Man skal ikke spilde en god krise, har jeg hørt mange gange. Der er det med kriser, at de kan lede til nyorientering. Men kriser sætter også gang i konserverende kræfter. Når vi er yderst pressede, forsø-ger vi også at holde tungen lige i munden, holde fokus og holde låget tæt, så det ikke flyver af. Kriser kan åbne for kritik og skyld, vi har svært ved at tolerere. Om vi kan lære at udvikle os, afhænger af, om vi kan komme i en fornuftig og kultiveret dialog med vores egen tvivl, sårbarhed og selvkritik. Det kræver en forfinet evne til fortrængning. Plantageejeren Robinson Crusoe måtte bruge 28 års afbrydelse af karrieren på at arbejde med dette.
- inspiration til livet som leder
Lederliv- inspiration til livet som leder
Klaus Majgaard
Klaus Majgaard
Klaus Majgaard har hele sit arbejdsliv beskæftiget sig med spændingsfelter og paradokser i offentlig styring og ledelse. Dette har han dels gjort som praktiker – bl.a. som kontorchef i Økonomistyrelsen, børne- og kulturdirektør i Fredericia, børne- og ungedirektør i Odense og kommunaldirektør i Furesø Kommune. Men ved siden af det praktiske arbejde har han skrevet artikler, bøger og ph.d.-afhandling om spændingsfelter og paradokser. I dag bruger han denne blandede erfaringsbaggrund som rådgiver i styring og ledelse.
Artikler på lederliv.dk:
faktaboks
Anmeldelse af bogen "Affektiv ledelse" af Lonni Hall, 2019, forlaget Samfundslitteratur. Bogen er på 120 sider. Bogen er en formidling af forfatterens ph.d. afhandling. ISBN: 9788759332252
Forfatterreplik ved Lonni Hall
Ledere lever livet farligt. For at lede legitimt må de påberåbe sig at repræsentere et højere standpunkt, som giver mandat til at lede. Men mandater er flertydige og usikre og ledere er begrænsede og fejlbarlige. Mandater bryder sammen og ledere spræller. Ledelse udøves i et risikabelt vekselspil mellem idealisering og skuffelse. Det kunne være en trist historie, hvis ikke netop dette vekselspil kan bane vej for fornyelse af fællesskab og kultur. Dette er temaet for en af vores kulturs vigtigste myter om, hvordan Moses lærte et løst forbund af stammer at blive et folk.
At være en rationel og målrettet leder indebærer en konflikt mellem at være fokuseret og tro mod specifikke mål og samtidig åben og undersøgende i forhold til alt det, det ellers kunne være værd at stræbe efter. I dette essay bruges Herman Melvilles roman Moby Dick fra 1851 til at få indsigt i netop denne konflikt. Romanen omfatter en målorienteret og lineær fortælling om kaptajn Ahabs jagt på den hvide hval, som imidlertid indlejres i en udforskende og alt andet end lineær fortælling fremført af sømanden Ishmael. På den måde frembyder romanen en kompleks form, der giver indblik i det dynamiske forhold mellem fokus og udforskning.