I disse år er der fokus på at styrke professionerne. Kravet om en stærkere professionalisering har været formuleret fra politisk side, fra forskningen og fra de professionelle selv. Udviklingen af de professionelle har været præget af spændingen mellem professionalisering ovenfra, fra centrale og lokale myndigheder, og en professionalisering indefra, fra de professionelle selv. Denne spænding genfindes også i mere overordnede perspektivforskelle. I eksempelvis den amerikanske professionsteoretiske forståelse har professionalisering traditionelt været opfattet som en proces, der er drevet frem indefra af professionsudøverne selv. I den europæiske forståelse har professionaliseringen taget form som et samarbejde mellem staten og forskellige organiserede interessegrupper, hvor et væsentlig kendetegn ved professionaliseringen har været, at den er søgt drevet frem ovenfra – måske for at kompensere for en manglende professionalisering indefra (Evetts 2003, 2013).
Erling Lars Dale (1997, s. 14) skelner mellem ”profession”, ”professionalisering” og ”professionalitet”. Betegnelsen profession refererer til et fags status og arbejdsbetingelser, herunder den sociale prestige, som et fag nyder fra samfundets side. Professionalisering er processen med at blive etableret som en profession, hvorved fagets status kan udvikles. Professionalitet drejer sig ikke om et fags samfundsmæssige status med at etablere sig som en profession. Det drejer sig derimod om, hvordan den konkrete praksis udvikler sig i form af dygtighed til at realisere god kvalitet i handlingerne og kommunikationen i praksis
Mange opgaver i både den private og offentlige sektor bliver italesat som professionelt udført. Professionerne vil sædvanligvis selv definere faglige og etiske standarder for professionalitet. Over for dette perspektiv argumenterer Evetts (2003, 2013) for, at den øgede anvendelse af profession og professionalitet kommer fra arbejdsgivere eller andre interessenter, der reelt går efter at disciplinere professionsudøverne. I et magtkritisk perspektiv skelner Evetts mellem ”professionalism from above”, der drejer sig om myndighedernes og samfundets styring og regulering af professionsudøverens arbejde, og en ”professionalism from within”, der snarere drejer sig om, at professionsudøverne selv arbejder på at udvikle egen professionsstatus og på denne baggrund fastholde den professionelle autonomi i arbejdet.
Ledelse af professioner og professionalitet er tilsvarende indlejret i en bevægelse, der sigter mod professionalisering af ledelse selv. I det offentlige har NPM-prægede tiltag, Kvalitetsreform, Ledelseskommission mv. tilskyndet en ofte fagprofessionelt rundet ledelse til at blive mere ledelsesfaglig og strategisk, uden at give køb på den nære faglige ledelse af velfærdsopgaven. Også i de øvrige sektorer kan man iagttage en tendens i retning af professionalisering af ledelse. Vi kan forstå dette som en 'professionalisering opad', der korresponderer med et stærkere fokus på ledelses betydning og ansvar i fx velfærdsproduktionen. Der er således øgede forventninger til, at en professionaliseret ledelse kan lede mellem en styringsagenda og en professionel opgaveløsning.
Med dette call sættes der fokus på ledelse af professionerne med henblik på artikler, der viser, hvordan der ledes ind i professioner og til professionalitet, herunder fx hvordan en professionalisering af professionerne udvikler sig, således professionerne selv styrkes i udviklingen af professionsudøvelsen, professionsfællesskaber og egen vidensbase.
Et gennemgående perspektiv i dette call er ledelse af forholdet mellem professionalisering og professionalitet ovenfra og indefra – ikke som et enten eller, men som et både og – med henblik på den gode opgaveløsning. Vi er interesseret i forskningsartikler, der adresserer ledelse af professioner og professionalitet i hverdagen.
Vi er interesseret i bidrag, der omhandler ledelse af profession, professionsfællesskaber, professionalitet mv. i både offentlige og halvoffentlige organisationer, ngo'er mv., samt private virksomheder. Artiklerne skal forholde sig til dansk og internationale forskningslitteratur, men hovedvægten skal lægges på de teoretiske og empiriske analyser, samt hvad ledere kan lære af de undersøgelser og analyser, der præsenteres. Det er centralt, at de konklusioner, praktiske implikationer og læringsmæssige pointer for ledere og andre, der bliver præsenteret, er underbygget af og dokumenteret via teoretisk og/eller empirisk analyse.
Referencer:
Dale, E. L. (1997) (Red.): Etikk for Pedagogisk profesjonalitet. Cappelen Akademisk Forlag
Evetts, J. (2003): “The Sociological Analysis of Professionalism. Occupational Change in the Modern World”. International Sociology 18, (2): 395–415.
Evetts, J. (2013): “Professionalism: Value and ideology”. Current Sociology 61, (5–6): 778–796.
Hvordan?
På baggrund af dette call indsendes et abstrakt til en af temaredaktørerne på max 1-side (2400 tegn), som efterfølgende bliver vurderet for relevans og kvalitet. Abstraktet skal indeholde bud på forskningsspørgsmål, teori og metode, samt case-område og forventet bidrag til læring for ledere og andre.
Artiklerne vil blive anonymt bedømt af eksterne fagfæller. Se forfattervejledning på lederliv.dk.
Hvornår?
Deadline for abstrakt: 30.05.22 (send til temaredaktionen, se nedenfor)
Invitation til at skrive artikel: 24.06.22
Deadline for artikler: 01.12.22
Temanummer, forventet udgivelse: 01.05.23
Temaredaktion
Preben Olund Kirkegaard, ph.d., docent, Professionshøjskolen UCN. Mail: pok@ucn.dk
Frode Boye Andersen, ph.d., lektor, VIA UC. Mail: fba@via.dk
Thomas Rohde Skovdal Albrechtsen, ph.d. docent, UCSYD. Mail: trsa@ucsyd.dk