Professionelt lederskab

Effekt af lederuddannelse

 

Peter Sørensens ph.d.-afhandling ’Developing Leadership Behaviour’ handler primært om effekt af formelle, kompetencegivende lederuddannelser. Afhandlingens undersøgelsesfelt er, hvilken effekt diplomuddannelsen i ledelse (DIL) har på kommunale lederes adfærd forstået som opgave-, relations- og forandringsorientering. Karsten Mellon fra LEDERLIV har interviewet Peter Sørensen om forskningsresultaterne.

Udvikling af lederadfærd

illustration pointemand
Hvilken effekt har en diplomuddannelse i ledelse på offentlige lederes lederadfærd? Det er grund-spørgsmålet for denne artikel, der i afkortet form fremlægger forfatterens ph.d.-afhandling, hvis kon-klusion er den enkle: Formelle, kompetencegivende lederuddannelser har positiv effekt på offentlige lederes ledelsesadfærd. Effekten varierer i forhold til alder og personalegruppe. Og effekten er tillige afhængig af en række individuelle, organisatori-ske og uddannelsesmæssige faktorer, der kan fremme eller hæmme udbyttet af uddannel-sen. Men alt dette kan der arbejdes strategisk med, så effekten kan nå nye højder. Få en forsmag på effekt-spørgsmålet i artiklen og læs mere i ph.d. afhandlingen Developing leadership behaviour – the impact of leadership education, af Peter Sørensen (2018).

Organisationens tre essentielle spørgsmål

Illustration rumpenisser

Hvad er behovet for de opgaver du arbejder med? Mødet du deltager i? Eller endda jeres organisations overordnede målsætninger? Hvordan og på hvilken måde giver det mening for dig, jer, jeres kunder? Og hvilken effekt skal der komme ud af jeres arbejde, anstrengelser? Disse tre optikker kalder vi for organisationens tre essentielle spørgsmål. De har til hensigt at understøtte og perspektivere jeres arbejde og begrunde hvorfor I gør som I gør.

ENTREPRENØRSKAB I OFFENTLIG LEDELSE

pointekvinde illustration

Denne artikel synliggør de muligheder, offentlige ledere kan skabe med entreprenøriel hand-len og refleksion. Vi giver nogle bud på, hvordan ledere kan udvikle og lede en offentlig organisation, der håndterer komplekse problemstillinger ved netop at understøtte entreprenøriel handling. At være entreprenøriel er en måde at være til og agere i verden på, og entreprenørielle organisationsmedlemmer kan bidrage til at skabe og udnytte nye muligheder i politiske, mål- og kontraktstyrede organisationer. Entreprenøren tager udgangspunkt i, at fremtiden skabes af menneskelige handlinger, og at vi derfor selv kan påvirke og være med til at udvikle den.

Målstyring med kaptajn Ahab

Illustration målstyring

At være en rationel og målrettet leder indebærer en konflikt mellem at være fokuseret og tro mod specifikke mål og samtidig åben og undersøgende i forhold til alt det, det ellers kunne være værd at stræbe efter. I dette essay bruges Herman Melvilles roman Moby Dick fra 1851 til at få indsigt i netop denne konflikt. Romanen omfatter en målorienteret og lineær fortælling om kaptajn Ahabs jagt på den hvide hval, som imidlertid indlejres i en udforskende og alt andet end lineær fortælling fremført af sømanden Ishmael. På den måde frembyder romanen en kompleks form, der giver indblik i det dynamiske forhold mellem fokus og udforskning.

Modet til at fejle

Illustration mod

Ledere begår af og til fejl. Ledere kommer i situationer, hvor de kan være årsagen til og/eller må tage ansvaret for uheldige hændelser, udviklinger eller tilstande. Fejlene er som oftest ikke intenderede, det vil sige, at lederne som udgangspunkt ikke har haft et bevidst fortsæt om at fejle. I denne artikel peges der på, hvad det vil sige at have mod til at fejle som ledelse. Det handler i forfatternes optik ikke om en blind fejring af fejl, men om at have modet til at håndtere den udspændthed og de paradokser, som mod til at fejle kan indebære.

Vil du ændre din praksis som leder? Så skal du handle før du tænker!

Artiklen tager afsæt i en kritisk tilgang til en udbredt antagelse, der ofte ligger mere eller mindre eksplicit til grund for lederuddannelser, nemlig at ledere bedst opnår viden om den kontekst de leder i og hvordan de kan skabe forandringer heri gennem en refleksiv distance, dvs. den antagelse at lederen først former mentale forestillinger og først derpå handler på dem: Tænk før du taler. Uden at vende ’gamle ledelsesteknologier’ ryggen, sigter artiklen med baggrund i tre begreber – affektiv læring, æstetisk performance og transformativ læring – at udvikle en anderledes tilgang til lederes læring, der vender denne præmis om: Handl før du tænker. Aktivér ikke blot den kognive kapacitet, men også den kreative krop – få ledernes sanser i spil og i relationelt samspil. Dét at handle med kroppe og sanser er ikke at miste hovedet, men at tænke på nye måder. Herved muligøres indsigtsfuld læring og forandring i praksis.

ANMELDELSE: REFLEXIVE LEADERSHIP

Bogen tilbyder en lang række ’tænketeknologiske’ begreber, som kan bruges til at bedrive refleksivt lederskab, ligesom bogen involverer en række praksiseksempler, der kan give (selv)kritisk stof til eftertanke. Dens invitation til kritisk refleksivitet i forhold til egne og andres selvfølgeliggjorte forståelser af lederskab og dets praktiske implikationer er tiltrængt og hilses velkomment. Selvom bogen ikke evner at tage egen medicin og således selv forholde sig refleksivt til sin egen anmodning om konstant at forholde sig refleksivt – så er den bestemt anbefalelsesværdig som et bidrag til at fremme en refleksiv tilgang til ledelse og lederskab i teori såvel som praksis.

Case om faglig ledelse af samarbejdsrelationer i dagtilbud

Casen, der er fortalt fra et pædagogfagligt medarbejderperspektiv, peger på nogle af de logikker, rationaler og perspektiver, der opstår - og indimellem kolliderer - i samarbejdet mellem pædagoger og forældre til børn i dagtilbud. Casen illustrerer også, hvordan den faglige leder kan være med til at konsolidere såvel som forstyrre den kategoriseringspraksis, der differentierer forældrene i henholdsvis klientorienterede, forbrugerorienterede og deltagerorienterede samarbejdsrelationer.

Et opgør med den stille dehumanisering

pointemand

Igennem årene har udviklingen i offentlige organisationer og offentlig ledelse haft så massivt et fokus på økonomi, målbarhed, evidens, effektivisering, KPI’er mm. så det efterhånden er blevet næsten usynligt (og glemt), at det faktisk handler om mennesker. Den offentlige sektor handler om de borgere, der skal hjælpes, serviceres og støttes af de offentlige ydelser og services.  Og det handler om, at de mange ansatte skal havde rammer, vilkår, styring og ledelse som gør det muligt at levere til borgerne. Resultatet af det ’skæve’ fokus er en stille og snigende dehumanisering af såvel borgere som ansatte. Men der er måske et opgør på vej. Hvis vi tør tage de nødvendige skridt.