LEDELSE AF BØRN OG UNGES UDDANNELSESVEJE - STEM(T) DANNELSE ELLER BESTEMT TIL UDDANNELSE

Vol#6

LEDELSE AF BØRN OG UNGES UDDANNELSESVEJE - STEM(T) DANNELSE ELLER BESTEMT TIL UDDANNELSE

Forår 2024

I dette temanummer interesserer vi os for uddannelseslandskabet og for de måder, hvorpå børn og unge ledes på vej. I temanummeret undersøger vi den forandring feltet undergår i disse og - ikke mindst i uddannelsesvejledningen.
Temanummerets forskellige bidrag belyser, hvordan bestræbelserne på at lede børn og unges uddannelsesdrømme og aspirationer ikke kun strømmer fra politikere og uddannelsesinstitutioner, men fra et væld af aktører. Virksomheder, kulturinstitutioner, private fonde og NGO’er byder ind med oplevelser, kampagner og materialer, der skal mobilisere interesser, motivere og skabe ruter mod fremtidens uddannelse og arbejde.

Af: Anja Svejgaard Pors, Mie Plotnikof, Justine Grønbæk Pors, Holger Højlund

Forandringer i feltet for uddannelsesvejledning løber ad flere spor. Der er sket sproglige forandringer, børn og unge involveres på nye måder, og samtidig er midler blevet fjernet fra vejledningsopgaven, og vejledningsarbejdet er blevet omorganiseret.
Artiklerne i dette nummer af Lederliv kigger med hvert deres blik på ledelse og styring af børn og unges valg af veje i uddannelse og de betingelser for ledelse og professionelt arbejde med dannelse, uddannelse og uddannelsesvalg.

- pigen som kønnet figur i distribueret uddannelsesvejledning
Af: Anja Svejgaard Pors, Mie Plotnikof

"Lyserøde drømme": Forfatterne undersøger, hvordan forhåbninger om ’flere piger i STEM-fag’ influerer (kønnede) distribuerede uddannelsesvejledningstiltag. Analysen afdækker først en politisk drøm om at få flere unge til at interessere sig for STEM. Derefter viser analysen, hvordan pigen som kønnet figur konstrueres diskursivt som både problem og løsning.

-en undersøgelse af uddannelsesvejledningen i skolen som styringspraksis
Af: Bo Klindt Poulsen

Bo Klindt Poulsen undersøger uddannelsesvejledning i grundskolen fra 2001-2019. Med Foucaults begreber om forskellige magtformer analyserer Poulsen de styringsrationaler, der sætter betingelser for vejledning. Poulsen identificerer tre historiske faser og en tendens til at vejledning skal bruges til at sikre vækst og beskæftigelse. Ledelse af vejledning får dermed til opgave at gøre vejledningen og den vejledte samfunds(økonomisk) ansvarlig.

(Mattel)
Af: Jette Sandager

"When a girl": Forfatteren diskuterer med udgangspunkt i to specifikke Barbi-universer, hvordan glitter og glitrende objekter indgår i strategier rettet mod piger og unge kvinder. Barbie-universernes stereotype præsentation af piger i naturvidenskabelige miljøer udfordrer en diversitets-orienteret inklusion af piger i STEM.

-om afbrydelser og åbninger for alternative fremtider
Af: Sharon Kishik

Denne artikel tegner konturerne af en alternativ måde at aspirere på, der lader fremtiden stå hen. Dette peger i retning af en ny, mere bæredygtig og kollektiv forståelse af aspirationer.

- bliv STEMt af (kønnede) atmosfærer, materialer og drømme!
Af: Jette Sandager, Mie Plotnikof

I casen “Bliv STEMt af (kønnede) atmosfærer, materialer og drømme!” beskriver Jette Sandager og Mie Plotnikof en tværgående indsats, der søger at tiltrække piger og kvinder til STEM uddannelser. Casen viser, hvordan sådanne indsatser udspiller sig og synliggør hvordan forskellige interesser vikles sammen. Casen rejser et sæt af kritiske refleksive spørgsmål til ledere og interessenter, samt studerende involveret i STEM-feltet.

- om fremtidsdesorienterende vej(vild)ledninger
Af: Frederik Boris Hylstrup Olsen

Frederik Boris Hylstrup Olsen bidrager med et essay, der kredser om folkeskolens måder at italesætte fremtiden for børn og unge. Essayet foreslår at give rum for at fare vild i tid og sted – og opgive idealer om mål og retning i børn og unges uddannelsesveje. Essayet taler i stedet for at fremskrive en vildskabens ontologi i uddannelsesvejledningen, hvor der er mere plads til tingenes uorden, rum for vildskab og faren vild.