Med dette temanummer sættes bæredygtighed i fokus som højaktuel dagsorden for ledelse. Artiklen starter med at klargøre, både hvorfor ledelse må forholde sig eksplicit til bæredygtighed, og hvordan temanummerets redaktion forstår ledelse og bæredygtighed. Der foreslås et landkort med fire bæredygtighedsdiskurser, dvs. udbredte forståelser af bæredygtighed, som definerer og afgrænser bæredygtighed. Artiklen introducerer til temanummerets forskellige tematikker og bidrag.

Forfatterne viser hvordan ledere i virksomheder har svært ved at undgå ’greenwashing’. Lovgivningen sætter strammere regler for kommunikation om bæredygtige produkter, og der er høje forventninger til at virksomheder er ambitiøse og sætter høje mål for bæredygtighed. Der vises eksempler hvor virksomheder er blevet kritiseret for ’greenwashing’, og sætter jura i ft. til kommunikationsteori om ’aspirational talk’.

Forfatteren diskuterer et redskab til lederudvikling kaldet ’Lederskabskraft-oktogonen’. Hun viser, redskabet i brug på en lederuddannelse og sætter redskabet i forhold til teorier om indre bæredygtighed og mindfulness.

Forfatterne gennemfører et scoping review af litteraturen om projektledelse og bæredygtighed og undersøger: 1. Hvordan defineres bæredygtig projektledelse i litteraturen? 2. Hvilke anvisninger til, hvordan man som projektleder arbejder med bæredygtighed i praksis, findes i litteraturen? Der argumenteres for at hidtidige definitioner er mangelfulde og foreslår en ny definition af bæredygtig projektledelse.

Artiklens to forfattere viser, hvordan en gruppe lederes interaktion med heste danner grundlag for forbundethed og værens dygtighed. Perspektivet er regenerativt og kobler desuden ledelse til begreber fra nyere feministisk teori.

Forfatterne undersøger hvordan kommunale ledere og medarbejdere kan understøtte fælles klimaengagement med rammesættende og faciliterende ledelse? Artiklen indeholder teoretiske perspektiver samt to cases inden for klima og biodiversitet fra to danske kommuner, hvor medarbejdere og ledere eksperimenterer med at indtage en rolle som facilitator af engagement og klimahandling hos lokale aktører.

Forfatteren viser hvordan regenerativ ledelse kan indgå i lederudvikling. Med afsæt i aktionsforskning og Hartmut Rosa’s begreb om resonans, præsenteres et gennemført udviklingsprojekt i finanssektoren. Forskning i regenerativ ledelse er endnu af begrænset omfang, og artiklen er dermed et bidrag til en udforskning og afprøvning af teoriens potentiale i praksis.

Forfatterne undersøger hvordan social bæredygtighed i velfærdssektoren kan analyseres ved regenerativ ledelse og Hartmut Rosa’s begreb om resonans. Gennem en række interview med ledere vises hvordan lederes forståelse af det relationelles betydning (som social bæredygtighed) er afgørende for at skabe tillid på arbejdspladsen. Indre bæredygtighed (væredygtighed) er et væsentligt og frugtbart lederperspektiv.

Forfatteren tager temaet diskrimination på arbejdspladsen op i forhold til menneskerettigheder. Nye udviklinger og den stigende opmærksomhed omkring diversitet, lighed og inklusion (DEI) stiller øgede krav til ledere om at kunne håndtere svære situationer hvor medarbejdere udsættes for diskrimination. Menneskerettigheder giver her vejledning og en ramme for arbejdet med at fremme social bæredygtighed i organisationer.