Læring og kompetenceudvikling | Page 5

Ressourcepersoner i dagtilbud

Denne artikel reflekterer ressourcepersonfunktionen i dagtilbud i et organisatorisk perspektiv. Artiklen baserer sig på generel indsigt i ressourcepersoner som funktion i pædagogiske institutioner og på fokusgruppeinterview med ledere, ressourcepersoner og pædagoger i dagtilbud. Gennem artiklen argumenteres for at dagtilbuddets ressourcepersonfunktion aktuelt er i en bevægelse fra det overvejende fagkollegiale til i højere grad også at være bærer af en organisatorisk dagsorden. Artiklen drøfter væsentlige aspekter af ressourcepersonfunktionen, som både ledelse og ressourcepersoner må tage i betragtning i samarbejdet, og slutteligt udpeger artiklen fire vigtige opmærksomheder som vil styrke mulighederne for at lykkes med ressourcepersoner i dagtilbuddet.

Data, der bekræfter eller udforsker

I denne artikel tegner vi et detaljeret billede af, hvad der sker når skoleledelser bruger data og feedback med henblik på udvikling af praksis. Vi tegner således et billede af ledelser, der udviser en ansvarliggørende tilgang til data, hvilket indebærer, at ledelserne bruger data til at holde sig selv ansvarlig for både at internalisere og leve op til bestemte standarder. I dette billede indgår også ledelser, der demonstrerer en bekræftende tilgang, hvor data bliver brugt på måder, der først og fremmest bekræfter eksisterende institutionelle narrativer og legitimerer igangværende satsninger – også selvom data ikke nødvendigvis ’berettiger’ en kohærent, sammenhængende fortælling. Og endeligt indeholder billedet også antydninger af ledelser, der anvender en undersøgende tilgange, via hvilken data bruges som afsæt for udforskning af egen praksis og afsøgning af bagvedliggende værdier og målsætninger. På den baggrund advokerer artiklen for et mere nuanceret blik på lederes brug af data.

Forretning og stab

Befinder du dig i en virksomhed udstyret med stærke stabsfunktioner, så vil du sandsynligvis genkende billedet af en noget spændingsfyldt relation mellem disse stabe og forretningen/linjen. Ofte ligner forholdet et samspilsramt ægteskab, hvor partnerne fastholder hinanden i mønstre, som er både ubrydelige og belastende. Heldigvis findes der en måde at bryde mønstrene og reducere spændingerne. Der er hverken tale om organisatorisk parterapi eller skilsmisse, men derimod om at gentænke og reformulere stabens og forretningens opgaverelation. I artiklen argumenteres der for en løsningsmodel, hvor topledelsen afstår fra at anvende stabene som magtinstrumenter, men i stedet stiller dem til rådighed som serviceenheder for linjeledelsen. Forudsætningen for dette skifte er en radikal ansvarliggørelse af linjelederne i forhold til at eksekvere på tværorganisatoriske strategimål. Ændringen i mindset og praksis betyder, at det spændingsfelt, som i mange organisationer udfolder sig i den uforpligtende forbindelse mellem stab og forretning, i stedet adresseres i den forpligtende forbindelse i ledelsesorganisationen.

En ny entreprenant uddannelsesrejse

I artiklen undersøges det, hvordan manglende viden om, hvordan samskabelse skaber værdi vil kunne adresseres til udviklingskontraktens krav til VIA UC om at være en entreprenant uddannelsesinstitution.
Svaret gives igennem en forskningsbaseret undersøgelse af værdien af samskabelse og en aktionsforskningsmetodologisk undersøgelse af, hvilket genstandsfelt og hvilken analysemodel der vil bruges til at producere den manglende viden. I den fremkomne analysemodel funderes den nye professionsgruppe, der skal initiere og lede samskabelse hos aktionsforskningen. En fundering der både tager hensyn til samfundets behov for velfærdsinnovation og relations-uddannelsernes behov for en professionsetik. Adresseringen af disse behov sker da igennem en ny entreprenant uddannelsesrejse med et indbygget entreprenant forskningsdesign.

Leder er du uddannelsesklar

I denne artikel får du som leder et praktisk overblik over, hvordan du kan støtte dig selv og dine medarbejdere igennem læreprocesser. Artiklen bidrager til den eksisterende forskning, der er på området for transfer, ved at kombinere dels de traditionelle begreber som læring, refleksion og transfer med mere praktiske handleanvisninger. Artiklen har en løsningsfokuseret tilgang til, hvordan du kan arbejde med og lede læreprocesser.

Dit coachende lederskab handler om gode spørgsmål

Hvordan kan du som leder forstå og håndtere et coachende lederskab? I artiklen får du konkret inspiration til, hvordan du kan motivere dine medarbejdere til at skabe resultater, støtte dem i deres arbejdsindsats og styrke deres selvbevidsthed og selvkontrol ved at coache dem til at opdage deres nuværende og ønskede intentioner, potentialer og selvledelsesstrategier - på vegne af organisation.

En professionsfaglig blind vinkel

Hvordan kan vi som ledelse være med til, at dokumentation bliver et nærværende brugbart styringsværktøj, der gør det muligt at kvalificere ydelsen til de borgerer vi betjener? Hvordan skaber vi udviklingsprocesser, der styrker medarbejdernes dokumentationskompetencer? Hvilke teoretiske værktøjer kan vi anvende?

Legens komplekse lethed

Ofte afvises legen som noget useriøst og barnligt, men gennem artiklen skitseres rammerne til en model for, hvordan vi organisatorisk og ledelsesmæssigt kan styrke kreativitet, innovation og produktivitet gennem en ny forståelse og iscenesættelse af den organisatoriske leg. Gennem artiklen kobles modellen til et strategisk og ledelsesmæssigt mulighedsrum, der kan sætte legen i spil i forskellige kontekster.

Hvad neuroplasticitet bibringer organisatorisk tænkning

Denne artikel indeholder videnskabsteoretiske refleksioner over, hvordan socialkonstruktionisme og kognitivisme kan ”tale sammen”. Dernæst et begrebsafklarende besøg i plastisk hjerneteori, for til sidst at reflektere over, hvordan begreber om plasticitet kan berige organisatorisk forståelse i forbindelse med lederes og medarbejderes forandringer, erkendelser, og dokumentation af forandringerne og tilstande.

Tsunamiledelse

I Tsunamiledelse bølger fortællinger og refleksioner over ledelse i forskellige paradigmer og hvilke mulighedsrum lederen får for at manøvrere i foranderligheden og håndtere usikkerheden, alt efter hvilket blik lederen anlægger på sin virkelighed. Artiklen er skrevet ud fra et konstruktionsperspektiv og undersøger organisatoriske metaforers betydninger for den sociale virkelighed, der skabes gennem vores sprogbrug og blikke på virkeligheden. Artiklen afsluttes med ”Ti bud på tsunamiledelse”