Anja Svejgaard Pors

Anja Svejgaard Pors

Anja er docent på Københavns Professionshøjskole, hvor hun underviser på diplom i ledelse. Hendes forskning kredser om møder mellem borger og velfærdsinstitutioner – med særligt fokus på, hvordan teknologier medierer relationen mellem borgere og fagprofessionelle, der arbejder i velfærdens frontlinje.

Artikler på lederliv.dk:

Publiceret den 4. marts 2024.

Forandringer i feltet for uddannelsesvejledning løber ad flere spor. Der er sket sproglige forandringer, børn og unge involveres på nye måder, og samtidig er midler blevet fjernet fra vejledningsopgaven, og vejledningsarbejdet er blevet omorganiseret.
Artiklerne i dette nummer af Lederliv kigger med hvert deres blik på ledelse og styring af børn og unges valg af veje i uddannelse og de betingelser for ledelse og professionelt arbejde med dannelse, uddannelse og uddannelsesvalg.

Publiceret den 4. marts 2024.

"Lyserøde drømme": Forfatterne undersøger, hvordan forhåbninger om ’flere piger i STEM-fag’ influerer (kønnede) distribuerede uddannelsesvejledningstiltag. Analysen afdækker først en politisk drøm om at få flere unge til at interessere sig for STEM. Derefter viser analysen, hvordan pigen som kønnet figur konstrueres diskursivt som både problem og løsning.

Publiceret den 8. december 2022.

Digital forandring udfordrer ledelse og styring i alle professionsfelter. Senest har COVID-19-nedlukninger sat turbo på brugen af digitale platforme i fx skole og beskæftigelsesindsatsen, ligesom forhåbningerne til AI og automatisering sætter nye præmisser for både offentlige ledere og fagprofessionelles arbejde (Hundebøl, Pors og Sørensen 2020; Håkanson Lindqvist og Petterson 2019). Digitalisering udfordrer beslutningsprocesser og den professionelle dømmekraft, ligesom det kræver en gentænkning eller tilpasning af kerneydelserne i både den offentlige og den private sektor

Publiceret den 3. december 2018.

Rigshospitalet har siden 2012 anvendt et webbaseret oplysningsskema, som gravide kvinder besvarer hjemmefra nogle uger inden graviditetens første jordemoderkonsultation. Digitaliseringen har således flyttet et stort tastearbejde fra konsultationen og hjem til kvinden, og tiden i konsultationen kan nu tage afsæt i kvindens selvrapporterede oplysninger. Løsningen lægger op til at begge parter har mulighed for at forberede sig inden den første konsultation. Målet er at skabe udgangspunkt for en mere relevant og fokuseret samtale, men nye dilemmaer opstår, når teknologien og data bruges i konsultationen: Jordemoderkonsultationen forandres, der er nye kategoriseringer og forventninger på spil med både intenderede og uforudsete konsekvenser for relationen mellem gravid og jordemoder, borger og stat.
Casen retter sig mod undervisning i forandringsledelse, men vil også kunne bruges i undervisning af velfærdsprofessionelle med fokus på nye roller og rutiner ved indførelse af ny teknologi.
Det empiriske materiale baserer sig på observationer og udpluk af data fra interviews i og omkring praksis i jordemoderkonsultationer på Rigshospitalet i 2015.

Ph.d., docent
Ledelse, Organisation & Forvaltning
Videreuddannelse, Københavns Professionshøjskole

A: Tagensvej 18, 1.
2200 København N
T: +45 24296289
E: aspo@kp.dk