Lone Hersted er lektor i relationel ledelse og dialogiske processer på Aalborg Universitet.
Hun forsker i ledelse og organisationsudvikling og hjælper organisationer med at skabe trivsel og udvikling via dialogiske tilgange, som involverer deltagerne aktivt. Oftest knytter hun disse udviklingsforløb sammen med sin forskning i regenerativ og relationel ledelse, trivsel og social bæredygtighed. Seneste bogudgivelser på dansk: Ledelse i sociale processer samt Resonans i organisationer samt et kapitelbidrag sammen med Thorkild Olsen til bogen Nye tendenser i organisation og ledelse (redigeret af Karsten Mellon).