Eva Pallesen er ansat som docent på Center for Ledelse og Oplevelsesdesign på Professionshøjskolen Absalon, hvor hun leder forskningsmiljøet ’Ledelse og Organisering af Velfærdsinnovation’. Hun er uddannet ph.d. fra CBS og har tidligere arbejdet i bl.a. EVA og UVM. I sin forskning har hun bl.a. fokuseret på kreativitet i organisationer, ledelse af velfærdsprofessionelle samt innovation og entreprenørskab. Hendes arbejde er udgivet i internationale tidsskrifter som Organisation Studies og Methodological Innovations samt i en række dansksprogede antologier om offentlig ledelse.