Formidlingsformer

I LEDERLIV formidler vi viden om organisering, styring, strategi og ledelse på mangfoldig vis. Vi er optaget af at publicere via forskellige former for formidling – såvel i deres rene form som i diverse blandingsformer. LEDERLIV giver således mulighed for en formidlingsrigdom af ligestillede genrer.
 
Eksempler på formidlingsformer er:
 
  • Forskningsartikel (se uddybet kravsspecifikation nedenfor).
     
  • Afkortede forskningsartikler, der på baggrund af en allerede udgivet videnskabelig artikel (evt. i en international/fremmedsproget journal) kondenserer indhold og pointer i afkortet form (ca. 15.000 tegn).
     
  • Populærvidenskabelig artikel, dvs. en journalistisk tekst, der formidler videnskabelig viden til ikke-fagfolk for at udbrede indsigten i en given tematik. Format: Max 40.000 tegn (med  mellemrum).
     
  • Single, dvs. en længere journalistisk formidlet tekst i elektronisk minibog-format (max. 50 normalsider).
     
  • Bøger
     
  • Kronik, dvs. en tekst om et (i de fleste tilfælde) aktuelt emne (en aflæsning af ’hvad der er oppe i tiden’) med et oplysende eller ræsonnerende indhold, hvor fakta og synspunkter fremstilles klart og forståeligt i kort form – og ofte skrevet med en debatterende eller personlig vinkel. Som professor Johannes Sløk har sagt om kronik-formatet: ”I kronikken kan der digtes, prædikes, snakkes, polemiseres, agiteres; man kan kaste sig ud i litterære analyser, i filosofiske overvejelser, i politiske påstande, i uprætentiøse erindringer og i alvorlige formaninger…” (Sløk citeret i Berlingske 29.02.08). En kronikør er kreativ. Formatmæssigt må kronikker i LEDERLIV fylde fra 5.000 til 10.000 tegn (med mellemrum).
     
  • Essay, dvs. en undersøgende tekst, der går i dybden med et emne/problem ofte ved at se det fra flere (overraskende) vinkler – og illustreret ved konkrete eksempler, refleksioner heraf samt afledte abstraktioner/generaliseringer. Teksten er en skønsom blandingsform af noget personligt og alment; noget abstrakt og konkret samt et (fakta)oplysende indhold formidlet gennem skønlitterære virkemidler (fx billedsprog/metaforer/sansebeskrivelser). Formen er åben, søgende og spørgende – med en ambition om at dele tanker og stille spørgsmål der ikke præcist besvares, men inviterer til fælles undren og yderligere refleksion om det undersøgte. Format: 10.000-30.000 tegn (med mellemrum).
     
  • Vignet, er som genre en kort impressionistisk scenisk fremstilling, en illustration eller en beskrivende passage, et kort essay, der er enten fiktivt eller faktuelt. Vignetten fokuserer på et særligt moment og tema, udfolder en ide, en tanke, en problemstilling i en særlig koncentreret og poetiseret form. Vignetten kan indgå i et længere essay eller stå som en kort tekst i kraft af sig selv. Vignetten vækker til eftertanke og refleksion gennem sin billedlighed.
     
  • Anmeldelse, hvor skribenten på klassisk vis anmelder fx en bog (monografi/antologi), en artikel, en skriftsserie eller et special issue. Anmeldelsen indeholder 1) en loyal beskrivelse af det anmeldte (et kort og klart referat), 2) giver en fair bedømmelse af det, 3) en pålidelig begrundelse for bedømmelsen og 4) en samlet vurdering på den baggrund, typisk ud fra en mere kritisk og subjektiv anmelderposition. Til anmeldelsen tilføjes den respektive forfatters replik, hvor vedkommende har mulighed for at kommentere på anmeldelsen. Anmeldelsen holder læseren orienteret om nye publikationer, så denne kan erhverve ny viden, stifte bekendtskab med nye synspunkter og beslutte om publikationen bør erhverves og læses i sin helhed. Anmeldelsens manchet skal indeholde de faktuelle oplysninger om publikationen: Forfatter(e)/redaktører. Titel. Forlag og trykkested, Årstal, Antal sider. ISBN nummer. En anmeldelse kan have et format af 3000- 10.000 tegn (med mellemrum). Hvis bogens forfatter(e) ønsker det, suppleres boganmeldelsen med en forfatterreplik, hvor forfatteren/forfatterne får lejlighed til at kommentere på og reflektere over anmeldelsen. En replik omfatter maks 2400 anslag m. mellemrum.
     
  • Literature review, hvor skribenten redegør for hvad der hidtil er offentliggjort og/eller videnskabeligt skrevet om et emne, for derved at formidle til læseren hvilken etableret viden, der er på feltet og hvad dens styrker og svagheder er. Et literature-review er ikke blot en beskrivelse eller et resumé af andres tekster, men bør have form af en kritisk diskussion, vise indsigt og en bevidsthed om forskellige argumenter, teorier og tilgange. Et godt literature-review er kritisk over for, hvad der er blevet skrevet, identificerer kontroverser, rejser spørgsmål og identificerer områder, der kræver yderligere udforskning. Grundlæggende er et review en gennemgang af den eksisterende litteratur indenfor et emne eller problem. Reviews er baseret på litteratur-søgninger, der er lavet med en klar systematik eller metode. Den valgte metode skal være relevant i forhold til den erkendelsesinteresse, som ligger bag. Hvis ambitionen er at lave en hurtig søgning på en begrænset geografi eller problematik kræver det for eksempel en mindre omfattende søgning end det review, der har som ambition at finde frem til al forskning i hele verden om et bestemt emne. Reviews kan som regel ikke behandle al den litteratur, som findes og derfor er det vigtigt, at forfatteren viser hvordan vedkommende har valgt ud – og begrunder hvorfor udvalget af materiale er tilstrækkeligt og relevant. Lederliv.dk søger at bidrage til at udvikle og styrke vidensgrundlaget for ledelse i professionerne og formidler derfor meget gerne store såvel som mindre reviews. Det kan være selvstændige projekter eller reviews som er blevet til som en del af grundlaget for et bestemt forskningsprojekt, men som kan bidrage også til andre gode formål. Format: Max 50.000 tegn.
     
  • Eksperimentel ’tekst’, fx billedcollager, lyrik, film, video, lyd, der fremstår som visuelle/auditionelle illustrationer af organisatoriske/ledelsesmæssige tematikker.
     
  • Praksisfortælling, hvor praktikere og/eller observatører beretter om indsigtsfulde oplevelser og erfaringer, leverer cases og illustrative eksempler til gavn og inspiration for andre.
     

  • Case. LEDERLIV inviterer til indsendelse af cases af forskelligartet karakter til undervisnings- og refleksionsbrug
     

  • Talepapirer, forelæsnings- og foredragsmanuskripter samt indsættelsestaler af en sammenhængende tekstmæssig karakter.

     

Forskningsartikel
En forskningsartikel er en artikel, der på systematisk vis og med grobund i teori/empiri fremlægger analyser og diskussioner af et fagligt relevant problem.

Forskningsartiklen skal præsentere ny viden og udgøre produktet af en forskningsindsats, der lever op til faglige og videnskabelige kvalitetskrav (se feedbackkriterier), der genkendes som forskning af fagfæller samt bidrager til udviklingen af forskningsfeltet. Artiklen skal levere en substans, der efterlever Frascati-manualens definition af forskning, som foreskriver, at ”forskning består af kreativt og systematisk arbejde udført for at forøge omfanget af viden – herunder viden om menneskeheden, kultur og samfund – og for at finde nye anvendelsesmuligheder for eksisterende viden.” (OECD 2015, citeret i Uddannelses- og Forskningsministeriet 2017; Retningslinjer for forskningsregistrering til Den Bibliometriske Forskningsindikator).

Forskningsartiklen bør så vidt muligt struktureres så der svares på følgende fem spørgsmål;
  1. Hvad undersøges? (problematik & forskningsspørgsmål)
  2. Hvorfor undersøges? (motivation & ambition)
  3. Hvorfra undersøges? (videnskabsteoretisk/teoretisk position)
  4. Hvordan undersøges? (analysestrategi & metode)
  5. Hvilket bidrag? (resultat og stafet til videre udforskning)
Vedrørende artiklens konkrete opbygning er det op til forfatteren (og reviewer) at vurdere den bedst egnede strukturering af det aktuelle tekstmæssige indhold. Således kan den følge en:
 
a. Lineær struktur med flg. klassiske opbygning;
1. Indledning, der præsenterer feltet/problematikken, leder op til analysen og præsenterer artiklens opbygning.
2. Videnskabsteoretisk/teoretisk position, der opridser det paradigmatiske ståsted og præsenterer de teoretiske begreber. 
3. Analysestrategi & metode, der ekspliciterer den metodiske fremgangsmåde.
4. Analyse, hvorunder de analytiske resultater fremlægges under tematiske overskrifter.
5. Diskussion, der på forskellig vis diskuterer/vurderer de analytiske resultater.
6. Konklusion, der opsummerer artiklens; 
    a. pointer
    b.empiriske/teoretiske/metodiske fundament
    c. udsigelseskraft
    d. stafet til videre udforskning/praksis
7. Perspektivering, der løfter blikket og peger på alternative vinkler, afledte konsekvenser, andre kontekster etc.
 
b. Cirkulær struktur med en integrativ struktur begyndende med en indledning, der overordnet præsenterer teori og metode, hvorefter analysen, der udgør artiklens hovedbestand, udfoldes i en samtidig bevægelse mellem empiriske data, teoretiske begrebsudfoldelser/diskussioner og metodiske refleksioner – der så afsluttes i en konklusion suppleret med (selv)kritiske
refleksioner og perspektiverende betragtninger. Strukturen er således af mindre opdelt og mere sammenkoblet karakter.
 
Uanset om der vælges en lineær eller cirkulær struktur kan LEDERLIVs forskningsartikler lade sig lede af følgende argumentationslogik:
… (1) man siger hvad man vil undersøge (emnebeskrivelse og problemformulering), dernæst (2) siger man hvorfor man vil undersøge det og med hvilke(n) metode(r). Så (3) siger man hvad andre har sagt om emnet, og hvilke indvendinger der evt. kan rejses mod det. Så (4) siger man hvor man stiller sig i sin egen undersøgelse, som man så (5) gennemfører. Så (6) konkluderer
man og giver svaret på ens problemformulering: Hvad man kan se af ens egen undersøgelse mht. den genstand og de teorier og modeller man har brugt til at undersøge genstanden med, og (7) hvordan ens egen metode [teori] har begrænsninger og perspektiver. Til sidst (8) trækker man interessante fund, deres implikationer, begrænsninger og perspektiver op. (Rienecker & Jørgensen 2014: 257) Med disse råd in mente notér samtidig, at vigtigst for artikler i LEDERLIV er den indholdsmæssige substans, der kan følges ad med de kronologiske formkrav til akademisk skrivning, men også nås på alternativ formidlingsfacon. Længden af forskningsartikelen kan ligeledes variere afhængig af forfatters og redaktørs vurdering, men normen er typisk max 50.000 tegn (med mellemrum).