Ideelt set indebærer samskabelse ligeværdig inddragelse af berørte borgere i udviklingen af velfærd. Men hvordan kan man ledelsesmæssigt sikre den demokratiske inddragelse af borgere, der befinder sig i socialt udsatte positioner, og som typisk ikke inddrages? Dette søger artiklen svar på gennem en analyse af den ’hands-off’ såvel som ’hands-on’ ledelse af samskabelse, som bedrives af ledere og frontmedarbejdere i to forskellige cases mellem henholdsvis politi og borgere i et socialt udsat boligområde og mellem frontmedarbejdere og brugere på et værested for udsatte grupper. På baggrund heraf diskuteres de udfordringer og dilemmaer, der viser sig i ledelse af samskabelse med udsatte grupper, og der gives afslutningsvis en række anbefalinger til, hvordan ledere kan styrke de demokratiske processer i samskabelse.
- inspiration til livet som leder
Lederliv- inspiration til livet som leder
Maja Müller
Maja Müller
Maja Müller er cand. scient. soc., ph.d. og adjunkt ved Institut for sociologi og socialt arbejde, Aalborg Universitet. Maja Müller underviser på Kandidat i socialt arbejde og forsker i udsathed, marginaliserede grupper, brugerperspektiver og samskabelse med udsatte grupper i socialt arbejde. Maja Müller skrev Ph.d.-afhandling om samskabelse med udsatte grupper og har fokus på såvel bruger- som frontmedarbejderperspektiver og senest ledelsesperspektivet i samskabelsesprocesser.