Christa Amhøj er Ph.d. i styringsteknologier i den offentlige sektor. Tidl. leder af Center for Virksomhedsudvikling, CBS. Mangeårig underviser på CBS. Christa skriver om nye former for fællesskabt værdi og om nogle af de mange fællesskabte aktionsforskningsprojekter, som hun har været med til at designe og udføre. Senest har hun bidraget med kapitler i bøgerne ”Velfærdsteknologier – når teknologier holder mere end de lover” (red. La Cour og Højlund) og i ”Samskabelse og Ledelse” (red. Fogsgaard og de Jongh), ”Lederskabelse” (red. Helth) samt ”Læring i Praksis” (red. Helth). Mange af aktionsforskningsprojekterne har været i regi af WHOs Sund By Netværk (SBN). Overskrifterne for disse aktionsforskningsprojekter er: Fællesskabsagenterne, Naturens Rige og Byens Rum – Livet mellem husene. Herforuden er Christa oplægsholder på internationale konferencer, sundheds- og velfærdskonferencer og netværksleder for Rethinking Public Management (F5) for topledere i stat og kommune. Og tovholder på Mandag Morgens netværk SDG LEADERSHIP. Christa er desuden medstifter af SDG-Aktionsuniversitet og realiserer her en dyb drøm om, at viden skabes endnu mere lokalt og i tæt sammenspil med dem, det handler om: Mennesket i samfundet.
Christa Breum Amhøj
Bæredygtige og fælled-skabte økosystemer af velfærd: Tilbage til det jordiske i byudvikling gennem mærkbare gåture