Professionelt lederskab

Ledelse som et kropsligt udtryk

Artiklen gengiver udvalgte bidrag til en fortælling om ledelse som et kropsligt udtryk, som en opfordring til undervisere og ledere om at medtænke den kropslige dimension, når der arbejdes med forståelsen og udførelsen af ledelse. Lederen er tilstede i organisationen som en krop, og retter denne krop og sin opmærksomhed mod noget, og det har betydning hvordan lederen – og om lederen – bevæger sig rundt i organisationen og giver medarbejderne mulighed for at opleve ham eller hende på et fysisk niveau, være opmærksom mod andre og være rollemodel med sit kropslige nærvær og holdninger.

Den evige toer i ledelse

Denne artikel har fokus på en underbelyst figur i mellemledelse: 'den organisationsinterne toer'. Et nyligt gennemført forskningsprojekt om mellemledelse viser at den organisationsinterne toer ikke fyldestgørende kan opfattes som en letvægtsledelse der venter på at blive 'etter'. Den organisationsinterne toer er en selvstændig mellemledelsesfigur med stor betydning for den samlede ledelseskraft i en organisation. De organisationsinterne toere synes overset i både den faktiske praksis og i forskningen om mellemledelse. Forskningprojektet giver opmærksomhed på disse toere og deres makkerskaber om ledelse, og projektet viser at det er vigtigt at toernes mellemledelsesrum kvalificeres - både nedefra og oppefra.

Den ledelsesetiske beslutningsmodel

I denne artikel får du et bud på, hvordan du som leder kan arbejde med etik som konkret praktisk værktøj. Du vil blive præsenteret for en grundskitse til en ledelsesetisk beslutningsmodel, der kan fungere som ramme for en refleksiv undersøgelse af de præmisser og værdier, der er indeholdt i ledelsesmæssige beslutningssituationer.

Hjernen i ledelsesarbejdet

Artiklen præsenterer et bredt udsnit af den nyeste hjerneforskning og sætter denne viden ind i en organisatorisk og ledelsesmæssig sammenhæng. Artiklen giver en grundlæggende indføring i hjernens basale strukturer og lancerer tydelige eksempler, konkrete brugbare forklaringer og handleværktøjer til at arbejde med hjernen i ledelsesarbejdet.

Hver fugl synger med sit næb

Læs med i denne collage af stemmer fra praksisfeltet indenfor skoleledelse. Bidragsyderne er tidligere eller nuværende diplomstuderende, som alle udtrykker sig med deres egen personlige ledelsesstemme om, hvad der er den største ledelsesmæssige og organisatoriske udfordring ved skolereformen netop der, hvor de er ledere.

Sprogets betydning for meningsdannelse

Artiklen giver kritiske og refleksive perspektiver på det stigende dokumentationskrav især inden for de pædagogiske områder. Hensigten er ikke en underkendelse af dokumentationspraksis, men at udfordre selvfølgelighederne, dokumentationsdiskursen, iagttage dokumentationsbegrebet som konstruktion samt skabe ledelsesmæssige refleksioner over hvad, hvem, hvorfor og hvordan vi dokumenterer.

Kollaborativt lederskab

Kollaborativt lederskab centrerer sig om begreber som inddragelse og ansvarlighed, for at underbygge et nyt fokus på succes, hvor fokus er på fællesskab, funderet på samarbejde og kompromis. Denne artikel viser, hvorledes kollaborativ ledelse kan bedrives og giver konkrete værktøjer og illustrationer herpå

Tilmelding til Professionelt lederskab