Hjem

 

Vol#2

Strategisk ledelse af samskabelse

Forår 2022
Forord af Elin Andersen, Holger Højlund, Lillian Fannikke
Samskabelse set fra frontlinjen af Anne Tortzen, Annika Agger
Når alles perspektiver er lige vigtige af Marianne Stougaard, Maja Müller
Familiaritet i samskabelse af Mathilde Hjerrild Carlsen, Holger Højlund
Kommunal facilitering af samskabelse i den åbne skole af Rasmus Bergmann
Strategisk ledelse af samskabelse – en hårfin (magt)balance af Johanne Frøsig Pedersen, Kirsten Schultz Petersen, Charlotte Overgaard
Når biblioteker lærer samskabelse af Christian T. Lystbæk
Er samskabelse et luftkastel? af Klaus Liestmann, Mikkel Mørk

Læs artikler udenfor volumes

Tidligere volumes

Vol#1 Efterår 2021
Strategisk ledelse af samskabelse
Publiceret den: 6. april 2022.
Af: Elin Andersen, Holger Højlund, Lillian Fannikke
Forskningsartikel
Ledelse af samskabelse på udsatte-området
Af: Marianne Stougaard, Maja Müller
Forskningsartikel
Strategisk ledelse af samskabelse med studerende
Af: Christian T. Lystbæk
Formidlingsartikel
Institutionel analyse af policy-processer med røgfri arbejdstid som case
Publiceret den: 21. november 2021.
Af: Niels Sandø, Holger Højlund

Denne artikel tester fire institutionelle begrebers brugbarhed i analysen af policy-processer. De fire institutionelle begreber er henholdsvis isomorfisme, dekobling, organisatoriske modefænomer og virus. Casen er røgfri arbejdstid. I artiklen diskuterer vi resultaterne fra et sammenlignende studie af to kommuner, hvor der har været taget stilling til røgfri arbejdstid som et indsatsområde. Vi tester de fire institutionelle begrebers forklaringsstyrke og bidrag til at forklare de to kommuners forskellige implementering. Som en del af analysen identificerer vi forhold, der har været centrale for kommunernes beslutninger om enten at indføre røgfri arbejdstid, eller beslutte ikke at indføre røgfri arbejdstid. Som alternativ til mere traditionelle implementeringstilgange gør de institutionelle begreber det muligt at fokusere dels på omgivelserne som vigtig forklaringsvariabel for interne valg i de to kommuner, dels på værdier og ledelsesmæssig bevågenhed som afgørende parametre. Udover at afdække de to kommuners forskellige forholden sig til en reformdagsorden, så er artiklen et tilbud til studerende og andre, som ønsker inspiration til at lave institutionel analyse.