Denne artikel reflekterer ressourcepersonfunktionen i dagtilbud i et organisatorisk perspektiv. Artiklen baserer sig på generel indsigt i ressourcepersoner som funktion i pædagogiske institutioner og på fokusgruppeinterview med ledere, ressourcepersoner og pædagoger i dagtilbud. Gennem artiklen argumenteres for at dagtilbuddets ressourcepersonfunktion aktuelt er i en bevægelse fra det overvejende fagkollegiale til i højere grad også at være bærer af en organisatorisk dagsorden. Artiklen drøfter væsentlige aspekter af ressourcepersonfunktionen, som både ledelse og ressourcepersoner må tage i betragtning i samarbejdet, og slutteligt udpeger artiklen fire vigtige opmærksomheder som vil styrke mulighederne for at lykkes med ressourcepersoner i dagtilbuddet.

I denne artikel tegner vi et detaljeret billede af, hvad der sker når skoleledelser bruger data og feedback med henblik på udvikling af praksis. Vi tegner således et billede af ledelser, der udviser en ansvarliggørende tilgang til data, hvilket indebærer, at ledelserne bruger data til at holde sig selv ansvarlig for både at internalisere og leve op til bestemte standarder. I dette billede indgår også ledelser, der demonstrerer en bekræftende tilgang, hvor data bliver brugt på måder, der først og fremmest bekræfter eksisterende institutionelle narrativer og legitimerer igangværende satsninger – også selvom data ikke nødvendigvis ’berettiger’ en kohærent, sammenhængende fortælling. Og endeligt indeholder billedet også antydninger af ledelser, der anvender en undersøgende tilgange, via hvilken data bruges som afsæt for udforskning af egen praksis og afsøgning af bagvedliggende værdier og målsætninger. På den baggrund advokerer artiklen for et mere nuanceret blik på lederes brug af data.

I denne artikel giver offentlige ledere til kende, at ledelsesretten i hverdagens kommunikation opfattes som "gammeldags" og en "falliterklæring". At trække ledelsesrets-kortet er en nødudgang, når alle dialogmuligheder er udspillet. Ledelsesretten støder dermed mod idealer om ledelse, der gør det vanskeligt for ledelsesretten at træde ind som en kommunikerbar og legitim rammesætning i lederens praksis. Det kan slide på relationerne, når ledelsesretten – med sit imperativ – processuelt tilsidesætter den dialog og forhandling, der er det foretrukne rationale.
Artiklens forfatter anvender blandt andre Max Weber som refleksionsmakker i sin analyse af offentlige lederes kommunikation om og med ledelsesret samt diskuterer faldgruber, når ledelsesrettens styringssprog skal omsættes til praksis.

Der sker meget indenfor skoleledelse i disse år. Reformen har sat streg under behovet for at udvikle nye, brugbare bud på god ledelse, og en række nye former for ledelse er dukket op i feltet. Frode Boye Andersens bog om, hvordan ressourcepersoner er med til at lede skolen, kunne derfor ikke times meget bedre. Læs mere om bogens styrker og udfordringer i anmeldelsen af ”Ledelse gennem skolens ressourcepersoner”

Brug af data er efter reformen blevet en central udfordring for danske skoleledere. Artiklen dykker ned i den omfattende internationale litteratur om emnet for at finde frem til hvad vi ved om hvilke træk ved ledelse og organisation, som fremmer og hæmmer brugen af data i grundskolen. Resultatet er et overblik over de vigtigste indsigter fra litteraturen og bud på, hvordan de kan omsættes i dansk praksis

Det skarpe fokus på elevers læringsudbytte i folkeskolereformen sætter nye krav til skoleledelse. I denne artikel understreges det, hvordan løbende feedback, formativ vurdering og udvikling af elevers læringsstrategier kan udvikles gennem et ledelsesmæssigt fokus på udvikling af professionelle læringsfællesskaber.

Artiklen er en fortælling om forarbejdet med at implementere skolereformen i Hjørring Kommune. Artiklen er på en gang en meget praksisnær fortælling og et strategisk billede på den bevægelse, der har fundet sted, og som forventes at finde sted

I denne artikel udfoldes begrebet og strategidesignet ”Fair skoleledelse”, som er en videreudvikling af forfatternes internationalt anerkendte forskningsartikler. Her introduceres konkrete ledelsesstrategiske handleværktøjer på vegne af fremtidens skoleudvikling.

Læs med i denne collage af stemmer fra praksisfeltet indenfor skoleledelse. Bidragsyderne er tidligere eller nuværende diplomstuderende, som alle udtrykker sig med deres egen personlige ledelsesstemme om, hvad der er den største ledelsesmæssige og organisatoriske udfordring ved skolereformen netop der, hvor de er ledere.

Formålet med denne artikel er at udvide vores forståelse af strategi og strategisk ledelse ved at anvende konstruktivisme som et supplerende paradigme for derved at kvalificere det samlede arbejde med strategisk ledelse. Ved at udfordre de klassiske strategimodeller med den konstruktivistiske værktøjskasse, er det min klare opfattelse at strategiarbejdet kan kvalificeres betydeligt.