Der er i disse år en stigende interesse for at datainformere velfærdsarbejdet i den offentlige sektor. Mens data i årtier er blevet anvendt som ledelsesinformation, er fokus nu på, at data skal anvendes til at understøtte og udvikle det borgernære driftsniveau, og at ledere skal bedrive fagligt lederskab med data som omdrejningspunkt. På det praktiske plan fremstår ambitionerne imidlertid ganske ukonkrete, og på trods ambitioner om at datainformere velfærdsopgaven, er det fortsat uklart, hvordan data kan skal understøtte den professionelle opgaveløsning. Formålet med artiklen er at undersøge, hvordan professionelle anvender data i praksis, og hvilke former for data, som professionelle efterspørger i mødet med borgeren. Til dette formål undersøger vi arbejdet med diabetesrehabilitering i et kommunalt sundhedscenter. Casen er baseret på interview med ledere og medarbejdere om anvendelse og forestillinger om data i kontakten med diabetespatienter. Vi finder i analysen, at arbejdet med diabetesrehabilitering bygger på en tæt relation til borgeren, hvor data om resultat og effekt ikke umiddelbart er understøttende for opgaveløsningen. Derimod finder medarbejderne andre veje til at indsamle og bearbejde data til at understøtte arbejdet på det borgernære driftsniveau. Casestudiet bidrager til at konkretisere den nuværende diskussion om datainformeret ledelse med indsigter fra arbejdet med data på det borgernære driftsniveau.