– signalement af call’ets hvorfor?
Ledelse i skolen er ikke bare ’skoleledelse’, men træder perspektivisk frem:
Skoleledelse er organisatorisk ledelse i en særlig type organisation.
Skoleledelse er faglig ledelse i en særlig samfundsmæssig institution.
Skoleledelse er pædagogisk ledelse af opgaveløsningen i organisationen og institutionen skolen.
Skoleledelse har en nøgleposition i det danske velfærdssystem, hvor den skal garantere dannelse og uddannelse til et samfundsmæssigt fællesskab - og læring og trivsel for det enkelte barn.
Ledelse i skoler er på denne baggrund både ens med og forskellig fra ledelse i andre organisationer. Ligheden betyder, at skoleledelse med rimelighed kan spejles bredt i en række af generiske perspektiver på ledelse i organisationer, hvor opgaveløsningen varetages af fagprofessionelle inden for en politisk styring. Forskelligheden begrunder til gengæld en opmærksomhed på de udfordringer, der særligt knytter sig til skoleledelse aktuelt.
Den offentlige skoleledelse er med reformårene fra især 2013 og frem blevet endnu tydeligere indrulleret i det kommunale ansvar for at indløse de politiske ambitioner for skoleområdet, men de sidste 30-40 års moderniseringsbestræbelser i den offentlige sektor har gennem perioden på forskellig vis skubbet skolen og skoleledelse ind i en styringstænkning og været en anråbelse af professionalisering i organisation, ledelse og opgaveløsning. Et tilbageblik vil vise en række genkendelige elementer: evaluering, selvstyrende team, læringsmål, testregimer, kvalitetsrapporter, læringsplatforme, inklusion, folkeskolereform – og en bred vifte af kommunale konceptualiseringer, rettet mod at få skoler til at løfte opgaven.
Opgaven for ledelse i skolen er kompleks; i centrum står den pædagogiske kerneopgaveløsning: dannelse, læring og trivsel i en stadig mere differentieret børnegruppe, hvor det økonomiske og faglige råderum kan være klemt. Forældre, politikere, medier og andre interessenter sætter på hver deres måde betingelser for samarbejde og manøvrerum. Og da bliver samspillet med de fagprofessionelle og indbyrdes mellem de fagprofessionelle særligt afgørende for at kunne lede til kvalificering af den pædagogiske opgaveløsning.
På bagkant af en folkeskolereform, der ikke kom i mål på sine egne betingelser[1], bliver det tydeligt, at ledelse på den enkelte skole bliver omdrejningspunkt for at kunne lykkes med udfordringerne i den pædagogiske opgaveløsning lokalt: ikke uafhængigt af de samfundsmæssige vilkår, ikke uden duelige kommunale betingelser og samspil, men skoleledelse kræver aktuelt styrkelse og kapacitet i egen ret.
Begrundelsen for dette call samler sig på denne måde i iagttagelsen af, at den hensigtsmæssige håndtering af skolens udfordringer og handlemuligheder aktuelt er overladt til ledelsen i skolen – afgørende afhængigt af samspillet med medarbejdere og andre nære involverede, men alligevel med det strategiske, det processuelle og pædagogiske ansvar: Det er i praksis skoleledelse, ’der er den’.
Man kan forlænge denne begrundende iagttagelse ved at pege på at skoleledelsesforskningen og -litteraturen endnu ikke i et post-reform-perspektiv har tilbudt sig tilstrækkeligt fyldigt og hjælpsomt for den skoleledelse, der må folde sig ud på de aktuelle betingelser. Dét er derfor ærindet med dette temanummer: at kalde på forskning og andre analytiske bidrag til styrkelse af skoleledelse i praksis.
Hvad?
Med dette call efterspørger vi artikler, som identificerer aktuelle udfordringer for ledelse i skoler og forskningsanalytisk belyser de problemstillinger, der knytter sig til disse udfordringer i praksis, således at det kan skabe såvel teoretisk og begrebslig indsigt og forståelse for handlemuligheder i sammenhængen.
Artiklernes bidrag kan derfor både tage afsæt i empiriske undersøgelser og i begrebslige fænomener med aktualitet og relevans for ledelse i skolen. Callet lægger op til at forstå ledelse i skolen i et bredt perspektiv, hvilket betyder at bidragene kan spænde fra at behandle styringsaspekter til ledelse som en funktion, der findes i alle organisatoriske processer. Ligeledes forstås ledelse i skolen både alment som ’skoleledelse’ og som knyttet til formelle positioner: øverste leder, afdelingsleder, viceleder, pædagogisk leder, pædagogfaglig leder mv.
Callet efterspørger på denne baggrund artikler,
- der belyser ledelse i forhold til den pædagogiske opgaveløsning: pædagogisk ledelse der kvalificerer arbejdet med særlige udfordringer, fx inklusion, samarbejde med forældre, elevrelationer, faglige løft mv., eller med skolens samlede forståelse af sin organisering for elevernes dannelse, læring og trivsel.
- der belyser ledelse af skolens professionelle ind i en kvalificering af den pædagogiske opgaveløsning: skolens samarbejdsorganiseringer, tværprofessionalitet, co-teaching, to-lærer-satsninger, udviklingsformater som fx læringsfællesskaber og anden kapacitetsopbygning som fx kompetenceudvikling af nyuddannede lærere.
- der belyser ledelse selv i sammenhængen: lederskabsaspekter, skoleledelse som styrker afdelingsledere og andre interne mellemledere, ledelsesfaglighed, strategisk ledelse, ledelse i den aktuelle politiske styring mv.
- der kombinerer på tværs af ovenstående tre
Som en særlig dimension efterspørger vi artikler, der på én og samme tid holder forskningsniveau af interesse for fagfæller og styrker omsætningen af forskningen til praksis ved at være læsbare og hjælpsomme – men også gerne udfordrende – for skoleledelse.
Vi er interesseret i bidrag, der omhandler ledelse i skoler i den brede betydning. Artiklerne skal forholde sig til dansk og internationale forskningslitteratur, men hovedvægten skal lægges på teoretiske og empiriske analyser af beskrevne praksisforhold, samt hvad ledere kan lære af de undersøgelser og analyser, der præsenteres. Det er centralt, at de konklusioner, praktiske implikationer og læringsmæssige pointer for ledere og andre, der bliver præsenteret, er analytisk argumenteret.
Hvordan?
På baggrund af dette call indsendes et abstrakt til en af temaredaktørerne på maks. 1 side (2400 tegn), som efterfølgende bliver vurderet for relevans og kvalitet. Abstraktet skal indeholde bud på forskningsspørgsmål, teori og metode, samt case-område og forventet bidrag til læring for ledere og andre.
Artiklerne vil blive anonymt bedømt af eksterne fagfæller. Se forfattervejledning på lederliv.dk.
Hvornår?
Deadline for abstract: 01.05.24
Deadline for artikler: 15.11.24
Temanummer, forventet udgivelse: 01.04.25
Hvem redigerer og tager mod abstracts, spørgsmål mv.?
Thomas R. S. Albrechtsen, ph.d., docent, UCSyd. Mail: trsa@ucsyd.dk
Preben O. Kirkegaard, ph.d., docent, UCN. Mail: pok@ucn.dk
Frode Boye Andersen, ph.d., lektor, VIA UC. Mail: fba@via.dk