Igennem årene har udviklingen i offentlige organisationer og offentlig ledelse haft så massivt et fokus på økonomi, målbarhed, evidens, effektivisering, KPI’er mm. så det efterhånden er blevet næsten usynligt (og glemt), at det faktisk handler om mennesker. Den offentlige sektor handler om de borgere, der skal hjælpes, serviceres og støttes af de offentlige ydelser og services.  Og det handler om, at de mange ansatte skal havde rammer, vilkår, styring og ledelse som gør det muligt at levere til borgerne. Resultatet af det ’skæve’ fokus er en stille og snigende dehumanisering af såvel borgere som ansatte. Men der er måske et opgør på vej. Hvis vi tør tage de nødvendige skridt.

Artiklen tager afsæt i et citat med kerneordene ”pligtsludder” og ”forbudte sandheder”. Dermed adresserer den misforholdet mellem det, der tænkes, siges og gøres i en organisa-tion på den ene side og den organisatoriske virkelighed på den anden. Artiklen baserer sig på en række kvalitative interviews blandt ledere i og omkring den offentlige sektor og den udfolder og kategoriserer på den baggrund de tale- og tie-former, de praktiserer. Desuden behandler den især de årsager, ledere angiver til at pligtsludre og fortie samt skitserer nog-le væsentlige konsekvenser heraf. Endelig berører artiklen forholdet mellem pligtsludder og fortielser på den ene side og mod på den anden (det sker løbende, men især ud fra en af-sluttende perspektivering ud fra den sene Foucault). Der argumenteres for, at pligtsludder og fortielser bl.a. praktiseres for at undgå de risikofyldte situationer, hvor der er behov for mod.

Artiklen gengiver udvalgte bidrag til en fortælling om ledelse som et kropsligt udtryk, som en opfordring til undervisere og ledere om at medtænke den kropslige dimension, når der arbejdes med forståelsen og udførelsen af ledelse. Lederen er tilstede i organisationen som en krop, og retter denne krop og sin opmærksomhed mod noget, og det har betydning hvordan lederen – og om lederen – bevæger sig rundt i organisationen og giver medarbejderne mulighed for at opleve ham eller hende på et fysisk niveau, være opmærksom mod andre og være rollemodel med sit kropslige nærvær og holdninger.

I denne artikel får du et bud på, hvordan du som leder kan arbejde med etik som konkret praktisk værktøj. Du vil blive præsenteret for en grundskitse til en ledelsesetisk beslutningsmodel, der kan fungere som ramme for en refleksiv undersøgelse af de præmisser og værdier, der er indeholdt i ledelsesmæssige beslutningssituationer.

Ledelse handler i denne artikel om at skabe og forhandle mening med medarbejderne - på vegne af organisationens interesser og kerneopgaver. Artiklen tager afsæt i erkendelsesfilosofiske refleksioner over betingelserne for forståelse, som Gadarmers moderne filosofiske hermeneutik og Aristoteles’ begreb om phronesis, der giver et afsæt til at kunne undersøge: hvad det vil sige at forstå, hvad betingelserne er for forståelse og hvilke antagelser, indstillinger og kompetencer ledere må besidde for at kunne forstå sine medarbejdere

Artiklen illustrerer, hvordan organisatoriske fusionsprocesser presser mennesker ud i komplekse identitetskampe om, hvem det er muligt at være og blive, når organisationskulturer støder sammen. Artiklen skaber konturerne af fremtidige landskaber for ledelse i et poststrukturalistisk perspektiv - konturer der peger i retninger af, hvordan komplekse forandringsprocesser som fusioner, kan ledes, når følelser, subjektivitet og mulige selver er i spil.

Artiklen giver bud på mulige sammenhænge mellem metaforisk kropsorientering, konventionelle organisationsbilleder og den strukturelle ontologiske metaforik i lederskabet. Artiklen inviterer læseren ind i et videnskabsteoretisk diskursivt domæne og belyser det sproglige bagland for de udbredte kategoriseringer, vi møder virkeligheden med inden for de multiple organisatoriske fællesskaber. Artiklen tilsættes postmoderne ledelsesdigte, der siger det hele på en anden måde.

Hvorfra kommer det nye? Det er omdrejningspunktet i denne artikel, hvor det pointeres hvordan organisatoriske mikroprocesser og lederens evne til på dannet og refleksiv vis at gribe øjeblikkets potentialitet bliver en afgørende faktor for den strategiske udvikling. Artiklen udfolder på baggrund af læringsteori af Bateson og Engeström samt kompleksitetsteori inspireret af Ralph D. Stacey sin forståelse af innovationsledelse. Afsluttende peger artiklen på, hvordan de relevante kompetencer som innovativ dannet leder kan udvikles.

Hvordan skaber man som leder en positiv trivselsspiral i organisationen? Det undersøger Peter Larsen i denne artikel, hvor han lancerer og udfolder en dynamisk trivselsmodel set i en arbejdslivskontekst. Artiklen peger på en række trivsels-etiske relationelle veje at gå for ledere, der ønsker at styrke medarbejdernes trivsel, arbejdslivskvalitet, arbejdspladsens sociale kapital og organisationens effektivitet.

I denne artikel udfoldes poststrukturalistiske perspektiver, udfordringer og konsekvenser for lederen i nuets organisatoriske liv. Artiklen pointerer, hvordan lederen må forstå at navigere stategisk-taktisk i det formende og levende nu ved at mestre følelser og fortællinger på en æstetisk og forførende måde, så organisationen sværmer på foretrukne måder og i foretrukne retninger i kompleksitet, fluiditet og kaos.