Forord

Skoleledelse er en strategisk og pædagogisk praksis i en kompleks samtid

Skoleledelse i dag udgør en strategisk nøglefunktion i det danske velfærdssamfund. Den er ikke alene en organisatorisk disciplin, men en flerlaget praksis, der udspiller sig i spændingsfeltet mellem politisk styring, fagprofessionel autonomi og skolens pædagogiske kerneopgave. Dette temanummer om skoleledelse udspringer af en erkendelse af, at ledelse i skolen må forstås som en særlig form for ledelse. En ledelse præget af både generiske ledelsesvilkår og unikke institutionelle betingelser. 

Kirkerud (2021) introducerer begrebet rekontekstualisering som en central ledelsesopgave for skoleledelse. Det handler om, hvordan skoleledere oversætter og tilpasser nationale og kommunale reformkrav (vertikale diskurser) til skolens lokale praksis og professionelle fællesskaber (horisontale diskurser). Ifølge Kirkerud, 2021 er der et grundlæggende dilemma i skoleledelse. Det er spændingen mellem vertikale videnstrømme (top-down, policy, forskning) og horisontale videnstrømme (erfaringsbaseret, praksisnær viden blandt lærere). Skolelederen skal agere som brobygger mellem disse og skabe mening i organisationen. Skolelederen skal både være loyal over for systemets krav og samtidig være fortaler for lærernes professionelle dømmekraft. Det kræver en særlig form for ledelseskapacitet, som både er politisk, pædagogisk og relationel.  

Skolen er en institution med et dobbelt formål: At sikre dannelse og læring for det enkelte barn og samtidig understøtte samfundets sammenhængskraft i kraft af formidling af fælles historie. Skoleledelse er derfor ikke blot administration, men en praksis, der fordrer pædagogisk dømmekraft, organisatorisk handlekraft og strategisk orientering. I denne optik er skoleledelse både en faglig og en politisk funktion. Det er netop i denne dobbelte position, at ledelsesopgaven bliver særlig kompleks.

Skoleledere står i dag over for en række grundlæggende dilemmaer, som ikke lader sig løse entydigt, men som kræver kontinuerlig refleksion og afvejning. Ét centralt dilemma handler om balancen mellem styring og tillid. Hvordan sikres kvalitet og ansvarlighed gennem dokumentation og mål, uden at det underminerer lærernes professionelle dømmekraft og motivation? Det angår forholdet mellem implementering og lokal fortolkning - og en refleksion over spørgsmålet: Hvordan undgår man, at nationale initiativer bliver mekanisk implementeret uden lokal forankring? Dette dilemma bliver fx tydeligt i forbindelse med implementeringen af digitale læringsplatforme, hvor skoleledere ofte oplever, at styringslogikker fra det bureaukratiske felt skubber dem væk fra den pædagogiske praksis og ind i en administrativ rolle.

Et andet dilemma knytter sig til inklusion: Hvordan skaber man en skole, hvor alle børn trives og lærer, samtidig med at ressourcerne er begrænsede og elevgruppen stadig mere differentieret? Her må skoleledere balancere mellem idealet om fællesskab og realiteten af manglende støtteforanstaltninger. Dette udspiller sig ofte i tæt samspil med lærere og forældre.

Derudover må skoleledere navigere i spændingen mellem stabilitet og forandring. På den ene side skal skolen være en tryg og genkendelig ramme for børn og voksne; på den anden side skal den løbende udvikles i takt med samfundets krav og skolens egne ambitioner. Det rejser spørgsmål om, hvordan man leder forandringer, der både er meningsfulde og bæredygtige og, hvordan man skaber følgeskab i en travl hverdag. Qvortrup (2022) peger på nødvendigheden af tydelig ledelse på både forvaltnings-, skole- og teamniveau for at lykkes med skoleudvikling. Qvortrup beskriver, hvordan skoleledelse i dag må balancere mellem tre dominerende logikker:

• Styringslogikken, som er præget af mål, evaluering og ansvarliggørelse.

• Faglighedens logik, som bygger på professionel dømmekraft og pædagogisk viden.

• Kulturlogikken, som handler om skolens værdier, relationer og fællesskaber.

Qvortrup fremhæver, at skoleledere ofte må håndtere modsatrettede krav: fx mellem at implementere nationale reformer og samtidig bevare lokal legitimitet og lærernes tillid. Dette kræver, at ledere udvikler en særlig form for “balanceret ledelse”. Skoleledere må både mestre relationsledelse og strategisk kapacitetsopbygning, og skolelederen må formå at skabe en kultur, hvor læring og udvikling er et fælles anliggende.

De seneste årtiers reformer – ikke mindst folkeskolereformen fra 2013 – har intensiveret kravene til skoleledelse. Ledelsen er i stigende grad blevet gjort ansvarlig for implementeringen af nationale og kommunale målsætninger, samtidig med at den forventes at styrke skolens professionelle kapacitet og sikre kvalitet i den pædagogiske praksis. Denne udvikling har skabt et behov for at gentænke, hvordan skoleledelse bedst kan forstås, praktiseres og understøttes.

Dette temanummer har været en invitation til at bidrage med forskningsbaserede og analytiske perspektiver på ledelse i skolen. I dette nummer fremlægges artikler, der belyser aktuelle udfordringer og handlemuligheder i skoleledelse. 

Anne Krøgers forskningsartikel, med titlen Den pædagogiske ledelses (u)muligheder, belyser pædagogisk ledelse i folkeskolen ud fra et systemteoretisk perspektiv og kvalitative interviews med skoleledere. Den viser, hvordan ledelsesopgaven bevæger sig mellem faglig retning i kerneopgaven og emotionel støtte til medarbejdere. Analysen identificerer fire centrale temaer: deltagende ledelse, kollaborativ ledelse, balancen mellem autonomi og involvering samt ledelse af kulturel forandring. Artiklen konkluderer, at pædagogisk ledelse er en kompleks opgave, hvor der er behov for en strategisk balancering mellem emotionel støtte og fagligt fokus i ledelseskommunikationen. 

Kompleksiteten i ledelsesopgaven går gennem temanummeret som et hovedspor og som særligt anmassende for ledelse i skolen.

I forskningsartiklen Perspektiver på håbefuld skoleledelse undersøger Thomas R.S. Albrechtsen, hvordan håbefuld skoleledelse kan praktiseres som en strategisk og kommunikativ respons på både hverdagslige udfordringer og mere komplekse krisesituationer. Med afsæt i William R. Millers typologi introduceres "Håbdiamanten" som analytisk ramme for otte differentierede perspektiver på håb. Gennem en eksemplarisk analyse af elevinddragelse som didaktisk og ledelsesmæssig problemstilling belyses, hvordan håb kan fungere som en ledelsesressource, der kan bidrage til at skabe nye handlemuligheder i en skolekontekst. 

Vellykket lærerstart og succes for skolen med at holde på sine lærere er forbundne temaer i to selvstændige artikler:

Kristian Gylling Olesen, Anja Svejgaard Pors og Nana Vaaben præsenterer i deres forskningsartikel Lærer for livet? - overvejelser om at blive eller gå fra folkeskolen som arbejdsplads & skoleledelse som værtskab en kvalitativ analyse af nuværende folkeskolelæreres overvejelser om at blive i eller forlade folkeskolen og hvilke ledelsesmuligheder, ledere griber til for at forsøge at holde på dem. Med afsæt i en metaforanalyse præsenterer artiklen tre typer af overvejelser hos lærerne om at blive eller gå: Magtesløshed og flugt, effektivisering og udmattelse samt livsovervejelser og faglige fristelser - kombineret med tre tilhørende ledelsesmetaforer, der kan inspirere ledere i folkeskolen til at skabe arbejdspladser, lærere ønsker at blive på. Artiklen binder sløjfe på analysen ved at foreslå en samlende ledelsesmetafor, der balancerer hensynet til den enkelte lærer med hensynet til det organisatoriske fællesskab, nemlig skoleledelse som værtskab. 

Og Line Husum Pedersen giver med formidlingsartiklen Lærerstart der løfter – fra praksischok til skoleudvikling indsigt i sin undersøgelse af arbejdet med lærerstartsordninger. Undersøgelsen er dels en dokumentanalyse af lokalaftalegrundlaget i en række kommuner, dels et casestudie af praksisoplevelser hos lærere og ledere i en udvalgt kommune. Undersøgelsen viser store forskelle i de kommunale rammesætninger og peger på et stort uforløst potentiale i at prioritere lærerstartsordninger strategisk som mere end en individualiseret onboarding – men i stedet som en del af skolens organisatoriske læring og udvikling.

En stor del af kompleksiteten i skolen knytter sig til ledelse og organisering for en inkluderende praksis.

Janne Hedegaard Hansen, Charlotte Riis Jensen og Mette Molbæk sætter i deres forskningsartikel Ledelse og organisering af samarbejde om inkluderende skoleudvikling fokus på betydningen af det tværprofessionelle samarbejde samt de organisatoriske ændringer og det ledelsesmæssige ansvar, som dette samarbejde forudsætter. Med udgangspunkt i fund fra forskningsprojektet Approaching Inclusion (AppIn) zoomer artiklen ind på, hvordan ledelse og organisering af samarbejde om inkluderende skoleudvikling bliver en afgørende faktor for at skabe en inkluderende praksis i skolen. Ledelsesarbejdet handler især om at skabe de nødvendige forandringer i en inkluderende skole, så det tværprofessionelle samarbejde bliver en forebyggende indsats, fremfor et samarbejde om at finde frem til kompenserende indsatser rettet mod enkelte elever eller elevgrupper. 

Ledelse af samarbejdet om eksempelvis en inkluderende praksis er både organisatorisk og faglig. Tre selvstændige artikler har afsæt i samme, store, kommunale udviklingsprojekt om faglig ledelse – og giver konstruktive bidrag til at forstå faglig ledelse i dens hverdagspraksis.

Jesper Knudsen og Maria Hamilton Brown undersøger i deres forskningsartikel, Stilfærdigt kontra – skoleledelse i spændingsfeltet mellem reform og praksis, hvordan en skoleledelsesgruppe over tre år håndterer spændingen mellem reformkrav og skolens hverdagsliv. Gennem etnografisk feltarbejde vises, hvordan gruppens erkendelse af sig selv som praksisfællesskab bliver et vendepunkt i forandringsarbejdet. Med afsæt i Gherardis praksisteori og Heideggers skelnen mellem det ontiske og det ontologiske analyseres, hvordan nye refleksive praksisser understøtter forbindelsen til lærerkollegiet. Artiklen viser, at bæredygtig forandring kræver både strategisk indsigt og sans for skolens levende praksisser.

Blikket på de levede praksisser går igen hos Lonni Hall i forskningsartiklen ’Faglig ledelse i det levede liv i folkeskolen’. Artiklen viser, hvordan en satsning på praksisnær faglig ledelse knytter an til ledernes aktuelle dagligdag og bliver til på mangfoldige måder. Vi får i artiklen et mikro-optisk perspektiv på en klassekonference samt kortere beskrivelser af andre former for praksisser, som gør faglig ledelse synlig og bringer ledelse tættere på elevernes læring. Artiklens teoretiske tilgang er post-human, og med det post-humane tilbydes en anderledes forståelse af, hvordan faglig ledelse kan udfolde sig i det daglige skoleliv. Netop det teoretiske blik synes at bidrage til, at man i udvikling af faglig ledelse kan tænke kvalificeret ud af boksen i forståelsen af det sociale i den faglige ledelsespraksis.

Dorethe Bjergkilde går i sin forskningsartikel Forandringsledelse på arbejde gennem de ’skæve blå toner’ om bord i de mere subtile dynamikker, som intensiveres i en foranderlig og kompleks skolepraksis, og som kalder på mere sensitive ledelsesformer. Empirisk tager artiklen afsæt i en case, hvor ledelsen identificerer et behov for et grundlæggende forandringsarbejde. Teoretisk inspireret af bl.a. Barad og Gherardi lancerer artiklen begreber som affektivt attunement, praksisarrangement og intra-aktion for analytisk at kunne udfolde og forstå det subtile, sanseorienterede og konstant bevægelige ledelsesarbejde, som kræves i forandringsprocessen. Artiklen tilbyder dermed en forståelse af det relationelle og affektive ledelsesarbejde, som en kompleks skolepraksis kalder på.

Stadig med et fagligt og pædagogisk ledelsesperspektiv træder temanummerets næste to artikler ind i skolens substans med henholdsvis indførelsen af en PBL-pædagogik i skolen og en kritisk analyse af, hvordan det aktuelle dannelsesblik efterlader eleverne.

I forskningsartiklen Ledelse af pædagogisk forandring – med undertitlen En empirisk analyse af syv skolers arbejde med at integrere problem-baseret pædagogik i undervisningen – undersøger Nikolaj Stegeager, Marlene Bisgaard Thomsen & Trine Lindvig Thomsen, hvilke ledelsesmæssige kompetencer der er nødvendige for at implementere problem- og projektbaseret læring (PBL) i den danske folkeskole. Med udgangspunkt i et skoleudviklingsprojekt i en kommune analyseres ledernes erfaringer og praksis, og artiklen argumenterer analytisk for, at pædagogisk ledelse ikke kan adskilles fra den pædagogik, der praktiseres, og at skoleledelse må forstås som en situeret og kontekstafhængig praksis. Analysen identificerer fem centrale ledelseshandlinger i sammenhængen, og artiklen peger på, at ledelse af pædagogisk forandring kræver en balanceret tilgang mellem styring og frisættelse, hvor lederen både sætter retning og understøtter medarbejdernes professionelle dømmekraft.

Hanne Knudsen og Niels Åkerstrøm Andersen træder med forskningsartiklen Det hypotetiske subjekt - uddannelsesledelse til en åben fremtid ind i skolens substantielle bidrag til at forme børn og unges fremtidsblikke. Artiklen analyserer, hvordan uddannelse italesættes, når fremtiden anskues som radikalt åben og usikker. Med udgangspunkt i systemteori og begrebet potentialisering undersøges to cases – First Lego League og diskursen om karrierelæring – som eksempler på, hvordan børn og unge forventes at udvikle sig som formbare subjekter med ansvar for egne fremtidsmuligheder. Forfatterne argumenterer for, at børn og unge i stigende grad udfordres som ufærdige subjekter, der konstant skal holde fremtiden åben og sig selv i bevægelse. Artiklen diskuterer de konsekvenser, dette kan have for unges trivsel og dannelse samt for ledelsesopgaven i uddannelsesinstitutioner.

Og  endeligt vender Preben Olund Kirkegaard med sin formidlingsartikel, Skoleledelse i virkelighedens labyrint – på jagt efter den skjulte rationalitet, tilbage til kompleksiteten og afsættet for temanummerets forord: Skoleledelse har aldrig været enkel. Den daglige virkelighed i skolen er fuld af kompleksitet, krydspres og uforudsigelighed – og det er netop hér, ledelse skal gøre en forskel. Denne artikel udspringer af Preben Olund Kirkegaards mange års arbejde med lærere og skoleledere og af en grundlæggende erfaring: At god ledelse ikke kun handler om mål og data, men også om dømmekraft, dialog og forståelse for praksis. 

Artiklen viser, hvordan forskellige former for rationalitet – analytisk, intuitiv, strategisk og didaktisk – spiller sammen i skoleledelse. Når lederne tør anerkende kompleksiteten og navigere med både faglighed og menneskelig resonans, bliver ledelse meningsfuld. Artiklen peger på, at det ikke er nok at styre – vi skal også forstå, støtte og skabe rum for refleksion.

Vi ønsker med dette temanummer at fremme en dialog, der ikke blot beskriver skoleledelse, men som også bidrager til at udvikle den. Det indebærer en ambition om at styrke skolelederes refleksion over egen praksis, skabe rum for faglig fordybelse og understøtte kapacitetsopbygning i ledelsesteamet.  Med dette temanummer ønsker vi at bidrage til en mere nuanceret og praksisnær forståelse af skoleledelse som en professionel og samfundsbærende funktion. Vi håber, at bidragene vil inspirere til refleksion, dialog og udvikling blandt skoleledere og andre aktører med ansvar for skolens ledelse og kvalitet. 

God læselyst.

Thomas R.S. Albrechtsen. Ph.d. docent, UC Syd

Frode Boye Andersen. Ph.d. lektor, VIA UC

Preben Olund Kirkegaard. Ph.d. docent, UCN

Referencer