglige arbejde. Men hvordan kan ledelser arbejde med en tilgang hertil, som skaber et rum for udvikling af teknologiforståelse?

Debatnummer:

Denne samling korte artikler er et indlæg i den debat om offentlig ledelse, som har fundet sted de seneste årtier. Den konkrete anledning er resultaterne af den arbejdsgruppe, som i 2021 udkom med rapporten ’Eftersyn af de offentlige lederuddannelser’.  

Vi håber, at læserne vil bruge debatnummeret til at overveje, hvordan både uddannelser og aktører i praksis kan løse udfordringer med relevans, refleksivitet, skræddersyede tilbud, transfer og værdi.

 

Samskabelse set fra frontlinjen

Studiet udforsker samskabelse set fra frontlinjen. Vores påstand er, at den praksisviden, der findes hos medarbejdere og ledere, som udøver samskabelse hands-on i deres daglige arbejde, er et vigtigt input til ledere med samskabelse på den strategiske dagsorden. Med afsæt i interviews med 18 offentlige forvaltere, som arbejder hands-on med samskabelse i en dansk kommune undersøger studiet: 1. Hvordan offentlige medarbejdere praktiserer samskabelse 2. Hvilke rolle-opfattelser og mindset, der karakteriserer offentlige medarbejdere i rollen som frontlinje-samskabere Og 3. Hvilke faktorer af ledelsesmæssig og organisatorisk art, de oplever understøtter henholdsvis står i vejen for at lykkes med samskabelse. Med afsæt i et bredt – empirisk funderet – samskabelsesbegreb tilbyder artiklen en nuanceret forståelse af de mange forskellige måder, dette fænomen kan udfolde sig på i offentlige organisationer. Studiet viser, at frontlinje-samskaberne – med afsæt i deres praksisviden – er centrale aktører, som topledelsen kan trække på ift. at realisere de strategiske samskabelsesambitioner. På den baggrund udpeges en række konkrete indsatser, topledelsen kan benytte for at udmønte den strategiske ambition om at arbejde mere samskabende.

Når alles perspektiver er lige vigtige

Ideelt set indebærer samskabelse ligeværdig inddragelse af berørte borgere i udviklingen af velfærd. Men hvordan kan man ledelsesmæssigt sikre den demokratiske inddragelse af borgere, der befinder sig i socialt udsatte positioner, og som typisk ikke inddrages? Dette søger artiklen svar på gennem en analyse af den ’hands-off’ såvel som ’hands-on’ ledelse af samskabelse, som bedrives af ledere og frontmedarbejdere i to forskellige cases mellem henholdsvis politi og borgere i et socialt udsat boligområde og mellem frontmedarbejdere og brugere på et værested for udsatte grupper. På baggrund heraf diskuteres de udfordringer og dilemmaer, der viser sig i ledelse af samskabelse med udsatte grupper, og der gives afslutningsvis en række anbefalinger til, hvordan ledere kan styrke de demokratiske processer i samskabelse.

Når biblioteker lærer samskabelse

Artiklens formål er at undersøge strategisk ledelse af samskabelse med særligt fokus på, hvilke former for kompetenceudvikling og læring som strategisk ledelse af samskabelse kræver. Med udgangspunkt i fokusgruppedata fra et nationalt udviklingsprojekt på tværs af uddannelses- og universitetsbiblioteker i Danmark viser artiklen, at strategisk ledelse af samskabelse ikke alene omfatter klassisk strategisk ledelse med fokus på at prioritere nye tiltag og allokere tilstrækkelige ressourcer, men også mere dynamisk og læringsorienteret strategisk ledelse med fokus på at sikre de kompetencer, der skal til. Det omfatter dels proceskompetencer, der kan tilegnes, men også ”dybere” individuelle og organisatoriske læreprocesser.

Strategisk ledelse af samskabelse – en hårfin (magt)balance

Denne artikel fokuserer på, hvordan samskabende processer i relation til lokalsamfundsinddragende sundhedsindsatser ledes og praktiseres. Undersøgelsen er baseret på data fra et komparativt casestudie af tre kommunale sundhedsindsatser som har lokalsamfundsinddragelse og samskabelse som en integreret del af det overordnede formål med sundhedsindsatserne. Resultaterne af casestudiet viser, at organiseringen af den strategiske ledelse af samskabelse synes at være relateret til rollefordelingen blandt de deltagende aktører. I denne rollefordeling ses der en iboende, implicit magtfordeling blandt de deltagende aktører, hvor lokalsamfundsaktørerne indtager en relativt tilbagetrukne position, mens projektlederne varetager en rolle med beføjelser til at træffe beslutninger på vegne af lokalsamfundsaktørerne. Faciliteringen viser sig at være afgørende, da denne afføder de deltagende aktørers position i samskabelsesprocesserne. Der kan opstå en grundlæggende udfordring for den strategiske ledelse af samskabelse, hvis de deltagende aktører trækker sig fra de samskabende processer og der ikke etableres ejerskab og lokal forankring. Strategisk samskabelse kan anses som middel til at opnå nye kompetencer blandt både lokale aktører og centrale beslutningsdygtige enheder samt øget udbud og bredde inden for sundhedsindsatser. Derudover medvirker samskabelsen til øget sammenhængskraft i lokalsamfundene, nye mono- og tværfaglige netværk samt empowerment af lokale aktører.

Er samskabelse et luftkastel?

Denne artikel har til formål at underbygge følgende hypotese: Hvis vi har en mangelfuld begrebsmæssig afklaring af samskabelsesbegrebet, så medfører det forhindringer i at udføre samskabelse i praksis. Vi underbygger validiteten af hypotesen gennem en model, der forklarer forholdet mellem forståelse, vilje, kompetence og handling. Hypotesen bliver undersøgt gennem en spørgeskemaundersøgelse samt en workshop, hvor respondenterne er inviteret til at fortolke nøgleindsigterne i spørgeskemaet. På baggrund heraf præsenteres en model for samskabelse, som kan bruges til at forstå begrebet, forstå formålet med samskabelse og evaluere værdien af samskabelsesprocesser. Ved at benytte modellen bliver samskabelsesbegrebet operationaliseret og handlingsvejledende. Den præsenterede model for samskabelse er uafhængig af den gængse forståelse af samskabelse, som understreger nødvendigheden af et samarbejde mellem eksterne og interne interessenter.

Etisk Datasans og dataledelse

I denne artikel introducerer vi et nyt begreb, som vi kalder etisk datasans (Staunæs, Bjerg, Juelskjær, Olesen 2021). Ambitionen med begrebet er at arbejde med et tillæg og alternativ til især amerikanske forståelser af dataliteracy, men også som et indspil i den uddannelsesledelse, der drives af alene begejstring eller modløshed, når data bliver et vilkår. I dag er alting data, som poeten Lone Hørslev i sin digtsamling Alt er data har udtrykt det, og vi tager det meste op som data og skaber dermed nye måder at arbejde på, nye former for samtaler og nye organiseringer af skolen – med datas hjælp. Udover begrebet etisk datasans, introducerer vi måder at tænke og praktisere etisk datasans gennem tænketeknologier og prototyper. Disse begreber er kvalificeret i en dansk uddannelseskontekst og i et tæt samarbejde mellem praktikere, konsulenter og forskere. Det har sin pointe. Der findes litteratur om data og dataledelse, internationalt set, men det meste er udviklet og afprøvet i langt mere hierarkiske kontekster og ikke holdt hen til en nordisk sammenhæng med de traditioner for samarbejde, demokrati og ledelse af selvledelse, der fungerer i danske uddannelsesinstitutioner...

Faglig ledelse

Faglig ledelse har fyldt meget i den offentlige debat om offentlig ledelse i de senere år. Efter en periode med fokus på generiske ledelseskompetencer er lederens faglighed igen kommet i fokus. Men hvad indebærer faglig ledelse? I denne artikel besvarer vi det spørgsmål ved at tage udgangspunkt i forskningslitteraturen om fagprofessionelle frontlinjemedarbejdere og litteraturen om offentlig ledelse. På den baggrund argumenterer vi for, at faglig ledelse er en relationel ledelsesadfærd, der er rettet mod at aktivere faglig viden og normer og udvikle stærke faglige fællesskaber, med henblik på at kvalificere den faglige skønsudøvelse, sikre bevidste og fagligt funderede prioriteringer og understøtte håndteringen af moralske og følelsesmæssige belastninger i arbejdet. Vi giver eksempler på faglig ledelse fra vores forskning på henholdsvis dagtilbudsområdet og området for udsatte børn og familier.