Elin Andersen (MPM) er lektor i Ledelse og Organisation i UCL, Kompetence- og Organisationsudvikling. Elin har gennem mange år undervist på Diplomuddannelsen i ledelse og indgået i forsknings- og udviklingsprojekter, dels indenfor skoleområdet i fynske og jydske kommuner og dels mere bredt indenfor kommunikation, ledelse og organisationsudvikling. På den baggrund har hun været medredaktør og bidragsyder til antologier i samarbejde med SDU med fokus på: ”Nye studieformer gennem deltagelse i lærende fællesskaber”(2008), ”Vidensledelse” (2019) og ”Vidensledelse – at lede i mellemrum” (2023). Elin indgår i redaktionen af tidsskriftet Lederliv (2020-2024).