New Nordic Leadership defineres her ved nogle centrale kendetegn ved nordisk ledelse, og hermed lanceres et forskningsbaseret og praksisorienteret bud på, hvordan den nordiske ledelsestilgang kan hjælpe virksomheder og ledere med at udvikle og implementere strategier.

Det skarpe fokus på elevers læringsudbytte i folkeskolereformen sætter nye krav til skoleledelse. I denne artikel understreges det, hvordan løbende feedback, formativ vurdering og udvikling af elevers læringsstrategier kan udvikles gennem et ledelsesmæssigt fokus på udvikling af professionelle læringsfællesskaber.

Læs med i denne collage af stemmer fra praksisfeltet indenfor skoleledelse. Bidragsyderne er tidligere eller nuværende diplomstuderende, som alle udtrykker sig med deres egen personlige ledelsesstemme om, hvad der er den største ledelsesmæssige og organisatoriske udfordring ved skolereformen netop der, hvor de er ledere.

Leadership pipeline har i mange organisationer landet over fået vind i sejlene som koncept, teori og tænkning. Artiklen her præsenterer et hvad, hvorfor og hvordan Leadership Pipeline.

Kollaborativt lederskab centrerer sig om begreber som inddragelse og ansvarlighed, for at underbygge et nyt fokus på succes, hvor fokus er på fællesskab, funderet på samarbejde og kompromis. Denne artikel viser, hvorledes kollaborativ ledelse kan bedrives og giver konkrete værktøjer og illustrationer herpå

Hvordan kan vi som ledelse være med til, at dokumentation bliver et nærværende brugbart styringsværktøj, der gør det muligt at kvalificere ydelsen til de borgerer vi betjener? Hvordan skaber vi udviklingsprocesser, der styrker medarbejdernes dokumentationskompetencer? Hvilke teoretiske værktøjer kan vi anvende?

Ledelse handler i denne artikel om at skabe og forhandle mening med medarbejderne - på vegne af organisationens interesser og kerneopgaver. Artiklen tager afsæt i erkendelsesfilosofiske refleksioner over betingelserne for forståelse, som Gadarmers moderne filosofiske hermeneutik og Aristoteles’ begreb om phronesis, der giver et afsæt til at kunne undersøge: hvad det vil sige at forstå, hvad betingelserne er for forståelse og hvilke antagelser, indstillinger og kompetencer ledere må besidde for at kunne forstå sine medarbejdere

Denne artikel indeholder videnskabsteoretiske refleksioner over, hvordan socialkonstruktionisme og kognitivisme kan ”tale sammen”. Dernæst et begrebsafklarende besøg i plastisk hjerneteori, for til sidst at reflektere over, hvordan begreber om plasticitet kan berige organisatorisk forståelse i forbindelse med lederes og medarbejderes forandringer, erkendelser, og dokumentation af forandringerne og tilstande.

Artiklen illustrerer, hvordan organisatoriske fusionsprocesser presser mennesker ud i komplekse identitetskampe om, hvem det er muligt at være og blive, når organisationskulturer støder sammen. Artiklen skaber konturerne af fremtidige landskaber for ledelse i et poststrukturalistisk perspektiv - konturer der peger i retninger af, hvordan komplekse forandringsprocesser som fusioner, kan ledes, når følelser, subjektivitet og mulige selver er i spil.

Artiklen giver bud på mulige sammenhænge mellem metaforisk kropsorientering, konventionelle organisationsbilleder og den strukturelle ontologiske metaforik i lederskabet. Artiklen inviterer læseren ind i et videnskabsteoretisk diskursivt domæne og belyser det sproglige bagland for de udbredte kategoriseringer, vi møder virkeligheden med inden for de multiple organisatoriske fællesskaber. Artiklen tilsættes postmoderne ledelsesdigte, der siger det hele på en anden måde.