Den professionelle relation | Page 3

Relationel ledelse som dialektisk transformationsarbejde

Tænk hvis vi er på vej ind i en blindgyde i vore lederforståelser, så udvikling af organisationer langsomt går i stå? Dette kan ske, når ledere udrustes med skyggeklapper på lederuddannelser og i lederlitteratur, hvor de vaccineres med stivnede lederkoncepter og kommunikative dialogiske rum, som svaret på udfordringerne i et moderne lederliv. Tænk, hvis det giver bedre mening med en højere klinge i forandringsarbejdet, hvor progression og involvering af medarbejdere integreres i mere formelle målrettede sammenhænge i arbejdslivet? Vejen hen mod at bryde vaner og traditioners forståelsesgrænser er lang. Der bliver tale om et paradigmeskifte. Når det viser sig, at dominerende syn på ledelse er utilstrækkelige afsæt i det relationelle forandringsarbejde, må der søges alternativer. Alternativerne skitseres med klangbund i den dialektiske og kritiske realisme. Grundforståelser herfra, som inspiration for udvikling af ledelse og organisationsliv, fremføres som et ”missing link,” som grænsekrydsende nye veje i leder- og organisationsarbejdet. Ved at erstatte fragmenterede enøjede og naive lederperspektiver med et samlende kritisk realistisk alternativ, øjnes nye konstruktive muligheder for ledelse og medarbejdernes relationsforståelser, hvor der som sidegevinst udvikles højere kognitive erkendelsesniveauer i forandringsarbejdet. Dette er ikke så ringe endda. Endelig kan vanetænkere glæde sig over, at gode gamle kvaliteter i de kritiserede og dominerende ledersyn, trods alt, får et helt nyt liv inden for det argumenterede alternativ.

Anmeldelse: at lede efter kompleksitet

De to organisations- og ledelseskonsulenter Sune Bjørn Larsen og Jesper Gregersen har skrevet en bog, som er værd at læse! En bog som forsøger at bygge bro mellem kompleksitetsteoriens fokus på den enkelte leders erfaringer og det at tage erfaringerne alvorligt som kompas for hvilken retning, man skal tage. En bog som spænder over og som bevæger sig fra det helt lokale niveau af erfaringer til teoretiske grundbegreber og mødet med kompleksitetsteori og mere generaliserbare mønsterdannelser. Et felt som forfatterne derefter bruger resten af bogen på at folde ud og vise veje ind i og ud af til brug for ledere, som har fået fornemmelsen af at ledelse ikke er en lineær eller enkel aktivitet, men netop kompleks.

Bog: Magien i organisationer

Magien i organisationer illustration af Jacob Lind Bendtsen

Magien i organisationer inviterer dig til at se på dit arbejdsliv med nye og nysgerrige øjne. Bogen giver dig mulighed for at reflektere over velkendte organisatoriske, strategiske og ledelsesmæssige udfordringer ud fra et perspektiv, der åbner op for den magi, organisatorisk liv rummer. Dette perspektiv understreger signifikansen af at forblive udforskende refleksiv og kontinuerligt søge efter nye veje, når hverdagens opgaver løses.

Magien i organisationer minder os om vores allestedsnærværende mulighed for at skabe et udviklende og frisættende arbejdsliv, når vi tør udforske det ukendte.

Ressourcepersoner i dagtilbud

Denne artikel reflekterer ressourcepersonfunktionen i dagtilbud i et organisatorisk perspektiv. Artiklen baserer sig på generel indsigt i ressourcepersoner som funktion i pædagogiske institutioner og på fokusgruppeinterview med ledere, ressourcepersoner og pædagoger i dagtilbud. Gennem artiklen argumenteres for at dagtilbuddets ressourcepersonfunktion aktuelt er i en bevægelse fra det overvejende fagkollegiale til i højere grad også at være bærer af en organisatorisk dagsorden. Artiklen drøfter væsentlige aspekter af ressourcepersonfunktionen, som både ledelse og ressourcepersoner må tage i betragtning i samarbejdet, og slutteligt udpeger artiklen fire vigtige opmærksomheder som vil styrke mulighederne for at lykkes med ressourcepersoner i dagtilbuddet.

Forretning og stab

Befinder du dig i en virksomhed udstyret med stærke stabsfunktioner, så vil du sandsynligvis genkende billedet af en noget spændingsfyldt relation mellem disse stabe og forretningen/linjen. Ofte ligner forholdet et samspilsramt ægteskab, hvor partnerne fastholder hinanden i mønstre, som er både ubrydelige og belastende. Heldigvis findes der en måde at bryde mønstrene og reducere spændingerne. Der er hverken tale om organisatorisk parterapi eller skilsmisse, men derimod om at gentænke og reformulere stabens og forretningens opgaverelation. I artiklen argumenteres der for en løsningsmodel, hvor topledelsen afstår fra at anvende stabene som magtinstrumenter, men i stedet stiller dem til rådighed som serviceenheder for linjeledelsen. Forudsætningen for dette skifte er en radikal ansvarliggørelse af linjelederne i forhold til at eksekvere på tværorganisatoriske strategimål. Ændringen i mindset og praksis betyder, at det spændingsfelt, som i mange organisationer udfolder sig i den uforpligtende forbindelse mellem stab og forretning, i stedet adresseres i den forpligtende forbindelse i ledelsesorganisationen.

Realistisk tale og konstruktioner

I denne artikel undersøges og diskuteres forholdet mellem hverdagsrealistisk retorik og konstruktionsperspektivet med inddragelse af en case fra sygehusverdenen. Der argumenteres for både forskelle og ligheder i positivismen og konstruktionismen og åbnes til en socialkonstruktivistisk position, som medtænker såvel subjektiveringen som objektiveringen. Artiklen er relevant for de ledere som ønsker at reflektere over sandhed, subjektivitet og virkelighed som størrelser, vi kan undersøge ud fra forskellige perspektiver.

Ledelsesretten

I denne artikel giver offentlige ledere til kende, at ledelsesretten i hverdagens kommunikation opfattes som "gammeldags" og en "falliterklæring". At trække ledelsesrets-kortet er en nødudgang, når alle dialogmuligheder er udspillet. Ledelsesretten støder dermed mod idealer om ledelse, der gør det vanskeligt for ledelsesretten at træde ind som en kommunikerbar og legitim rammesætning i lederens praksis. Det kan slide på relationerne, når ledelsesretten – med sit imperativ – processuelt tilsidesætter den dialog og forhandling, der er det foretrukne rationale.
Artiklens forfatter anvender blandt andre Max Weber som refleksionsmakker i sin analyse af offentlige lederes kommunikation om og med ledelsesret samt diskuterer faldgruber, når ledelsesrettens styringssprog skal omsættes til praksis.

Den evige toer i ledelse

Denne artikel har fokus på en underbelyst figur i mellemledelse: 'den organisationsinterne toer'. Et nyligt gennemført forskningsprojekt om mellemledelse viser at den organisationsinterne toer ikke fyldestgørende kan opfattes som en letvægtsledelse der venter på at blive 'etter'. Den organisationsinterne toer er en selvstændig mellemledelsesfigur med stor betydning for den samlede ledelseskraft i en organisation. De organisationsinterne toere synes overset i både den faktiske praksis og i forskningen om mellemledelse. Forskningprojektet giver opmærksomhed på disse toere og deres makkerskaber om ledelse, og projektet viser at det er vigtigt at toernes mellemledelsesrum kvalificeres - både nedefra og oppefra.

Samskabelse

Alle taler om samskabelse og stort set samtlige kommuner har en ambition om at være mere samskabende i tilrettelæggelse og udførelse af velfærdsopgaverne. Samskabelsesfeltet er imidlertid bredt. Og ofte opstår der misforståelser om, hvad man skal samskabe om og hvordan det skal gøres. Nærværende artikel præsenterer en typologi over forskellige samskabelsesformer, som kan anvendes.

Leder er du uddannelsesklar

I denne artikel får du som leder et praktisk overblik over, hvordan du kan støtte dig selv og dine medarbejdere igennem læreprocesser. Artiklen bidrager til den eksisterende forskning, der er på området for transfer, ved at kombinere dels de traditionelle begreber som læring, refleksion og transfer med mere praktiske handleanvisninger. Artiklen har en løsningsfokuseret tilgang til, hvordan du kan arbejde med og lede læreprocesser.