Ledelse på sundheds- og ældreområdet

 

Sundheds- og ældreområdet er et helt centralt opgaveområde i ethvert samfund. I Danmark og de andre Nordiske lande varetages disse opgaver primært i et samspil mellem kommuner, regioner og, om end i mindre grad, frivillige og private leverandører. I dette temanummer inviterer vi bidrag som forholder sig de ledelsesudfordringer som sundheds- og ældreområdets kontekst. 

Prognoserne for den demografiske udvikling i Danmark viser at vi ser ind i en fremtid, med en større andel ældre, og hvor relativt flere borgere vil leve med én eller flere kroniske sygdomme. Samtidig indikerer den demografiske udvikling også at det bliver sværere at rekruttere og fastholde medarbejdere. Særligt blandt de grupper, som fylder meget i den kommunale sygepleje og på ældreområdet. 

På mange måder er der tale om nogle udfordringer der er skabt af sundhedsvæsenets succes. Vi lever længere af mange grunde, men også fordi sundhedsvæsenet er blevet bedre til at behandle en række sygdomme og fordi sund aldring i form af sundere mad, mere motion og mindre rygning er blevet mere udbredt. 

Men det betyder også at sundheds- og ældreområdets ledelse og organisering er udfordret.

Ændrede ledelses- og organiseringsformer blevet fremhævet som en del af løsningen. Mange eksperter vurderer at der er brug for forandringer. Sundhedsstrukturkommissionen er kommet med en række forslag og anbefalinger (Sundhedsstrukturkommissionen 2024). Der er indgået aftale om en sundhedsreform i november 2024 og en ny ældrelov træder i kraft 1. juli 2025.

Men forskningsmæssig viden om, hvordan de mange tiltag der er i gang, virker og hvad der mere generelt kendetegner god ledelse i ældreplejen og i sundhedsvæsenets organisering er meget begrænset.

Dette temanummer sætter fokus på forskning om innovationer og forandringer i sundheds- og ældreområdets ledelse og organisering. Spørgsmål som kunne belyses af bidrag til temanummeret kunne være: Hvad sker der af forandringer vedrørende ledelse og organisering på sundheds- og ældreområdet? Hvordan virker det for borgerne og deres pårørende? Hvordan virker det for medarbejderne? Er det bæredygtigt ud fra et større samfundsperspektiv? 

Nedenfor foreslår vi en række væsentlige temaer, som på ingen måde er udtømmende:

Et tema er om og hvordan nye ledelsesformer kan fremme rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Fx afprøves forskellige udgaver af faste selvstyrende teams i ældreplejen i disse år som en væsentlig del af en forbedret ledelsesmodel (Se fx Lederliv 2023 vol. 5, der er et temanummer om frisættelse). Nogle undersøgelser peger på, at selvstyrende teams kan øge både medarbejder- og brugertilfredsheden i ældreplejen. Et fremtrædende eksempel er den hollandske Buurtzorg-model for organisering af ældrepleje, som er blevet tilpasset i ældreplejen i flere andre lande - herunder Danmark. Men det er ikke uden problemer og er blot et af flere eksempler på ideer til hvordan forandringer i ledelsen kan fremme mere attraktive arbejdspladser på sundheds- og ældreområdet.

Et andet tema er, hvordan forskellige former for digitalisering og velfærdsinnovation bliver integreret i sundheds- og ældreområdets praksis, herunder ledelse og organisering. Fx arbejdes der aktuelt med skærmbesøg, digitalt understøttet træning og en række andre digitale teknologier, der skal bidrage til at forme fremtidens ældrepleje.  Der udvikles vedvarende nye teknologier og der er politisk pres på kommunerne for at afprøve og implementere dem. Implementering og integration af digitale teknologier i organisationens rutiner, er således en central ledelsesopgave. 

Et tredje tema er om og hvordan vi får forbedret samarbejdet mellem aktørerne i det, der er blevet kaldt sundheds- og ældreområdets bermudatrekant: Mellem hospitalernes indsats, den kommunale ældrepleje og de praktiserende læger. Også her kan bedre integrerede digitale løsninger være en del af løsningen, men sådanne løsninger vil ofte kræve ressourcer og nye ledelses- og organisationsformer for komme til at virke ordentligt. 

Et fjerde vigtigt tema er om og hvordan nye ledelses- og organisationsformer kan fremme et mere bæredygtigt sundheds- og ældreområde. Fx kan det være noget så lavpraktisk, men vigtigt, som reduktion af madspild. Men bæredygtighed handler om en bredere dagsorden relateret til balancen mellem økonomiske-, sociale og miljømæssige hensyn.

Et femte tema er om og hvordan nye ledelses- og organisationsformer fremmer organisatorisk resiliens i sundheds- og ældreområdets opgaveløsning. Organisatorisk resiliens handler om hvordan man fastholder en solid og forsvarlig opgaveløsning i kritiske situationer. Det kan være mangel på kvalificerede medarbejdere, økonomiske nedskæringer eller en uforudset krise som fx COVID-19 krisen. 

Et sjette tema er ledelse af frivillige på sundheds- og ældreområdet. Inddragelsen af frivillige i sundheds- og ældreområdets organisering har fået stigende betydning og er blevet en vigtig ledelsesopgave. 

Et syvende tema er lederes læring og uddannelse. I en kompleks ældresektor stilles der i stigende grad krav til både lederes og medarbejders evne til at navigere i spændingsfelter og foranderlighed. Dette kræver ikke blot stærke ledelseskompetencer, men også et vedvarende fokus på egen udvikling og læring. Lederes læring handler ikke alene om formel efteruddannelse, men kan i lige så høj grad handle om at skabe en lærende praksis både for sig selv som ledere og for medarbejderne. 

Et ottende tema er ledelses udfordringer relateret til rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Det er og har været en central ledelsesstrategi at rekruttere personale på sundheds- og ældreområdet fra andre lande. Det medfører en mere heterogen medarbejdergruppe og rejser en række problemstillinger relateret diversitetsledelse og organisationskultur. 

Lederliv er interesseret i alle former for forskningsartikler – både teoretiske og praksisnære tilgange, og særligt bidrag der adresserer nye former for ledelse og organisering på sundheds- og ældreområdet.

Artikler kan bruge forskellige metoder og tilgange. De kan eksempelvis være case-baserede, være et review af viden, forskning og praksis, eller baseret på en rapport fra et aktionsforskningsprojekt. Det kan også være et mere begrebsligt, filosofisk og teoretisk bidrag. Der kan naturligvis også være tale om kvalitative analyser baseret på fx observationer eller interviews, eller kvantitative analyser baseret på fx survey data, register data, administrative data eller en kombination af disse. Bidraget kan desuden bruge en blanding af metoder (mixed methods).

Lederliv opfordrer til, at artikler forholder sig til relevante faglige debatter indenfor det område, artiklen retter sig mod. Det er med andre ord centralt, at artikler i Lederliv præsenterer konklusioner med praktiske implikationer for ledere og andre, der har interesse i temaet Ældre- og sundhedsområdets ledelse og organisering.

 

Litteratur: 

Boulhol, H., & De Tavernier, W. (2023). Beyond Applause? Improving working conditions in long-term care: An overview. Pp. 13-37 in OECD Beyond Applause? Improving Working Conditions in Long-Term Care. OECD publishing. Paris

Bertelsen, T. M., Hansen, M. B., Bliksvær, T., & Lunde, B. V. (2021). Fra effektiv serviceproduktion til samskabelse: udbredelsen af et nyt styringsparadigme i dansk ældrepleje. Politica, 53(3), 280-299.

Jantunen, S., Mäkelä, T., Ruotsalainen, S., & Sinervo, T. (2023). Introducing Self-Organization to Finnish Home Care Teams: Expectations and Outcomes. Scandinavian Journal of Public Administration, 27(3), 57–72.

Lee, M. Y., & Edmondson, A. C. (2017). Self-managing organizations: Exploring the limits of less-hierarchical organizing. Research in organizational behavior, 37, pp. 35–58.

Sundhedsministeriet, I. O. (2024). Sundhedsstrukturkommissionens rapport: Beslutningsgrundlag for et mere lige, sammenhængende og bæredygtigt sundhedsvæsen. København

Taylor, P. (2024). Evidence Review: Essential Capabilities for Managing an Aged Care Workforce. Australian Association of Gerontology (AAG).

Yukl, G. (2013). Leadership in Organizations (8. udg.). Pearson Prentice Hall

 

Tidsplan:

På baggrund af dette call indsendes et abstract senest 1. oktober til et af medlemmerne af redaktionsgruppen (se nedenfor) på en normalside (2400 ord) på enten dansk, svensk eller norsk. Det indsendte abstract skal indeholde bud på forskningsspørgsmål, teori og metode samt evt. case-område og forventet bidrag til læring for ledere og andre med interesse i sundheds- og ældreområdets ledelse og organisering.
Indsendte artikelforslag, som vurderes inden for temanummerets tematik vil blive anonymt bedømt af eksterne fagfæller.

Se forfattervejledning på https://www.lederliv.dk/publicering/forfattervejledning 

 

Deadline for abstract: 1. 10 2025

Invitation til at skrive artikel og svar på indsendt abstract: Senest 1. 11 2025

Deadline for indsendelse af artikler til review: 15. 03 2026

Temanummeret udkommer: efterår/vinter 2026 (3-4 kvartal 2026)

 

Redaktionsgruppe for temanummer:

Morten Balle Hansen, Professor på SDU og Forskningsprogramleder, Afdeling for Sundhed, Samfund og Velfærdsforskning, UCL, og Institut for statskundskab, Syddansk Universitet, mbha1@ucl.dk

Anne Marie Dahler, Docent og forskningsprogramleder, Afdeling for Sundhed, Samfund og Velfærdsforskning, UCL, anmd@ucl.dk

Marie Leth Meilvang, Lektor, Afdeling for Sundhed, Samfund og Velfærdsforskning, UCL, mlme@ucl.dk

Anne-Birgitte Rohwedder, Adjunkt, Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet, abro@ikl.aau.dk

Anja Overgaard Thomassen, Lektor, Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet, aot@ikl.aau.dk

 

TIDSSKRIFTET LEDERLIV

TIDSSKRIFTET LEDERLIV er et elektronisk tidsskrift med anonym fagfællebedømmelse af bidrag. Lederliv publiceres årligt i to temanumre og er frit tilgængelig for alle interesserede.

TIDSSKRIFTET LEDERLIV fokuserer på ledelse og relaterede tematikker som strategi, styring og organisering i og omkring såvel offentlige organisationer som private virksomheder. 

Se lederliv.dk: https://lederliv.dk/