Forfatterne gennemfører et scoping review af litteraturen om projektledelse og bæredygtighed og undersøger: 1. Hvordan defineres bæredygtig projektledelse i litteraturen? 2. Hvilke anvisninger til, hvordan man som projektleder arbejder med bæredygtighed i praksis, findes i litteraturen? Der argumenteres for at hidtidige definitioner er mangelfulde og foreslår en ny definition af bæredygtig projektledelse.
Forfatterne undersøger hvordan kommunale ledere og medarbejdere kan understøtte fælles klimaengagement med rammesættende og faciliterende ledelse? Artiklen indeholder teoretiske perspektiver samt to cases inden for klima og biodiversitet fra to danske kommuner, hvor medarbejdere og ledere eksperimenterer med at indtage en rolle som facilitator af engagement og klimahandling hos lokale aktører.
Forudsætningen for projektledelse er blandt andet viden om, hvordan beslutninger træffes, og hvordan beslutningsprocesser forløber. Denne artikel identificerer fire tråde i forskningen om beslutninger, der er væsentlige for projektledere.
Artiklen inddrager i hver af de fire tråde resultater fra forskningen i projektledelse, adfærdspsykologi, økonomi og organisationsteori og formulerer anbefalinger til projektledere.
Hensigten med denne artikel er at formidle den viden, der er om tillid i midlertidige teams. Formidlingen vil tage udgangspunkt i spørgsmålet: Hvordan fremmer man ledelsesmæssigt tilliden i midlertidige teams og overskrider den begrænsning, der kan være i det rollebaserede samarbejde? Udgangspunktet for artiklen er forskningsartiklen ”Swift Trust in Temporary Groups” af Meyerson, Weick og Kramer 1996. Herefter viser artiklen, hvordan Luhmanns tillidsbegreb kan belyse ”Swift Trust’’.
Implementering i offentlige organisationer og lederuddannelse er begge områder, som er tidskrævende at gennemføre. I en tid hvor det offentlige område er presset på økonomi, personaleressourcer og pandamitrusler må der skabes stærkere forbindelser mellem ledere, medarbejdere, organisationer og uddannelser. Teksten viser, hvordan ledere kan arbejde med implementering, som er forbundet med at tage og/eller bruge lederuddannelse. Pointen er, at stærkere forbindelser skabes, når den pragmatiske filosofi flytter ind i ledelse og i lederuddannelse.
Baggrunden for teksten er et følgeforskningsprojekt, som fulgte implementeringen af en velfærdsteknologi, Carendo, på et plejehjem i ¾ år.
På baggrund af en etnografisk baseret undersøgelse beskriver denne artikel en prototypisk case for, hvorledes kommuner i samarbejde med private, offentlige og frivillige aktører kan udvikle et netværk, der fremmer den enkeltes indsigt i de i kommunen eksisterende aktører og muliggør videns- og ideudveksling, hvorved samskabelse bliver et potentiale. Artiklen beskriver, hvordan Hillerød kommune via etableringen af netværket ’den Sociokulturelle Landsby’ orkestrerer forskellige aktiviteter, der muliggør samskabelse ved at skabe rammerne for, at personlige forbindelser mellem diverse aktører opstår. Artiklen belyser udviklingen, etableringen og faciliteringen af netværket og beskriver nogle af de aktiviteter, der medvirker til, at den enkelte leder, ansatte, private, offentlige eller frivillige aktør får den indsigt i- og forbindelse til andre aktører og individer, der gør at ideudvikling opstår og at samskabelse bliver en reel mulighed.
I denne artikel reflekteres over det særlige, der kendetegner projektledelse som ledelsesdisciplin i en offentlig kontekst. Artiklen fokuserer på, hvordan disse særlige forhold bør få betydning for, hvordan vi forstår projektledelses-disciplinen og projektleder-rollen i en offentlig organisation.
Hvordan kan vi som ledelse være med til, at dokumentation bliver et nærværende brugbart styringsværktøj, der gør det muligt at kvalificere ydelsen til de borgerer vi betjener? Hvordan skaber vi udviklingsprocesser, der styrker medarbejdernes dokumentationskompetencer? Hvilke teoretiske værktøjer kan vi anvende?