Caroline Howard Grøn

Caroline Howard Grøn

Caroline Howard Grøn er cand.scient.pol og har en Ph.d. i statskundskab fra Københavns Universitet. Hun er lektor ved Kronprins Frederiks Center of Offentlige Ledelse, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Hun har tidligere arbejdet på Københavns Universitet og været udlånt til Ledelseskommissionens sekretariat. Hun er pt. forskningsleder for udviklingen af et fællesoffentligt ledelsesevalueringsværktøj sammen med Regeringen, KL og Danske Regioner. Caroline forsker i offentlige ledelse, organisering og styring og har særligt interesseret sig for dagtilbud, lederidentitet og samspillet mellem  politik og offentlig topledelse.  Hun underviser på statskundskabsuddannelse og Den Fleksible Master i Offentlig Ledelse og holder ofte oplæg for offentlige organisationer med fokus på offentlige ledelse.

Artikler på lederliv.dk:

Publiceret den 14. maj 2024.

Med øget professionalisering og forventninger om vidensbasering bliver det mere almindeligt, at offentlige organisationer indfører et lag af videnspersoner, vejledere eller ressourcepersoner. Det er også tilfældet på skoleområdet, hvor læsevejledere, matematikvejledere og inklusionsvejledere er blevet en fast bestanddel af medarbejdergruppen. Håbet er, at disse medarbejdere kan bidrage til den faglige ledelse og understøtte højere og mere ensartet faglig kvalitet. Men i praksis kan den ambition være svær at indfri, da medarbejderne står med en række forskellige roller, som de forventes at påtage sig. I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan vejlederne på skoler i Frederiksberg Kommune oplever deres roller, og vi diskuterer, hvad det betyder for deres mulighed for at bidrage til faglig ledelse. Vi peger også på, hvordan ledelse og vejledere kan arbejde med rolleforståelsen for at sikre højere grad af afstemthed.

Publiceret den 23. august 2021.

Faglig ledelse har fyldt meget i den offentlige debat om offentlig ledelse i de senere år. Efter en periode med fokus på generiske ledelseskompetencer er lederens faglighed igen kommet i fokus. Men hvad indebærer faglig ledelse? I denne artikel besvarer vi det spørgsmål ved at tage udgangspunkt i forskningslitteraturen om fagprofessionelle frontlinjemedarbejdere og litteraturen om offentlig ledelse. På den baggrund argumenterer vi for, at faglig ledelse er en relationel ledelsesadfærd, der er rettet mod at aktivere faglig viden og normer og udvikle stærke faglige fællesskaber, med henblik på at kvalificere den faglige skønsudøvelse, sikre bevidste og fagligt funderede prioriteringer og understøtte håndteringen af moralske og følelsesmæssige belastninger i arbejdet. Vi giver eksempler på faglig ledelse fra vores forskning på henholdsvis dagtilbudsområdet og området for udsatte børn og familier.

Lektor, ph.d ved Kronprins Frederiks
Center of Offentlige Ledelse,
Institut for Statskundskab,
Aarhus Universitet