Kunstig intelligens og ledelse

 

call

 

Kunstig intelligens (AI) har i de seneste år fået voksende indflydelse på snart sagt alle organisatoriske praksisser. Tidligere blev AI primært blev anvendt til at udvikle regelbaserede ekspertsystemer inden for stabile og veldefinerede områder som fx medicinsk diagnostik (Berente et al., 2021). I dag eksperimenterer både offentlige og private organisationer i tiltagende grad med også at bruge AI til at understøtte mere komplekse beslutningsprocesser, målrette ydelser og forudsige adfærd gennem indsamling, samkøring og analyse af data (Kellogg et al., 2020; Ratner & Jørgensen, 2024). Senest har udviklingen inden for generativ AI med lanceringen af store sprogmodeller som ChatGPT og Gemini gjort AI bredt tilgængelig og skabt en ny potentiel samarbejdspartner for brugere, medarbejdere og ledere på alle niveauer og i alle brancher.

Helt overordnet kan kunstig intelligens anskues som computerprogrammer eller maskiner, der efterligner et eller flere aspekter af den menneskelige intelligens, fx evnen til abstrakt tænkning, analyse, mønstergenkendelse, sprogbeherskelse og lignende (Emmeche & Winther, 2024). Betegnelsen er dog omdiskuteret, og der findes ikke nogen entydig og bredt accepteret definition af kunstig intelligens (Berente et al., 2021). Tværtimod dækker betegnelsen over forskellige tilgange og metoder herunder symbolsk AI, maskinlæring og generativ AI (Ratner & Jørgensen, 2024). 

Kunstig intelligens er ikke et nyt fænomen. Faktisk har begrebet eksisteret siden efterkrigstiden (Kautz, 2022). På det seneste er opmærksomheden dog taget til, og det er i dag en udbredt opfattelse, at udviklingen inden for AI og særligt anvendelsen af sprogmodeller vil forandre såvel arbejdslivet som arbejdsmarkedet i de kommende år (Dahl et al., 2024; Hau, 2024; Krause-Jensen et al., 2022). Flere peger i den forbindelse på, at ledelse er en væsentlig forudsætning ikke alene for at realisere de forventede gevinster forbundet med kunstig intelligente løsninger (DA & BCG, 2024), men også for at sikre, at AI bliver taget i anvendelse på en ansvarlig måde (De Cremer, 2022; Hossain et al., 2024). Selvom udviklingen kalder på styrket ledelsesmæssig opmærksomhed (SIRI Kommissionen 4.0, 2022), er litteraturen om AI og ledelse dog stadig begrænset (Raisch & Krakowski, 2021), og særligt mangler der empirisk forskning på området (Laage-Thomsen & Ratner, 2025). 

Med dette temanummer ønsker Lederliv at sætte fokus på forholdet mellem AI og ledelse. Den hastige teknologiske udvikling rummer et potentiale til at forandre ledelsesarbejdet, som vi kender det (Quaquebeke & Gerpott, 2023). På den ene side får lederne med udbredelsen af AI hele tiden nye værktøjer, der kan understøtte – og måske endda overtage dele af – ledelsesarbejdet (Titareva, 2021). På den anden side rejser anvendelsen af AI også nye ledelsesmæssige spørgsmål og opmærksomheder angående gennemsigtighed, fortrolighed, etik, datasikkerhed og -kvalitet, kompetencer, lovgivning, bæredygtighed og meget andet (Berente et al., 2021; Cantens, 2024; Christensen et al., 2024; Heilinger et al., 2024; Ratner & Schrøder, 2024).

Lederliv inviterer på den baggrund alle interesserede til at bidrage med viden og indsigt, som kan kvalificere debatten om AI og ledelse. Vi er på udkig efter alle former for forskningsartikler, der på den ene eller den anden måde adresserer temaet. Samtidig tager vi også gerne imod kronikker, essays og andre typer af forsknings- og/eller formidlingsmæssige bidrag, jf. Lederlivs formidlingsformer.

Bidrag kan beskæftige sig med følgende tematikker og spørgsmål, men kan lige så vel forfølge andre forbindelser og problemstillinger vedrørende AI og ledelse:

Ledelse og beslutningsprocesser i en AI-kontekst

  • Hvordan forandrer AI ledelsesopgaven og ledelsesarbejdet?

  • Hvilke nye ledelsesroller opstår, når AI implementeres, og hvordan balanceres teknologiforståelse med faglig indsigt?

  • Hvilke former for usynligt ledelsesarbejde opstår med udbredelsen af AI?

  • Hvad betyder det for kerneopgaven, når AI integreres i arbejdsprocesserne?

Ledelse af medarbejdere og teams i en AI-understøttet organisation

  • Hvilken betydning har AI for medarbejdernes faglige skøn og professionelle dømmekraft? 

  • Hvad betyder AI for medarbejdernes motivation, jobtilfredshed, psykiske arbejdsmiljø og produktivitet mv?

  • Hvilke nye kompetencebehov opstår i krydsfeltet mellem teknologisk og faglig udvikling?

  • Hvordan influerer AI team- og samarbejdsdynamikker?

Organisatoriske og samfundsmæssige perspektiver på AI

  • Hvordan præger AI organisatoriske praksisser, rutiner?

  • Hvordan påvirker AI organisationskulturen?

  • Hvilken betydning har AI for organisatoriske strategi- og/eller læringsprocesser?

  • Hvilke etiske dilemmaer er forbundet med brugen af forskellige former for AI?

  • Hvilke demokratiske implikationer har udbredelsen af AI?

  • Hvad er forholdet mellem AI og bæredygtighed, og hvad gør organisationer for at sikre en ansvarlig brug af AI?

Forskningsartikler skal forholde sig til relevante faglige debatter i den danske og internationale forskningslitteratur. Hovedvægten bør ligge i det analytiske, hvor forfatterne med inspiration fra et eller flere teoretiske perspektiver og med afsæt i empirisk materiale skaber ny viden om AI og ledelse. Samtidig er det centralt, at alle artikler forholder sig til, hvilke ledelsesmæssige implikationer resultaterne har og til, hvad ledere og andre med interesse for AI og ledelse kan lære af artiklen.

På baggrund af dette call indsendes et abstrakt på maks. 1 side (2400 tegn) til en af temaredaktørerne. Abstraktet skal give et klart billede af, hvordan artiklen relaterer sig til temaet og indikere dens faglige styrke og relevans. Dette indfries ved på en præcis og kompakt måde at præsentere artiklens formål, kontekst, forskningsspørgsmål, teoretiske inspiration og metodiske tilgang. Det er desuden vigtigt, at abstractet formidler bidragets originalitet og viser, hvordan artiklen bidrager med ny viden og indsigt, som kan tilføre værdi til læserne.

Alle forskningsartikler vil blive anonymt bedømt af eksterne fagfæller. Se forfattervejledning på lederliv.dk. 

Tidsplan

  • Deadline for indsendelsen af abstract: 1. maj 2025
  • Invitation til at skrive artikel: 1. juni 2025
  • Deadline for artikler: 1. december 2025
  • Deadline for fagfællebedømmelser: 1. februar 2025
  • Deadline for genindsendelse: 1. april 2026
  • Temanummer, forventet udgivelse: 1. juni 2026

 

Hvem redigerer og tager mod abstracts, spørgsmål mv?

  • Rasmus Bergmann, lektor, ph.d., Ledelse, Organisation og Forvaltning, Videreuddannelsen, Københavns Professionshøjskole, Mail: rasb@kp.dk
  • Irina Papazu, lektor, ph.d., og centerleder ved Center for Digital Velfærd, IT-Universitetet, Mail: irpa@itu.dk 
  • Helene Ratner, lektor, ph.d., Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, Mail: helr@edu.au.dk 
  • Niels Borch Rasmussen, lektor, ph.d., Ledelse, Organisation og Forvaltning, Videreuddannelsen, Københavns Professionshøjskole, Mail: nibr@kp.dk 
  • Svetlana Breum, lektor, ph.d., Efter- og videreuddannelse, UC Syd, Mail: sbre@ucsyd.dk
  • Holger Højlund, centerleder, ph.d., Forskningscenter for Samfund, Teknologi og Ledelse, VIA University College, Mail: hmeh@via.dk 

 

Referencer

Berente, N., Gu, B., Recker, J., & Santhanam, R. (2021). Managing Artificial Intelligence. MIS Querterly, 45(3), 1433–1450.

Cantens, T. (2024). How will the state think with ChatGPT? The challenges of generative artificial intelligence for public administrations. AI & SOCIETY. https://doi.org/10.1007/s00146-023-01840-9

Christensen, S. N., Nielsen, J. A., Noesgaard, M. S., Elmholdt, K. T., & Ratner, H. F. (2024). Muligheder og barrierer for kunstig intelligens i den offentlige sektor: En socioteknisk analyse. Samfundslederskab i Skandinavien, 39(4), 88–113. https://doi.org/10.22439/sis.v39i4.7325

DA, & BCG. (2024). GenAI - et væsentligt potentiale for den danske offentlige sektor i 2024. Dansk Arbejdsgiverforening.

Dahl, G. E., Kaslun, R. L., Klarskov, E. D., Olsen, F., Jensen, T. L., & Schwartz, S. (2024). Kunstig intelligens på det danske arbejdsmarked. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. https://www.ae.dk/analyse/2024-09-kunstig-intelligens-paa-det-danske-ar…

De Cremer, D. (2022). With AI entering organizations, responsible leadership may slip! AI and Ethics, 2(1), 49–51. https://doi.org/10.1007/s43681-021-00094-9

Emmeche, C., & Winther, O. (2024, oktober 14). Kunstig intelligens. Lex. https://lex.dk/kunstig_intelligens

Hau, M. F. (2024). Generativ kunstig intelligens og fremtidens arbejdsmarked—Strategier og scenarier for AI-integration i Danmark (FAOS-rapport). Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og organisationsstudier, Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

Heilinger, J.-C., Kempt, H., & Nagel, S. (2024). Beware of sustainable AI! Uses and abuses of a worthy goal. AI and Ethics, 4(2), 201–212. https://doi.org/10.1007/s43681-023-00259-8

Hossain, S., Fernando, M., & Akter, S. (2024). The Influence of Artificial Intelligence-Driven Capabilities on Responsible Leadership. Academy of Management Proceedings, 2024(1), 13891. https://doi.org/10.5465/AMPROC.2024.13891abstract

Kautz, H. (2022). The Third AI Summer: AAAI Robert S. Engelmore Memorial Lecture. AI Magazine, 43(1), Article 1. https://doi.org/10.1002/aaai.12036

Kellogg, K. C., Valentine, M. A., & Christin, A. (2020). Algorithms at Work: The New Contested Terrain of Control. Academy of Management Annals, 14(1), 366–410. https://doi.org/10.5465/annals.2018.0174

Krause-Jensen, J., Kamp, A., Nielsen, M. L., & Spanger, M. (2022). Arbejdsliv 4.0 – digitalisering og kunstig intelligens i arbejdet. Tidsskrift for Arbejdsliv, 24(3), 5–9. https://doi.org/10.7146/tfa.v24i3.134744

Laage-Thomsen, J., & Ratner, H. F. (2025). Kunstig intelligens i den offentlige forvaltning: Sammenhænge mellem algoritmisk regulering og automatisering af beslutninger i de danske AI ”signaturprojekter”. Politica.

Quaquebeke, N. V., & Gerpott, F. H. (2023). The Now, New, and Next of Digital Leadership: How Artificial Intelligence (AI) Will Take Over and Change Leadership as We Know It. Journal of Leadership & Organizational Studies, 30(3), 265–275. https://doi.org/10.1177/15480518231181731

Raisch, S., & Krakowski, S. (2021). Artificial Intelligence and Management: The Automation–Augmentation Paradox. Academy of Management Review, 46(1), 192–210. https://doi.org/10.5465/amr.2018.0072

Ratner, H. F., & Jørgensen, R. F. (2024). Essay—Kunstig intelligens i velfærdssamfundet (Magtudredningen 2.0).

Ratner, H. F., & Schrøder, I. (2024). Ethical Plateaus in Danish Child Protection Services: The Rise and Demise of Algorithmic Models. Science & Technology Studies, 37(3), 44–61. https://doi.org/10.23987/sts.126011

SIRI Kommissionen 4.0. (2022). En fremtidssikret velfærdsstat med AI. https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/DIU/bilag/35/2669877.pdf

Titareva, T. (2021). Leadership in an Artificial Intelligence Era. Leading Change Conference.